Hvordan kommer man ud af en 5-7-årig bindingsperiode med et marketing-bureau?

Halfdan Timm (00:02)
Christian. I dag har vi en gