Vi har købt en Brand Tracker for at finde ud af, hvad folk tænker om Obsidian

Halfdan (00:00)
Hej, velkommen til en ny episode af MarketingPod. Christian Tijenjou, jeg har gode nyheder. Jeg var ude at spise med Jakob Holsmorvitsen her den anden aften til Speaker Dinner til Social Ads Conference. Det er lækker mad, der er god stemning, vi får noget vin. Aftenen ender med, at Jakob har endt og solgt mig en Brain Tracker. Til op til det,

Tinho (00:05)
Mmmh, giv mig.

Sådan var det godt aften.

Halfdan (00:21)
Det har været en rigtig god aften, især for Jacob. Og... Ja.

Jacob Holst Mouritzen (00:23)
Det sender jeg fra rette. Der ikke min kutter, folkene.

Halfdan (00:28)
Og i det her tid, jeg vidste ikke, at jeg gik fra kollega til kunde på den her pågældende middag, men det skete, og nu er vi her. Men jeg har sagt til Jacob, at betingelsen for, vi skal købe en brain tracker i Obsidian, som jeg faktisk rigtig gerne vil, det er, at vi kan gøre det her til sådan lidt en live case i marketingpod. Så jeg har en idé om, vi kommer til at lave måske en tre-fier episode over de kommende måneder, eller tre, om hvordan vi først og fremmest laver den her brain tracker, hvorfor vi gør det, hvad vi gerne vil have ud af den, og så kommer vi også til at fremlægge resultaterne af det.

Hvilket er lidt spændende, hvis nu viser, at alle hader os. Så det håber jeg virkelig ikke er tilfældet, fordi så bliver det en rigtig nederne episode, kommer til at lave i par måneder omkring det her.

Jacob Holst Mouritzen (01:06)
Hvis du er som andre kunderhalvstand, så vil du tænke, at analysen er dårlig. Det analysen der kært og smidningskraldspand. Det er hårdt sagt, men analyser, der bliver præsenteret, er ofte rigtig gode, hvis de viser gode tal, og de er rigtig dårlige, hvis de viser dårlige tal. Ja, sådan er det.

Halfdan (01:13)
Okay.

Ja, okay.

Det er jo ligesom dommeren altid er dårlig ved at dømme mod mig. Men lad snakke lidt om, hvorfor vi rent faktisk gør det her, fordi i Obsidian har vi jo altid været meget performance orienteret ved vores egen marketing. Vi har et betalt marketingbudget på rundt regnet millioner kroner om året. bruger det fortrinsvis på annoncering på sociale medier, mest af alt Facebook ads. Vi kører ikke særlig meget på LinkedIn. Vi kører ikke særlig meget på Google ads. Vi bruger pengene på især at skaffe deltagere til vores arrangementer.

Vi afholder webinars med omkring 20.000 deltagere, afholder marketingbio to gange om året, social ads conference og AI conference, så vi er en tæmlig event-drevet inbound marketingafdeling, og det har fungeret vildt godt for os over de sidste 10 år. Men måden, jeg har målt vores brainsdyrke på, det er jo, jeg har kigget på, hvor mange søger efter Obsidian. Obsidian Digital, Halvdan Tim, Christian Tigno, Jakob Hålls-Morrison. Den er blevet lidt værere for mig, fordi der er flere, søger efter Jakob Hålls-Morrison, kone end der søger på Halvdan Tim. Samlede set, så den er jeg stoppet med at lave. Men...

Jeg har jo bare kigget på, hvor mange, der rent faktisk søger efter os. Og Jacob, du har overbeviset mig om, er måske en lidt usophistikeret måde at gøre det på. Hvad er det, er problemet ved at gøre det på den her måde?

Jacob Holst Mouritzen (02:36)
Jeg tror faktisk, lige vil starte helt andet sted og anfække din første idé om, at I har været meget performance-orienteret i jeres marketing. Fordi også inden jeg selv blev Obsidian, når jeg kigger udefra især på jer to, på din LinkedIn-halvstand, på Obsidians måde at køre markedsfæring på, på alle de podcasts, laver, på alle vores events, det er indbegrebet af branding i en B2B-verden. Det eneste, I laver i den her podt, det er jo at videnstille. Der var en gang faktisk altså, hvor du startede med ingen salg og ikke noget,

Det er jo indbegrebet af, man bygger brand. Og i 10 år har Obsidian brugt på at opbygge en position i markedet på vidensdeling, på ærlighed, på transparens, på alle mulige ting og sager, som overhovedet ikke er handlede om salg. Der er intet af vores marketing, går på, konvertér, køb nu, læg brandtracker i kurv eller hvad. Det er jo et brand, der er bygget. Og jeg tror, for min stol...

Når det så er, vi skal prøve at se på, hvem er vi egentlig? Så er det jo også et led i, hvis man må være så åben, at vi jo også går og kigger intern på, hvad er vores strategi, hvem skal vi være nødt for? Vi har en idé internet om, hvad det er der af vores kunder. Traditionelt set har det været e-commerce-drivende virksomheder i midsize. Yes.

Halfdan (03:53)
Ja, sådan digitalt modende techievirksomheder, E-com, B2B, SaaS virksomheder, som var ret dygtige til marketing selv faktisk til at starte med.

Jacob Holst Mouritzen (04:00)
Og så har haft en idé om at sige, men de små og de store og enterprises og der er vi jo også til stede, ikke lige så høj gradet. Hvorfor er vi ikke det? Og der er mange myter og hypoteser herinde om hvorfor vi ikke er og hvad vi skal, og hvor vi bør jagte og hvor vi ikke bør jagte. Vi taler rigtig meget om AI. Er der nogen i markedet, har fattet, vi har noget med AI på hylderne? Nogle af vores kunder har helt sikkert, køber det jo, men er der nogen andre? Ved folk, at vi laver andre ting? Al de der ting, det er den manglede nuansering, du ikke får ud fra dit chef search.

Chef Search er jo et tegn på, hvor meget vi fylder alarmer. Men det er ikke et tegn på, hvor relevante vi føles i givende købsituationer. Det heller ikke et tegn på, hvordan vi leverer på idéen om sige, at nu er Opsidian også et stærkt A i konsulenthus, men synes folk også, er troværdige til det. Det er jo sådan nogle af de der nuancer, gerne vil have fat på. Så en ting er, at vi i Opsidian bliver klogere på, hvordan ser marketers ét.

Ud over når vi møder alle vores kunder og eventdeltager, jo er til vores events. Hvordan ser de os, men også hvad skulle der så til for, hvis vi skulle flytte det? Hvis nu folk synes vi er pisse troværdige på AI, og vi bare fremragner og de alle sammen tænker, at det giver mening at sætte ind de AI konsulenter. Jamen så har vi et andet problem i forhold til hvorfor vi så ikke sælger mere af det. Så er fordi vi skal ud og gøre det mere osv. Det kan også være de ikke en af, vi har det. Så er det det der er problemet. Det det der er i en Braintracker.

Halfdan (05:27)
Vi går fra at vide, mange, gør et eller andet i højere grad, til hvorfor de gør det. Og det, synes, er mest interessant, er vel også et svar på, hvorfor de ikke gør det.

Jacob Holst Mouritzen (05:38)
Ja, vi vil i hvert fald... Lad os nu antage, at vi har en række af de store virksomheder, vi spørger, som alle siger, at jeg kender Obsidian, men jeg overvejer dem overhovedet ikke. Det gap der, jeg synes, var virkelig... Ja, vi en lille indrømme. Ja, nej. De spurgte det forkerte, ellendigt. Yes, Nommel, der kan jo også godt være... Lad os nu antage, at vi har os og alle vores konkurrenter. Det vil være normalt, at vi...

Halfdan (05:49)
Det er jo der, hvor jeg ville sige, Jacob, det har været en rigtig dårlig undersøgelse. Der er fejl i dataen. Vi kan ikke stole på den, og det var spillepenge.

Tinho (05:50)
Det dårligere end lys. Dårligere end lys.

Jacob Holst Mouritzen (06:07)
Hvis nu vi siger, er nogle af dem, har højs kendskab. Det tænker jeg, vi nok har blandt vores primære konkurrenter, men så har vi alle mulige andre store medieberor, reklamberor og alle mulige andre, som også er in the loop. Men det jo også interessant at se, om vi også har kvæg vores position og den måde i at køre det. Og vi har kørt vores kant på, har vi også en højere rejection rate. Er der rigtig mange, kender os, der vælger os, men er der også rigtig mange, siger, vi aldrig har været sammen med? Det er jo også interessant. Fordi der er måske en ankantet position, som gør, ikke er for nogen. Hvad vil jeg? Det kan også være, synes, at vi

Halfdan (06:35)
Jeg misstanker for eksempel, at der er nogen, har fuldt kristinsinus-aksinvesteringer, har tabt rigtig mange penge, og i den år sagde I ikke ønsker at arbejde med obsidian. Jeg tænker det er sådan dark horse i vores marketing, er svær at måle.

Tinho (06:43)
Tænk at ligge det i adspænd. Tænk at ligge det adspænd over til den clone, der ikke engang kan finde ud af at sine egen aktier.

Jacob Holst Mouritzen (06:50)
Jeg glæder mig meget til at præsentere resultaterne på partnermøde og høre om alle hypoteserne til, hvorfor det ser sådan ud. Det er altid det, spændende, men tror, kan sige, at vi skal have ud af det, det skal kunne skærke vores egen forståelse af, hvor vi er henne i markedet og hvad der forflyttes, det er vi vil have med.

Halfdan (06:52)
Ha!

Ja,

Tinho (07:09)
Men lad os lige prøve at tage et skridt tilbage, fordi hvor starter den her proces henne? Nu nævner du, at der skal ud af stillelse nogle spørgsmål. Vi skal snakke med nogle mennesker, men man kan sige, de spørgsmål skal jo på en eller anden måde være beredt af en eller anden forudgående viden, eller i hvert fald en intention om at finde ud af et eller andet. Så starter processen reelt set der, du var lidt inde på det, fordi vi har jo nogle interne dialoger om det. Eller hvor starter vi egentlig hen i den her kontekst?

Jacob Holst Mouritzen (07:34)
Min holdning, vores holdning, det er, at hvis skal lave en ordentlig brandtracker, det faktisk nærmest alle analyser, det er lige meget hvad det er, så bliver man nødt til at starte med at lave det vi kalder sådan en hypoteseravdækning. Og det gør man i ledelsen, nogen gange inkluderer man salgstyrken, hvis det er sådan en kundeservice, også vildt mange fede indsigter, marketing har indsigter, man prøver ligesom at interviewe internt så mange stakeholders man kan, for at komme frem til, hvad er det for nogle myter, hvad er det for nogle tanker, hvad er det for nogle forestillinger, som har dannet sig i en virksomhed. Jeg talte på et tidspunkt med en virksomhed, som havde en

speciel klar opbevisning om, at der ikke nogen mennesker over 45, som anedvendt var, og de købte ikke noget af dem. Det jo en forestilling, som betyder helt vildt meget i forhold til om man så vælger at gå A eller B vejen. Herinde i Upcityen er der alle mulige andre forestillinger. Altså eksempelvis om, er vildt mange, altså alle kender os. Jeg var ude hos en kunde, der skulle præsentere, at vi var blevet købt i Upcityen, sagde det også spændende. Hvad er det for noget? Det er en meget, meget stor dansk annonsering.

Tinho (08:29)
Dalianelys, dalianelys!

Halfdan (08:30)
Jeg dårlig i at analyse igen, det er simpelthen for kæft personen.

Jacob Holst Mouritzen (08:33)
Det er bare benhårdt, at få den der erkendelse af, at vi har brugt 10 år på at tage om os og brugte 10 år på at flytte noget af markedet, men det kan godt være, stadig kun er 45 procent af, når vi eksisterer. Det sådan en humbling experience på, at det kræver fandme meget. Så det starter internt. Avdæk hypoteserne, fordi det alle de hypoteser, og selvfølgelig strategien i sig selv, som er det, guider, hvad det er, skal spørge om. Der er nogle ting, altid går igennem tid. Altså, vi vil altid gerne have en klassisk

Hvem kender os? Har de præference for os? Er de kunder? de ikke kunder? Synes de, fede og ikke fede? Check.

I vores måleapparat vil vi også gerne lave det, kalder sådan nogle category entry points. Vi arbejder med mentor market share. Så jeg vil jo forslå, at vi stiller spørgsmålet, når du overvejer at hyre af i konsulenterne inden for marketing. Hvem tænker du så på? Når du overvejer at hyre et digital marketing boro. Hvem tænker du så på? Performance marketing. Adklameboro. regner jeg ikke med, særlig høje. Alle de der spørgsmål skal derudad. Og så får vi vores færre share af de forskellige category entry points. Hvis vi også kan begynde at lave noget sizing på dem, hvor store de er.

Hvad er det for nogle virksomheder, er i de her clusters? Hvor mange penge bruger de overligt på konsulenter i den? Så begynder vi at komme frem til en reel mulighed for at vurdere den der cluster derovre. Der har vi en styrke, der har her mange penge at hente, let's go. Den derovre ikke så meget. Der kæmper vi med nogen, ikke vi være med på, eller in-housing, eller hvad vi er.

Halfdan (09:59)
Det er jo interessant det her, fordi jeg kan jo se, har omkring, der er omkring 600-800, der søger måneden på Obsidian Digital, og så er der 6-8000, der søger på Obsidian, men den navn, det deler vi med et norddetalningsværktøj og en sten og et entertainmentvirksomhed, som laver spil osv. Det er lidt svært at dele den op. Så vores reelle mængde søgninger om måneden ligger sikkert på et sted mellem 1000 og et halvtandet tusind, og det går både med mulige kunder, eksisterende kunder, folk der søger job og alle mulige andre ting. Men det er jo interessant for mig, at den her, de her tusinde.

Jacob Holst Mouritzen (10:12)
Det var det.

Halfdan (10:27)
lad sige, der søger på op til i den digitale om året. Altså, det alle de små virksomheder? Er det alle de store virksomheder? Er det CMO'en? Er det praktikant i at jobbe søger? Det her har jeg faktisk ikke rigtig noget at begribe om. Jeg har bare taget det her tal. Det er 1000 lige nu. Det ville være bedre, hvis det var 1200. Eller 1400. Ja.

Jacob Holst Mouritzen (10:34)
Godt job, Søga.

Det kan også være... Det kan også være kunder. Det kan også være kunder, bare gerne vil ind og finde ud af, hvad var det nu min rådgiver hedder, hvad var han nå? Ja.

Halfdan (10:49)
Ja, ja, præcis. Så jeg synes jo, her er interessant, fordi det er en måde at slice vores kendskab på, vi ikke har gjort før. Jeg kan se, hvor mange søgninger vi har. Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvem der i virkeligheden søger på det, og om vi er overhovedet synlige i de målgrupper, vi gerne vil have. Jeg kunne for eksempel godt have en hypotes om, at Meta, som er der, hvor vi bruger de fleste af vores penge, og vi har rigtig gode succes med, og vi kan virkelig måle højt afkast på det, er godt til en specifik målgruppe. Og jeg er også ret sikker på, der nogle målgrupper, vi faktisk ikke rigtig rammer her, som vi gerne vil i kontakt med.

Jacob Holst Mouritzen (11:15)
Ja.

Ja, helt klart.

Tinho (11:19)
Apropos Halfton, det du siger med at slice vores efterspørgsel eller efterspørgselen efter os. Jakob, nævner et term, som jeg ikke er sikker på, at alle kender, men som faktisk er et kanonbegreb, category entry points. Vil du ikke lige prøve at sætte nogle ord på det, fordi det er jo en af grundstenene for, at det her kan lykke, så man rent faktisk finder ud af, hvor stærk ens brand er inden for X.

Jacob Holst Mouritzen (11:40)
Jo, fordi helt klassiske brandmålinger har altid bare kørt på og sagt, hvilke digitale marketingborder kender du? Så starte du med ikke at få nogen valgmuligheder, så skriver du udhjulpede, jeg kender og bla bla bla.

Næste spørgsmål, så får du en liste af konkurrenter, der klikker du af hvem du kender. Når du så klikker, at du kender Obsidian, og du kender P eller Partners, og du kender S360 osv. hvilket de ellers hedder, så får du en liste af image-parameter, som du svarer på at sige, hvad synes du, er Obsidian troværdig, innovativ, kedelig, sjov, søde, rar, hvad vil jeg, al mulig enig parometer. Nogle gange er der 57, andre gange er der 20, og det svarer du så på hele vejen ned.

Vi har fundet ud af, at den måde gøre det på, meget indfra ud og fiktiv. Der er ingen, der synes, at skal bruge et digitalt marketingbrug. Men i højere grad har de et behov, hedder, at har brug for hjælp til eksempel meternoncering. Jeg har brug for hjælp til A i udvikling. Jeg har brug for hjælp til at forstå mit marked bedre om analyser.

Halfdan (12:47)
Eller måske endnu højere oppe. Jeg har simpelthen brug for flere leads i forretningen, og jeg ved ikke engang, hvilken platform det er.

Jacob Holst Mouritzen (12:50)
Yes.

Og det lige præcis det, du nævner det her halvsten. Det bliver noget af det, vi skal diskutere aller længst tid. Det er hvilken niveau af kategorien entry point trappen, ligger på. Men for at komme tilbage til Tini, spørge hvilket digital behov, du kender. Så spørg ind til den brus eller købssituation, jeg som kunde har. Hvad er det for en behov, jeg står med? Og så kiver du behovet og spørger, hvem du tænker på. Fordi det giver os en reel forståelse af, hvor stor en andel af den

Brugsituation ejer vi op i hovedet på folk.

Så kan vi godt stadig vinde dem, hvis de begynder at google eller de spørger deres netværk eller de er vanvittige nok til at skrive på LinkedIn, at de søger nogen og der tørrer det. Så kan vi godt vinde dem der alligevel. Men vi ved jo fra både D1-list studierne og B2B-studierne osv. at hvis vi er på deres D1-list, så er der meget større chance, at vi ender med at vinde i sidste ende. Og det det, vi gerne vil ende på. Så det er det, et category-entry point er, og det sådan, vi måler det. Og til din point er halvstand. Jeg har disusseret det her mange gange, for der er mange niveau,

Jeg en kunde på et tidspunkt, mente, at deres primære konkurrent var at gå udenfor.

D.L.

Halfdan (14:27)
Det er ligesom Netflix, siger deres primære konkurrent er søvn. Så er du helt op på den høje plade.

Jacob Holst Mouritzen (14:30)
Yes. Ja, og det er et Category-Engie-Point, jeg accepterer. Det kan være dig. Jeg gider ikke at sove. Hvad skal jeg lave? Eller jeg spørger folk, keder mig. Hvem tænker du på? Men det edder med med et svært takke, sætter sig i forhold til at få en mental markedsandel af kedsomhed generelt. Så vi skal nok lige finde niveauet. er lidt over, hvem tænker du på, når du skal have lavet Facebook-annoncer. Og jeg skal have det bedre i min virksomhed.

Halfdan (14:56)
Når man så har lavet den her indledende øvelse, vi har lavet noget afdækning, fundet nogle hypoteser. Vi har en idé om, hvad det er, gerne vil spørge om. Hvordan fungerer dataindsamlingen til en brain tracker i praksis? Altså, hvordan får man fat i målgruppen? Og er det dig, bare sidder og ringer ud til mit to måneder, eller hvad sker der så?

Jacob Holst Mouritzen (15:13)
Nej, det er det ikke heldigvis for både kunderne og mig. hvad hedder det? Nej, vi har lige set. Ja, det det. Og jeg ringer bare og siger, hej, det Jacob for Kænderlund-Typen. Jeg har lige et spørgsmål. Ja. Ja.

Halfdan (15:19)
Vi kan lave ét branch-tracker om året. er kapaciteten.

Hvad tænker du på, hvis jeg siger cementplaner?

Jacob Holst Mouritzen (15:31)
Er det noget du kan lide? Skal du have lagt havefliser? Nej? Nå, lad mig rene til en anden. Nej, jokes aside. Der er faktisk punkt inden da, Halstern. Fordi når vi arbejder med sådan besværlige kunder, ikke er vant til at arbejde med analyser, som hele vores partnergruppe, så... Ja, det bliver lækkert. Så gør vi faktisk det, fordi AI er blevet så fede nu, at den kan jo tage den spørgeremmen, vi nu har stillet.

Halfdan (15:48)
Høje forventninger og lave budgetter, det er simpelthen en drøm for dig, Jacob.

Jacob Holst Mouritzen (15:59)
som vi designer ude fra den første fase, så laver vi en spørgeremmel. Så går jeg ind og beder en AI om at lave en fiktiv datapräsentation med spørgeremmel, hvor du får svarene. Så præsenterer jeg det som værende. Hvis nu du får svaret på det her spørgsmål, det her er ligesom sådan du får svaret, giver det, er noget, kan handle på.

Og det kører vi hele vejen ned igennem med vores primære stikkolder, som er ligesom den der ansvarlig for analysen. For jeg er 100 % sikker på, at det vi faktisk spørger om er brugbart. Og at man også forstår, hvad outputtet er af den analys, man så får. Så hvis man er i tvivl, og jeg mærker, der er behov for, vi virkelig er der, så laver vi den. Og det vil jeg næsten altid gøre i sådan nogle lidt mere high stakes, som sjovt nok det er for mig, når det nu er min egen virksomhed. Så laver vi den altså igennem på den måde. Fordi så er vi helt sikre på, at der ikke er nogen, kommer bagefter og siger,

Dump spørgsmål. Eller hvorfor har vi ikke spurgt om det her? Ja, ikke Frank. Det gjorde vi ikke, fordi du ikke var i mødet.

Tinho (16:54)
Hahahah!

Jacob Holst Mouritzen (16:56)
Så det skal vi have på plads.

Halfdan (16:56)
Så det er sådan en eller form for mock trial. Altså du kommer med en falsk rapport i virkeligheden og siger, hvis jeg nu gav dig de her data, hvad vil du så sige til det? Og så vil jeg sige, at det ville faktisk være fedt, hvis vi lige havde spurgt om det her, og så kan vi jo inkludere det fra starten af. Okay.

Jacob Holst Mouritzen (17:02)
Yes.

Ja, og de griner lige de møder, da folk begynder allerede at jamme og siger, at det passer ikke med det der kendskab, og så viver vi meget med, sådan, at nej nej, det ved jeg. Men det vigtige er, du går i gang med at tænke nu, hvis du får det svar. Og så er det spørgsmål, hvad vil lave i dataansamlingen. Det er paneler. I gamle dage var det jo telefoner, og det var pisse dyrt, og det var jo også voldsomt besværligt. Altså man kunne ikke stille ret mange spørgsmål.

Halfdan (17:13)
Ha ha ha!

Jacob Holst Mouritzen (17:28)
Og alle, har prøvet at blive ringet op af de der folk, at vide, det tager en max fem minutter, og det er kæmpe løg, det gør det overhovedet ikke. Det tager et kvarter, og man kommer ikke ret mange spørgsmål igennem. Og så bliver du bedt om at vurdere sådan liste. Prøv forestille jer, spurgte, hvilket digitalt marketingbrug jeg kender, og så skal den her person læse 20 op. Og efter du har svaret på, hvem du kender, så skal du svare på, hvordan du rateer dem på performance.

en lang en. Det gør vi på internettet i paneler i Der er Nordstad, Belindi, Gallup, Kantar, Vilke. En masse forskellige paneler kan ringe til direkte. Nogle hjælper også med at lise, nogle gør ikke. Men i hvert fald kan man købe dataen via dem.

Halfdan (18:08)
Okay, og de har så de her paneler, hvor de sender ud til, ja, hvem kan vi egentlig målrette vores? Fordi jeg tænker, en brandtracker må også være nemmere, hvis du har en meget bred målgruppe på en eller måde, fordi så kan du spørge sådan en repræsentativt udsnit af befolkningen, og så få et brugbart svar, hvor vi jo egentlig lidt lige glad med, hvad et repræsentativt udsnit af befolkningen mener. Vi vil gerne vide, hvad dem, som køber digital marketingydelse mener, og det vil vi tænke rigtig interesseret i.

Jacob Holst Mouritzen (18:32)
Præcis. Og det er jo...

Det jo det, man kan sige i en B2B-tracker, der skal du altid lige stille spørgsmålet, kan det her overhovedet lade sig gøre? Nu kan jeg jo sige det, vi prøvede jo faktisk at spørge indtil, om det var muligt at få en form for data-insamling i blandt mennesker, måske overvejede selv deres virksomhed inden for de næste to-tre år, eller havde gjort det. Fordi vi gerne ville have noget af den her MRA-process i gang i forhold til advokater og advokathuser og muligheder. Og der fik vi bare et blankt svar fra alle paneter, sagde, at glemte

Altså, der er 500 af de mennesker i landet, og du beder over mig, skal finde de 500, jeg er sådan, ja, men det kunne man ikke. Men marketingansvarlige, eller folk der er helt eller delvist ansvarlige for indkøb af marketingydelser i deres virksomheder, dem er der rigtig mange af. Og det er klart, er svære at rekrutere dem, end det er at rekrutere bare randomly 18 plus danskere. Men du kan se det på den her måde. Sælger du B2C i dag til de rigtigste forbrugerne, så har jeg endnu ikke mødt at se det produkt.

som ikke kan brandmåles via paneler. Så skal det være et hyper specieliseret inden for handicap området eller inden for et eller andet andet, hvor det er meget, meget, meget nichepræget mennesker, ellers kan du næsten altid gøre det. I B2B er det sådan lidt 50-50. Vi bliver bedre og bedre til det, fordi panelerne rekruterer mere og mere og kan se, behovet er der, men det koster også mere.

Halfdan (19:59)
Hvad dem, der deltager i det her panel, ud af det? Der er jo nogle, sidder nu med et helt eller delvist ansvar for at købe marketing-ødelser. Hvorfor er det egentlig, gider at svare på et spørgsskeme fra Epinion eller et eller andet, som vi har betalt for få indsamlet data på?

Jacob Holst Mouritzen (20:14)
Det er hovedsageligt fordi de bliver spurgt og fordi de bliver promptet til det. Og så er der nogle mennesker, er til bøjle til at tænke, det er meget spændende. Det gider jeg godt lige prøve at gennemgå. Men derudover får de også nogle rewards. Men det er ikke derfor folk ikke gør det. Og en af de vigtigste incentiviser, der ligger i det her, det er faktisk interessen og nysgerrigheden i det. Fordi vi kan se i de paneler, der betaler boksen for at du udfylder, der begynder der at komme sådan en gamification af.

at du bare sidder og udfylder 20 spørgerskemer om dagen. Og det ikke det der meningen, fordi så får du ikke reelt svar ud af det. Der har været mange screeninger, har været mange forskellige idéer om, det her er... Faktisk har der været meget, kritik af hele det greb, hedder KAWI, altså online-baseret spørgerskema-paneler. Men hver gang man laver reelle trianguleringer, hvor du har en til en interviews på gaden, hvor du dukker op, du vokser på, hvor du spørger og du svarer,

Hvis du telefonintervjuer, der er meget, meget let reelt forskel. Der er ikke en nævneværdig statistisk forskel på de her tre måder. Især ikke, hvis du burder triangulere dem. Og der er nogle områder, hvor endda er sådan, de internetbaserede paneler er bedre til at fange reelt adfærd end de andre er. Inden for fx tabobelagt områder som økonomi, sex, religion osv. Der er det de online investerede, er stærkere. Så vi er efterhånden ret sikre på, at metoden er i orden og er solid.

Så man skal jo altid have sin egen hand med at sige, men inden for vores branche kan man det, kan man ikke osv. Indtil videre ser det ud som om, at i rigtig mange brancher, selv tunge B2B-brancher, der fungerer det faktisk.

Halfdan (21:54)
En ting, her, minder mig om, apropos det der med folk, ikke er til bøjel til at svare, fordi der er er pigneligt eller et eller andet. Jeg kan huske, læste om, hvorfor det var, at spørgelskemeundersøgelser havde så svært, eller valgundersøgelser havde så svært ved at estimere eller forudsige, at Donald Trump vandt i 2016. Og det viste sig en del af årsagen, nok var, at hvis du kom, gik hen til en person og spurgte dem face to face, hvem vil du stemme på? Så ville folk meget mere til bøjel til at sige demokrater, end det var til at Donald Trump, fordi...

Jacob Holst Mouritzen (22:17)
Ja.

Halfdan (22:19)
Det var måske ikke det, havde lyst til at kommunikere til omværdene, men når det så stod i stemmeboksen, at ikke var nogen, sagde noget, så stemte de på Donald Trump. Så der var online undersøgelser, hvor der ikke var nogen, kiggede dem over skulderen eller hørte dem sige det. Faktisk meget mere præcis forudsiger af, hvem der ville blive præsident i 2016, en anden del der, hvor man gik ud og stillede folkets spørgsmål, når de kom ud af valgboksen, fordi der løg folk bare.

Jacob Holst Mouritzen (22:40)
Ja, ja, men præcis. Og det var også meget tydeligt dengang, der var en meget stor uafklaret andel, som lå sådan, undecided. Og han vandt jo en insane amount of the undecided vote. Og det er jo fordi folk kommer ud der, du er, nu skal jeg ikke sige noget, men du er åbenlyst Flemming Hedbilly Republican, og der en, spørger, hvem stemmer du på? Jeg en fanden spurgerej, mand. Du har været enderst lidt Trump, 100 procent.

Halfdan (22:52)
Det er overhovedet ikke undecided.

Jacob Holst Mouritzen (23:06)
Men ja, nu var der jo midtvejsvalg i går, så nu har Trump det er flere problemer. Men ja, han vandt meget dengang.

Halfdan (23:11)
Ja, det det, kan.

Tinho (23:12)
Men i de her undersøgelser, hvor meget prædefinierer man svarende og i hvornår op til respondenten selv at skrive noget fritekst, fordi det har også noget at sige den måde, analyserer den data på efterfølgende, når den først kommer ind.

Jacob Holst Mouritzen (23:30)
Ja, og friteksfelterne er min egen oplevelse i hvert fald. synes, er blevet meget, meget, meget mere brugbar i dag. Igen fordi vi har fået AE til at kunne lave semantisk analys. Forstelt dig, for bare fire år siden, når vi lavede dem her, så var rigtig meget prædifineret. Det er det stadigvæk. Det stadig omkring 90 procent. Og det gør som sådan set ikke noget, fordi vi er, i udgangspunktet er vi ikke explorative.

I Kvant er vi ude og sige, at vil undersøge det her og her og forstå, hvor meget og hvor lidt og hvad er os. Men fordi vi begynder at A i, til kunne lave semantiske analyser og genlæse alle de her tusindvis af åbne besvarelser.

Så gør vi det mere og mere. Alene fordi det giver en masse indsigt. Jeg vil for eksempel rigtig gerne vide, når folk de for eksempel svare. Altså tidligere, for bare tre år siden, der ville jeg ikke have et åbent spørgsmål, efter folk havde svaret. Jeg kunne aldrig i mit liv dromme om at hyre op Cityen. Kæmpe rejector. Der vil jeg gerne nu vide, hvorfor. Er det en dårlig oplevelse? Er det fordi de hæder mig? Har de set halvstand på et tidspunkt gøre et eller dumt? Er det fordi de tror, er en sten? Jeg vil gerne vide, hvorfor.

Halfdan (24:35)
Ja.

Jacob Holst Mouritzen (24:37)
Og det er ikke sikkert, vi havde gjort det for bare 3 år siden, fordi 500 besvaret, det kunne du gå op, men det koster bare relativt mange penge at få en kvalneranlidiker til at læse maltsam igennem og prøve at sortere dem i den her negativ. er på den her måde. Det kan AI også gøre virkelig stærkt i dag. Du skal stadig lige tjekke det igennem, men det kan den.

Halfdan (24:57)
Så vi skal ud nu og designe det her sparrowskema i virkeligheden efter en lille mock trial intern. Vi har allerede taget kontakt til et analysebureau og fået vores pris på at indsamle den her data, så vi ved hvad det her projekt kommer til at koste os. Sender vi så bare det ind til dem og hvor lang tid kommer, hvor når får vi noget data på det her?

Jacob Holst Mouritzen (25:15)
Jamen i virkeligheden, når vi er færdige med vores spørgsskaber, hvilket jeg kan lave det på.

2-3 dage og så videre, så er det ligesom done, og du laver din dependency, så svare du det, skal du svare det. Så skal vi have det testet, vi skal have det vænt internt og have det godkendt. Jamen så sender vi det ind til vores panel. De sætter det op, koder det, tester det. Vi tester det igennem for at sikre os, at det spiller, og der ikke er nogen fejl, og der ikke er nogen dependencies, der ruller den en eller anden vej. Og det er virkelig vigtigt, at man gør det meget metodisk, fordi når du først har live-et den, så kan du ikke gøre noget ved det. Har du lavet en fejl der, så sur røv. Så den skal vi teste.

Og så går der 10-14 dage, så har vi data. Og så er det jo der, begynder at behandle data og se et å.

Tinho (26:01)
Jo, jeg tror ikke, det, Jakob. Jeg tror ikke, var det, han mente. Han mente, hvornår er får en ROI på det? Hvornår er roresen? Hvornår kan vi se det på vores...

Jacob Holst Mouritzen (26:11)
Ja, jeg er sikker på, det næste... Ja, jeg er sikker på, det næste vi spørger om det er, vi kan sætte en eller anden cookie tracker ind på de folk, har farvet os noget. Altså... Shit mand. Ja...

Halfdan (26:20)
Jamen, kan vi det? Kan vi det? Kan jeg få en retarget-sejmol-gruppe med alle, siger, at jeg ville total overveje obsidian?

Jacob Holst Mouritzen (26:26)
Ja, det kan du måske godt. Muddivis. Det er jo sådan, for at den, det det, ofte gør, når vi er færdige med kvantanalysen.

Halfdan (26:30)
Ja. Den tager vi lige efter optagelsen her. Hvordan vi lige helt præcist gør det.

Tinho (26:31)
Nyhedsbrevstilmeldinger på respondenterne.

Jacob Holst Mouritzen (26:42)
Det er, at vi har nogle spørgsmål. Der er f.eks. nogen, siger, lad os sige, et eller andet, slet ikke forstår. Hvorfor er det, at der er ingen, aner, at vi laver Google Ads, hvis nu det var det? Det kender de os slet ikke for, og det kan simpelthen ikke mening. Så kunne det være det der, hvor vi gerne kunne tænke os at gå ind og genkontakte nogle af de her mennesker og snakke med dem. Så det er der, hvor vi siger til panelet, gider I ikke lige at kontakte de her 20, som har svaret, at de aldrig har hørt om, at vi skulle lave Google? Og så vil vi gerne lige kvalitivt...

Man kan også lave et messengerchat eller et mobilanthropologie, hvor man beder dem om sende sms'er og andet til dig. Der er mange fede muligheder.

Halfdan (27:23)
Okay, jeg synes, det lyder godt. Jeg kan se en mulighed for, vi tager den her brain-tracker og rent faktisk gøre det til direkte-lige generering nu.

Tinho (27:24)
Det er meget fedt faktisk.

Jacob Holst Mouritzen (27:31)
Hjælp med det! Hvor er halsen det, du kan jo? That's what you do! så er de stakkels 1000 marketingansvarlige, skal ud og spørge nu, der ender det med, vi 400 af dem, bliver bare... Ja.

Tinho (27:32)
Det dræk det ind på nyhedsførstlisten.

Halfdan (27:46)
Det ville være spukt. Når vi så har fået den data her, så kommer vi jo til at lave en episode mere om det, fordi så kommer du til at fortælle mere om, hvad vi rent faktisk gør med det. Men kan du lige løfte støret lidt for, når du så får den her data, er det bare et stort spreadsheet, og hvad er analysen, så går i gang? Altså hvad er det for nogle... Hvad er det for nogle data, vi så kommer til at få ud af det her, og hvordan kommer du frem til det?

Jacob Holst Mouritzen (27:48)
bliver ringet op.

Ja, altså vi får helt sådan banal, du får noget der hedder en SPSS-fil, og det skal du bruge noget hedder SPSS for at åbne. Så det er system der er, altså vi snakker Microsoft DOS, nu kalder I mig for ETB Jacob, det der system, det er vanvittigt. Og det skal vi på en eller anden måde på en eller tidspunkt få ud af, hvordan vi gør noget ved, det det du får. Så sidder Nikolaj Weber, min kollega, sidder og åbner sig, og så sidder han og bygger rundt i det. Nu er vi jo ved at prøve kortslutte den her proces, så vi kan gøre det hurtigere. Så der er en AI der begynder at hjælpe os med at sortere.

og drible og lave ting, du får til sidst et Excel-ark ud. Det Excel-ark omformer du til en form for præsentation. Man kan ikke bare præsentere et Excel-ark. Det ser ikke så godt ud og kunder reagerer ikke så godt på det. Vi skal have nogle lavkab-diagrammer og table charts og så laver vi den præstation. Det første vi altid gør, er præsentere det clean som værende. Jeg vil gå ind til partnermødet og sige venner, har 78 % kendskab. Der har jeg ikke konkluderet om vi har et højt kendskab eller et lavt kendskab. Det vil jeg gerne have, at I reagerer på, I synes,

Hvorfor så højt at lave? Fordi et tal er bare et tal, men hvis et tal ikke møder en forventning, så ligesom om man ikke kan sige, man synes, er godt eller dårligt. Når vi er så færdige med den del, hvor vi har præsenteret det meget nykternt, så har hørt alle feedbacken, vi har hørt tankerne, så går vi tilbage. Der er det tit, der nogen, vil bede os om at sige, gider ikke lige lave den analys på at om det de små, kender os, eller om det de store, kender os. Er det Jylland, København? Er kvinder eller mænd? Blablabla.

laver vi rensninger, kigger på det igen, kommer tilbage. På det måde har vi lavet de sidste konklusioner. Der vil jeg sige, vores største problem ligger blandt kvinder i store eller mellem store virksomheder. Især hvis du begynder at tage dem over mere mod kommunikation, der er vi simpelthen totalt ukendte. Nobody knows, at vi eksisterer. Så hvis vi vinder der, så er der noget at gøre. Næste konklusion kunne være, tror selv, at vi er hammerne gode på det innovative, og folk synes, vi er innovative. Det er der faktisk ikke særlig mange, synes, er. Det en kæmpe driver i forhold til at vælge AI-løsninger. Det er problem.

vil vi ligesom gennemgå konklusionerne nedad og se på, hvor har vi styrker, hvor har vi svagheder. Er vores svagheder noget, skal gøre noget ved, eller er det lige meget? Er vores styrker noget, vi gerne vil have? Og styrk endnu mere fedt. Og det lægger jo ofte nogle meget klare beslutninger fra valg-valg og der i strategi.

Halfdan (30:18)
Jeg kunne godt tænke mig at spørge jer to, og jeg har selv et bud på det. Hvad tror I, resultatet kommer til at blive? Og hvad er jeres indledende hypoteser i forhold til, denne her brain tracker rent faktisk kommer til at vise? Og... Ja, det kunne jeg godt logges til. Det kunne jeg godt logges til.

Jacob Holst Mouritzen (30:29)
Vi skal have et vedemål på bordet om kendskaber og erolianter. Hvad er vores kendskab? Hvor mange kender Opsidian i den danske marketingbranche? Hvor mange procent?

Halfdan (30:42)
Og vi kommer til at spørge 500 personer i Danmark, som har helt eller deltvis ansvar for at købe marketingydelser i virksomheder over en vist størrelse. Altså det er målgruppen, har defineret for det her. Så spørgsmålet er, hvor mange...

Jacob Holst Mouritzen (30:50)
Ja. Så vi har, og det vil jeg bare lige sige, er vigtigt, fordi jeg ved, vi tre er konkurrencemennesker. Når vi spørger 500 mennesker i Danmark, så har vi en statistisk afvilsesprocent på cirka 3,5 procent. Så hvis jeg nu siger, at 45 procent kender os, så kunne det tale også være 41,5 eller 48,5. Nej, nemlig det er det ikke, og igen, der skal en klogere statistiker til en maj til at forklare, hvorfor man kan det.

Halfdan (31:04)
Det var ikke meget.

Men det var ikke meget.

Jacob Holst Mouritzen (31:18)
fordi jo gæset giver det ikke mening, men jeg stoler på, at der nogen, har regnet på den, og det har de gjort i 40 år, så den...

Tinho (31:25)
Det plejer jeg også at til en kunde, når da roeren ikke er der. Sige ja, så skal der så nogle klogere til at forklare en maj med du ved.

Halfdan (31:27)
Ja, det det, sidste er. det er vejret og midtvejsvalget og modvind på cykelsten.

Jacob Holst Mouritzen (31:33)
Ja, gør jeg godt, du

Hvor du stræt?

Halfdan (31:39)
Jeg vil gerne komme i baghånd

Tinho (31:50)
Det var da stor, der ville de baghånd. Det var præsenteret som om, at det dig, der er den store. Hold kæft mand. Jeg siger 68%.

Halfdan (32:04)
Okay Jacob, jeg vil virkelig gerne høre dit bud, fordi du har set det her før, og jeg ved ikke om det der var meget lavt eller meget højt.

Jacob Holst Mouritzen (32:09)
Vi har ikke defineret om... Lige her, minder vi hjulpede-kendskab, Så vi får en liste. Kender du Obsidian? Det... Jo, det synes jeg. Jo, fordi Tinius Bode er helt sikkert hjulpede. Ujulpede er vi ikke i nærheden. Men hjulpede-kendskab, det er vel skideprov.

Halfdan (32:17)
Det bestemmer du, Jacob, hvilket tal vi kigger på her. Okay, ljubedet kendskab, ja.

Okay.

Ja, jeg er klar til hjulpet. Jeg er selvfølgelig oplyst.

Tinho (32:27)
Klart hjulpede. Dårlig spørgsmål halvt.

Jacob Holst Mouritzen (32:30)
Jeg tror, vi ligger på 39 procent.

Halfdan (32:36)
Uhah. Okay. Så du siger 39 vs. hvad var du sagde, Sinju? 68.

Jacob Holst Mouritzen (32:41)
Hvor er stress?

Tinho (32:44)
48, sagde jeg. Gør ikke det? Nå. For helvede, jeg ved jo ikke, hvad fanden jeg skal... Okay.

Halfdan (32:46)
Nej, du sagde i 1968. Det kan godt glemme.

Jacob Holst Mouritzen (32:50)
Det kan være 10-20 ret, jeg ved det ikke.

Halfdan (32:53)
Jeg siger 55. Jeg tror på os. Jeg tror, vores hjulbødkendskab er ret højt. Jeg håber, er for positive ting. Men jeg vælger at tro, at 55 % af personerne med helt eller delvis ansvar for købe marketingnyhedser i danske virksomheder over en vist ørelse på et tidspunkt har hørt om os eller været med til vores arrangementer eller får vores fantastiske nyhedsbrev. Jeg vælger at tro, den ligger højere.

Jacob Holst Mouritzen (32:55)
Okay.

Halfdan (33:19)
Men jeg tænker, Jacob, du sætter den lavere, fordi du har leveret dem her før, og du har set virksomheden at blive skuffet over, hvor fede de troede, var.

Jacob Holst Mouritzen (33:25)
Ja, I vil sige, det er sjældent at undervædere sig selv, end at overvædere. Det vil jeg sige. Men det er fair nok. Så det næste spørgsmål, har, det er, og det det, jeg plejer at lave. Hvad, hvis vi skulle vælge sådan et image-parameter? Den er lidt svær, fordi nu har ikke vist sig listen. Jeg plejer først at gøre det, når jeg viser spørgelskabene. Men jeg for eksempel spørger folk om...

Troværdighed, innovativ, frem i skoene, hurtig leverance. Sådan nogle klassiske driver til valg af et bureau. Kvalitet, strategisk forståelse, analysedygtige. Hvilken af dem tror I, at vi bonger mest ud på? Hvad finder I vores største?

Tinho (34:06)
First Movers. Jeg ved ikke om det var den, kaldte, men hvad var det, sagde? Du sagde den tilsvarende ord. Ja.

Jacob Holst Mouritzen (34:09)
Jeg er med innovativ, fremvis gode, first mover. Jeg køber alt inden for, at vi er foran.

Halfdan (34:15)
Ja, den er god. Jeg håber og tror, kommer... Er der en, repræsenterer, at vi ikke har bindingsperioder, korte opsigelsesvarsler, altså er meget aligned med vores kunder på en eller måde, vinder, hvis de vinder, aktig?

Tinho (34:16)
Det håber jeg i hvert fald. Jeg ved det ikke, men jeg håber det.

Jacob Holst Mouritzen (34:31)
Det er mere en form for service driver, det kunne vi godt have med. Det at du er hos os, det er at du ved, at du ikke er bundet i fem år, og at din konto er eget af andre og andre.

Halfdan (34:36)
Ja.

Ja, altså du er kun kunden, hvis du har lyst til at være det, og det rent faktisk går godt. det eneste vi binder dig på er god serviceakti. Den gad jeg godt lægge ret højt, fordi det egentlig, har kommunikeret i alle 10 år. Og da kan man sige, der er marketinglandskabet i 2016, der op siden den startede, var også anderledes. Altså der var flere børoer, havde lang bindingsperiode dengang, og vi startede jo sådan lidt et protest mod det, og tænkte, det kunne også være med at lave et børo, hvor folk havde lyst til at være kunder, og så var der den årsag. Og det sådan lidt mere normalt i dag. Men jeg håber stadig, er en ting, der bonger ud.

Jacob Holst Mouritzen (34:47)
Ja. Ja.

Halfdan (35:11)
Så der er noget first mover innovation, er noget alignment service model, som jeg håber. Hvad tror du, Jakob?

Jacob Holst Mouritzen (35:19)
Jeg har en idé om, at vi vil være meget kendte for at være hammerne stærke håndværkere på det taktiske. Virkelig fagligt dygtige, skarpe håndværkere, kan bygge, opsætte og skabe hele exekverende lyd. Det er i hvert fald det, er ude fra at have set, som jeg kan huske, at I har talt om bindingsperioder alt det der.

Det vil nok koge i de troværdigheder, jeg, Halstien. Der ligger rigtig meget... Hvad skal man kalde det? Når vi siger på, vores kunder behøver, kan binde, hvis ikke vi er hos os, så kig smut uden det koster noget. får jeres data med, i jeres konto med. Det er en kæmpe troværdighed. Hvis du dermed siger, hvis du siger ja til os én gang, så skal du være hos os i fem år. Hvis jeg vidste det, så ville jeg nok være lidt fishy omkring, at det nok ikke er så godt, og det derfor, begyndte at binde os i fem år.

Halfdan (36:04)
Mmm.

Jacob Holst Mouritzen (36:16)
Men lad se, hvordan det... Så du har noget, Tino, der handler sådan om first mover frem i skoene. Jeg tror, er sådan et kærneleverans af, at det er exekveringsled, der hammerne stærk på det taktiske. Og du er mere over i noget troværdighed service model. Det meget spændende. Let's see!

Halfdan (36:30)
Ja. Ja, er det. Også fordi det ender sikkert et helt fjerde sted. Det viser sig, at var alle de memes og den band, er gennem tiden, og folk bare synes, var sjove.

Jacob Holst Mouritzen (36:36)
Det er sjovt.

Tinho (36:38)
Og vi er en konferencevirksomhed, laver konferencer inden for Digital Markets Værker. Men Jacob, sådan et lidt lavpraktigt spørgsmål. Det spørgsmål, lige har gættet på, hvad svaret kommer til i høj grad at blive, bliver vel kun stille til dem, der rent faktisk har sagt, de har noget kendskab til os.

Jacob Holst Mouritzen (36:42)
Ja, det er ikke det der eventbureau, der har radt krigene an.

Halfdan (36:47)
Det var så sødt.

Jacob Holst Mouritzen (36:48)
Vi ved ikke hvad der

Jo, det er sådan, at vi stiller alle dem her et spørgsmål, hedder, er vigtigt for dig, du vælger, ikke syresæt, når du vælger ydelse, ydelse, ydelse, hvad er vigtigt. Det det, vi kalder en driverliste. Hvad er en, der faktisk gør, at du ender med at vælge et bureau over et andet bureau. Dernæst så får du listen over alle dem, du har sagt, kender, hvor du så skal rate dem på, hvordan de performer på de driverer. Det også den, hedder en EDU. Så vi identificerer, hvad er vigtigt for valget, og hvordan leverer vi på det, er vigtigt.

Hvis vi leverer herregud på det, er mindst vigtigt, er ikke så fedt. Hvis vi leverer mega godt på det, mest vigtigt, så burde vi også virkelig vigtig. Så det sådan, laver sin gridderi.

Tinho (37:43)
Shit, skal ind og skru op for vores annonce nu halvstaden, fordi hvis jeg skal op og nå de der 68%, jeg godt se, det var måske lige at skyde højt nok, men lad os da se. Vi kan lynne.

Halfdan (37:50)
Derfor vil gerne være i baghånd. Jeg skulle lige se, hvad Jacob sagde, fordi jeg tænkte nok, at han ville ligge den lavere.

Tinho (37:54)
Starter du ikke med at sige, at vi brugte en million om året? Watch me. Watch me.

Halfdan (37:57)
Jo!

Jacob Holst Mouritzen (38:00)
Hey, vi har også en overskud, vi skal nå i år.

Halfdan (38:01)
Vi har jo sat nogle målsætninger for... Jamen det... Altså... Men vi har jo især et overskud... Vi har nogle 20-27 planer. Men 20-26, det er jo næsten grøde, så... Tine jo, hvis du skal gøre noget, så er det jo næste to måneder. Altså, så gi' den gas. Det nu, vi investerer i 20-27.

Tinho (38:03)
Ja.

Men jeg har...

mange ser det her, antager jeg, fejlagtigt som en engangsting, man lige går ud og gør. Hvor mange ser det som sådan en iterativ... Ordet tracker indikerer på en eller måde, at det er en iterativ proces, der løbende skal måles og evalueres. Det kan være, vi får nogle informationer ind nu, hvor vi sidder og tænker, okay, det jo ikke det, vi havde regnet med. Vi skal omlægge måden, hvorpå vi arbejder. Det er sådan et eller andet status quo i aktales af, hvor vi står herinde nu, og så kan vi træffe en beslutning.

Jacob Holst Mouritzen (38:48)
Ja.

Tinho (38:51)
Men vi bliver nødt til at finde ud af, om vi rent faktisk rykker os i den retning, gerne vil. Så hvordan ser det ud? Er der mange, simpelthen ser det her som sådan en gang, er det blevet en hovedpude? Eller hvordan, ja?

Jacob Holst Mouritzen (39:02)
Ja, jeg vil se at...

Altså både over fordi det jeg beskriver og det vi egentlig får ud af vores brandtracker Hvis du var en gammel analys person så ville du tænke, haha Jacob det lyder som om du beskriver en markedsanalys Og det gør jeg også til dels, og det fordi den måde vi laver brandtracker på Historisk set så har man lavet brandtracker på den måde hvor man kiggede bagud og sagde, jamen hvordan er det gået og hvordan er vores TV-investeringer? den rygget noget op og ned og så videre Men den har jeg ikke kigget fremad Den måde vi bygger dem på, fordi jeg synes det er åndsværdigt ikke at gøre det Det er at vi både vil gerne kigge bagud og sige, hvor er vi i dag

men også hvad skal der til for, at vi vækster i fremtiden. Så det er sådan en lille blanding hybrid, laver af en markedsanalys og en brain tracker. Og den kan man godt slippe afsted med at én gang om året. Især hvis din branche ikke bevæger sig crazy hurtigt. Og det synes vi selv gør, men det gør den jo altid nok ikke. Det jo ikke fordi der popper nye konkurrenter op hver anden uge, og vi shopper rundt, og man køber et nyt bureau hver fire uger. Det går sådan lidt langsommere. Så én gang om året vil være fint, men jeg vil nok gerne foreslå, at vi prøver at bombe respondentandelen op,

som at give to 250 respondenter per kvartal, som vi spurgte løbende ud. Fordi så ville vi kunne begynde at at i Q1, der kunne faktisk se, vi voksede på det der. Det var fordi, vi var vildt aktiv i Børsen, og vi havde de her to events. Men i Q2, daler vi. Det fordi, Jacob han blev taget med natterne i honningkruggen til julefrokosten, og der var en BTA-artikel om det. Det er noget værd at Altså, det kunne være sjovt. Ikke for mig, men... Det kunne være godt at vide.

Halfdan (40:27)
Ja, nej, men det er meget brugbare information.

Jacob Holst Mouritzen (40:32)
Ja, fordi vores chefs search ville jo stige helt vildt. Og vi ville tænke fedt. Hvor er godt. Men det kan være, folk har søgt på, hvor det var ham, som i jakker var arbejdet.

Halfdan (40:38)
Jeg har altid brugt Hården Advokatselskabet som eksempel på det her, fordi der var en dokumentar for et par år siden, hed den sortesvane på TV2, hvor der var en vestnevulade i dyr, der blev taget med fingrene virkelig langt ned i statens håndingkrukke. Og der er helt ham, og der er eksploderet Hårdens brandstøjninger. De udsjære f.eks. den måned. Jeg er ret sikker på, at det ikke fik flere kunder ud af det, når man laver høj.

Jacob Holst Mouritzen (40:48)
Mmm.

Og det jo der, hvor man godt vil have lidt granuleret indsigt. Hvor jeg glæder mig her meget. Jeg har aldrig nogensinde arbejdet et sted, hvor vi har lavet en brain-moding for os selv. Det er skamfuldt, men det fandme fedt, vi gør det nu.

Halfdan (41:17)
Ja, og jeg glæder mig til det. nu har vi lavet den første episode. Jeg har fået en meget bedre forståelse af, hvad jeg har købt. Det er sådan lidt i en haze for mig, hvad det egentlig var, blev solgt på for par dage siden. Men jeg er super nede med det, og jeg glæder mig til det. Og pengene er allokeret i budgettet. Hvad er den næste episode, vi skal lave? Hvad skal der ske nu? Og hvornår kan vi lave en episode om det næste? Er det når vi har resultaterne og en indleden analyse eller noget inden da?

Jacob Holst Mouritzen (41:38)
Nej, jeg synes da, skal prøve at tage folk igennem den spørgeramme, har bygget. Fordi det er der virkelig mange, og jo ærligt helt ægte, gode holdninger til. Fordi vi har 10 minutter med de her mennesker. Og de 10 minutter, den skal vi bruge på det vigtigste. Men hvad er det vigtigste? Og hvad for nogle valgmuligheder putter vi ind osv. Der er mange, mange, mange diskussioner omkring det, kan have. Og det behøver ikke at blive sådan en analyse teknisk nerdet, hvordan skriver man et rigtigt...

Halfdan (41:42)
Glemmer næret.

Jacob Holst Mouritzen (42:05)
Men mere hvad er det for nogle valg, som vi som virksomhedsejere har gjort os i forbindelse med, hvorfor vi har valgt at stille de her spørgsmål. Hvad er vi håber få ud af det? Det synes jeg vi skal gøre.

Halfdan (42:19)
Den glæder jeg mig meget til at lave. Så vi kommer til at lave et par episode mere i den her serie. Næste det bliver, når vi har vores spørgerskaber klar, og hvad vi rent faktisk kommer til at stille spørgsmål, og hvorfor vi gør det. Og så fortsætter man næste igen. Det bliver, når vi har fået resultaterne ind. Der går sikkert et par uger imellem den, men vi glæder os til næste, og Jacob, jeg glæder mig til at se spørgeremmen.

Jacob Holst Mouritzen (42:37)
Det gør

Halfdan (42:39)
Tusind tak og på gæld at høre.

Halfdan (42:43)
Hej og velkommen til dagen til episode af MarketingPod. I denne episode vil vi forsøge at besvare et spørgsmål. Hvorfor anbefaler AI dine konkurrenter i stedet for dig? Og Tini, jeg tror, her er spørgsmålet, du er blevet stillet af ret mange af de virksomheder, arbejder sammen med. Fordi det dig, har lagt op til, at skal sætte denne episode i dag.

Tinho (43:00)
Ja, det har du jo fuldstændig ret i. Og så synes jeg også, at det var på tide, vi kom back to the roots igen. Nu er det nogle uger siden, sidst har lavet en CEO-episode. Så lad os gøre det, men med en lille flavor af AI. Grundlæggende set, når der bliver snakket om CEO, AI, CEO eller... Har du hørt en firenavn for det, Halfton? Det har vi sikkert. Jeg kan bare ikke huske det, men det hedder... LMAptimering?

Halfdan (43:25)
Skulle det være LLM-optimering? Er vi ikke ved at konverse på geo, som ordet vi bruger på det her? synes, jeg det fleste.

Tinho (43:30)
Ja, det tror jeg. Det det, vi bruger her fremadrettet. Der handler typisk om de her lidt mere klassiske seo-tiltage, hvor er, at du skal ske med mark op, og du skal sørge for titlerne gode, og teksterne gode osv. Det er også enormt, enormt vigtigt. Noget af det, går lidt under retteren på en eller anden måde, er lidt overset, det er faktisk brand mentions. Og når jeg siger brand mentions, så mener jeg...

Steder ude på det store white web, hvor dit brand bliver nævnt i relation til noget. Det kan være i en Reddit-tråd, kan være ude i medierne, kan være alle mulige steder. Men hvor der ikke nødvendigvis ligger et link, sådan historisk rent seumæssigt, der snakker man jo rigtig meget om backlinks og link-building. Og det det, er vigtigt. Og der er sket noget, og er nogle undersøgelser, der begynder at vise, hvor vigtigt de her brand mentions, både med og uden links, faktisk er. Det det, faktisk synes, være lidt interessant at dykke ned i i fordi det er et...

Et syn på GEO. Ikke særlig mange har lige Peta, det synes jeg er synd.

Halfdan (44:31)
Ja, og det er der faktisk, har fundet nogle undersøgelser frem, som også overrasker mig lidt, fordi jeg har jo altid tænkt, en brand-management uden et link er værdiløs. Du skal have dit dyfuffarlev-link, som Google kan læse og indekstere for at det giver værdi. Og det er langt hen ad vejen nok også korrekt, når vi taler om CEO. Men du har fundet noget data frem her. Arefs lavede en analyse i maj for et år siden med 75.000 brands, hvor der var en koalitionsgrad, altså mellem 0 og 1, hvor 1 er stærk og 0 er ingenting. På 0,6, altså en

ret stærk positive, stærk koalation mellem, at et brand havde mange mentions, altså at de var nævnt i artikler på medier eller Reddit eller Thrustpile eller hvor det nu skulle være. Og da graden til, hvor meget de blev anbefalet af AI, den samme koalationsgrad på links var kun 0,2 i denne undersøgelse. Så der var altså en tre gange så stærk koalation på at blive nævnt, som på at blive linket. Et halvt år senere

Lige i slutningen af 2020 lavede de den samme undersøgelse og fandt det med chat, gbc og AI mode. Her var YouTube det stærkeste signal af dem alle sammen med 0,7. Det er en meget, meget stærk koalition. Så det at have YouTube videoer, der nævnte en og handlede om en, en meget stærk koalition. Og BrandMentions.com i 2020 lavede den samme undersøgelse og sagde 50-60 % af omtalerne omkring de mest synlige brands har slet ikke nogen links.

Tinho (45:52)
Er det ikke vildt? Nu vil være med på, at ARIFs udkom med den første undersøgelseduni, nævnt i maj 2025, og det er i AI år. Det er jo ikke bare et andet år siden det er, altså i AI år, det er jo mega lang tid siden. Ja, lige præcis.

Halfdan (45:54)
Det er helt vildt.

Hvad var det? Chat-GBT 2,5, vi sad med den? Ej, det var det ikke. Men stadig, det lang tid siden. Men den er jo så blevet gentaget i december 25 og i april 2026. Altså, de har lavet den tre gange inden for de sidste tolv måneder, og den viser det samme resultat.

Tinho (46:19)
Ja, lige præcis. Så jeg tror godt, kan drage en konklusion om, at brand mentions er markant vigtigere, end vi lige går og tror. Og hvad er grunden så til, at jeg synes, skulle lave den her episode her i dag? Og det er fordi, at jeg oplever, at når man snakker om brand tracking af mentions, altså hvor vi går ud, det kunne være Google Alert. Jeg ved faktisk ikke, er Google Alert stadig en ting? Halvstændig ved du det? Det var i hvert fald en stor ting i gang.

Halfdan (46:43)
Ja,

Tinho (46:45)
Hvor du går ind og siger, at kunne godt tænke mig for at vide, når der nogen, har skrevet omkring os ude på det store internet.

Halfdan (46:51)
Google Alerts findes sad. Altså du skal bare søge på Google Alerts, og så kan du gå ind. Så kan man jo indtaste sit eget brand, Obsidian. Og så kan man rent faktisk få en besked, når det bliver nævnt. Og der skal vi så lige være opmærksom på. I vores tilfælde skulle du måske mere være Obsidian digital, fordi at Obsidian også er et nodetaningsværktøj, som der er flere, der forbinder det med, i hvert fald uden for Danmark. Men det virker stadig, og så kan du få sendt en besked til dig selv på mail, når der sker et eller andet spændende.

Tinho (47:16)
Det, synes er interessant, historisk har det meget været sådan en...

For nogle har det været en defensiv analyse, forstået på den måde, man gerne ville vide, hvis der nogen, skrev noget trælt som en derude. Men for de fleste har det været sådan lidt reaktivt, man kigger på det, og så føler man sådan, ⁓ dejligt ned i maven, at man ved, at når der nogen, har skrevet noget om os, så får vi det at vide. Jeg tror, vi skal til at tænke det lidt anderledes, for jeg tror, skal til at arbejde det aktivt med det her. For eksempel, når dit brand bliver nævnt på, det kunne være i en eller anden Reddit-tråd, så bliver vi nødt til at være der hurtigt til at svare dig inden.

Vi skal se, om vi kan vende sentimentet om vores brand. Det kan også være en kanongod tråd, men det ville være fedt at sige tak for din oplevelse. Vi skal huske på, at AI'er er inde og læse og tage ved lager. Når nogle vores potentiæle kunder spørger deres ynglings-AI om, hvad du kan anbefale inden for X-kategori, så er det bl.a. nogen de her brand-mentions.

som A1 tager ved lærer af. Så jeg tror, vi skal til at skifte lidt vores perspektiv og sige, at vi bliver fandme nødt til at tracke på de her brand mentions, fordi vi skal være der, når der er noget omkring os derude, så vi rent faktisk kan tage del i den enten diskussion eller... I don't know, der kunne være mange forskellige use cases, kan være, er kommet en artikel ud, man gerne vil... Altså en positiv artikel, som man gerne vil udbrede endnu mere, fordi det er i går så en god brand mentions.

Halfdan (48:47)
Og nu nævner du jo her, at man skal være opmærksom på og trække og bare lige være opmærksom på, er der. Der er også en case for, du begynder at gå mere efter brain mentions. Nu ved ikke, om du har lagt mærke til det, men jeg har jo lavet en PR-indsats på vegne af Obsidian den sidste måneds tid. Så vi har haft artikler om os i Hellers Vis Børsen, Finans og Politiken, hvor emnet har været AI og indflydelsen på arbejdsmarkedet og alle mulige andre spændende ting. Den virkelige årsag til at gøre det her, er jo, at jeg er ret bitter over, at Jakob Holst-Morgesen er den partner, der har flest brain-turninger i Obsidian.

Så derfor har jeg lavet en stor PR-indsats med fokus på mig selv for få flere personer til at google mig, så jeg igen kan komme op og få førstepladsen i partnergruppen på det her. Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er det jo den virkelige årsag. Hvis vi lige ser bort fra det, er det her noget af det, måske kan bidrage til at få Obsidian til at blive endnu mere nævn, fordi i de her artikler, både børsen, finans og politikken, der er kommet ud i dag,

Tinho (49:22)
Ja. Tak. Maj, maj, maj.

Halfdan (49:42)
De har altid det tilfælde til, at Upcityerne nævnte rigtig meget. De har også det tilfælde til, at er ingen af dem, har givet spaglik.

Tinho (49:47)
Præcis. Og i gamle dage, ville man sidde som seumann og sige... Fuck os! Piss! Det var en dårlig outreach-campagne. Men i det her tilfælde, ja nu handler det omkring, hvordan AI går ind og påvirker vores branche som helhed, og hvad det er, vi ser herinde, ud fra vores eget perspektiv. Hvilke ændringer det her, medfører. Men hvis man kigger sådan meget...

Halfdan (49:52)
Motherfuckers!

Tinho (50:11)
på de her artikler, så er der nogle forskellige overordnede emner. Der er noget AI, er Obsidian, er halvdan Team, er altså mange ting her. godt kunne se, at AI kunne tage ved lære omkring Obsidian, som er relevante for os i det her tilfælde.

Halfdan (50:23)
Ja, det ville måske være endnu bedre, hvis politikens artikel i dag handlede om, hvem er det bedste marketingbureau i København, så havde lavet en liste. Men det var svært at få dem til at gøre det. Så vi har haft en rigtig god snak om AI og impacten på det danske arbejdsmarked i stedet for. Men ikke desto mindre, så er det jo en Menschen, som forhåbentlig kan bidrage til det her. Som ud fra en serokonseks nok har meget begrænset til faktisk ingen værdi. Så er det her i virkeligheden en case for, at vi skal begynde at tilbyde PR i Opsidian, som er del af vores kunders large-language model optimering?

Tinho (50:29)
Er det klar?

Skal vi ikke det? Nu ved ikke om du har set den YouTube-film eller den clip, men det synes jeg helt klart, vi skal. Jeg tror virkelig, det kan vi allerede se nu i tallene. Det er pokker vigtigt. Og foruden det, er sådan en artikel indrykket i medierne, kan også bruges til mange andre ting. Altså vi kan repurpose det på mange måder. Det synes jeg helt klart. Men hvis vi kommer...

Halfdan (50:54)
Skal vi ikke det? Jo. Ja?

En nem måde man måske kunne gøre det her på. Altså kunne man ikke bruge eksisterende linkbilling afklats til rent faktisk at bygge de her mentions, fordi jeg spekulerer på. Altså nu laver vi jo meget linkbilling for vores kunder i Obsidian. køber mange advertorials i halvstor danske medier. De får måske ikke super meget forsidig eksponering og organisk trafik fra de pågældende medier, men de bliver jo indekseret. Kunne du se en verden for dig, hvor vi køber de her eksponeringer, de her advertorials på store danske medier, og så simpelthen lad være med at placere et link i dem? Og siger nu gør vi det kun for mention.

Tinho (51:44)
Ja, det kunne man godt. I dag forsøger vi at slå to flure med et smæk. Men jeg kunne da godt se for at diversificere ens mention-profil, man har gjort det på den måde. Det kunne jeg faktisk sagtens se.

Halfdan (52:01)
Altså, er jo tilbage ved, vi har jo jokket med, skulle købe domænet mentionedbuilding.dk. Jeg føler, vi er ved at varme op til at gå tilbage til den. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har købt det. Der skal jo ikke særlig meget til, før jeg køber et domain. Det ved du. mentionedbuilding.dk. Jeg har fandme ikke købt det endnu. Jeg spekulerer på, om jeg nødt til at gøre det nu, fordi når den her episode udkommer, og 3-4-5.000 personer lytter til det, så det helvede. Prøv se, det er endnu en podcastepisode, der ender med, jeg går ind på simpel lige at købe et nyt domain. Det sker hele tiden for os. Det sker hele tiden, Tini.

Tinho (52:07)
Har du ikke købt det endnu?

Haha, herregud ja!

Og det bliver du nødt til.

Det bliver det nede til.

Men nu bliver det nødt. Det er sådan to popcorn-jerner, sidder sammen. Det går altså galt.

Halfdan (52:35)
Jamen, de gør det. Og så falder Obsidian's EBITDA med 90 kr. endnu en gang. Og det sker fanden med hver eneste gang, laver en episode. Okay, jeg gør det.

Tinho (52:43)
Jeg kunne også dokumentere for, at lige præcis den kan vi aktiverer, fordi det er så high value, og det er tech, og det er...

Halfdan (52:48)
Ja, jeg hører også aktiveret, så har vi lært. Jo jo, jo jo.

Tinho (52:52)
Er ikke det, gør i SAS-virksomheden? Nej, jeg ved det ikke. Nu skal jeg passe på, at vi kan ryde ud af en tank igen. Men tilbage til emnet, fordi jeg har lige et ekstra tip. En ting er jo at holde øje med, hvad andre folk skriver omkring... Hvad er det, viser her, Halfdan? Shit, det går stærkt. Har du bare sat den op til Apple Pay? Det gik edderhugt med snakke der.

Halfdan (52:57)
Ja.

Ja, jeg har købt du menede. Jeg har købt du menede.

Mit kreditkort er gennem, så det var meget hurtigt for mig at købe domainet mentionbuilding.dk. Det fordi, køber så mange domainer, så den er bare sat op på køre automatisk igen. Så vi ejer nu domainet mentionbuilding.dk.

Tinho (53:23)
Det var det fjendt.

Jo, tilbage til mit tip. Fordi det aktive arbejde med det her, det er jo både at finde ud af, hvad det er, folk skriver omkring de brand derude, hver der, når de skriver, deltag i snakene omkring det. Men det er jo faktisk også at monitorere de keywords, der ligesom ligger omkring det, du gerne vil være kendt for med dit brand. Så lad os nu sige, der på Reddit bliver skrevet omkring implementering af AI i virksomheder eller noget digital markedsføring. Jamen der ville vi jo gerne ind og...

Og forsøg at få fremmed Obsidian på en god måde. Uden at bliver se os se os. Men det er faktisk at komme med nogle gode svar og læring osv. Men på en eller måde få koblet de her keywords og emner og positiv sentiment sammen med Obsidian. Så på den måde kan man også vente lidt om at bruge det her aktivt ved at kigge på de keywords man gerne vil associeres med.

Halfdan (54:19)
Hvis man nu har en konkurrent, som kommer mere frem i A i søgeresultaterne end ens selv, og man har været inde og lavet de tekniske ting, som vi også ved, en stor indflydelse. Altså du har indehold, svarer på det direkte i et mindeligt talesprog. Du har sat schemamarker oppe. Du gennemført de her tekniske ting, vi ved, der skal selv. Altså, vil du så gå ind og kigge på en konkurrent, ikke i backlink-profil, men i en mention-profil, og finde den et eller andet sted? Og det kan du gøre ved at og google virksomheden, og så se, hvilke kille, der bliver refereret til, når der eventuelt kommer et A i svar. Og så se, om du kan få noget af det samme.

Tinho (54:49)
Jamen det kommer jeg til. Det er faktisk sjovt, du siger det, for jeg ved at bygge en vibe-code. Et lille tool til at gøre det lidt lettere. Men det helt ærligt. Det vælger jeg faktisk, fordi vi kan jo læse, og det giver også god mening, hvor vigtigt det her det er. Så jeg tror faktisk, bliver en forudsætning for at arbejde med geoprofessionelt. Going forward.

Så de vigtigste takeaways fra episodeen her. Begynd at spore. brand mentions kan være Google Alert. Jeg har fået anbefalt noget der hedder Alert Mouse, er gratis at køre op til. Jeg kan ikke huske hvor mange monitoreringer. Det har fungeret fremragende. Den ligger også og lytter på de sociale medier med videre. Det har virkelig fungeret godt. Sørg for at den sentiment der er, det vil sige den følelse, de beskrivelser der bliver brugt. kunne for eksempel især være på Reddit, hvor den kan være svær at styre. Forsøg få den drejet over i den retning du gerne ville med på en.

ordentlig og legal måde, selvfølgelig. Og så begynd at tænke i PR-omtal mere generelt set som i en brand-mentioned verden, og ikke kun i links. Så nu i det her eksempel, som Halvstan brugte i episodeen, hvor vi har fået en artikel ind i politiken, mener jeg det var, hvor der ikke er et backlink. Så skal vi ikke sidde med Sue og Mina her som seo-folk. Nej, tror faktisk, vi skal være rimelig glade for det, fordi at det også er vinklet på en måde som...

På en tjent set, måske Ardono kan fremme vores synlighed i de LLM-resultater derude.

Halfdan (56:22)
Og forhåbentlig mine brainsøgninger versus Jakob Holst-Morrison.

Tinho (56:25)
Ej, jeg et forglemme.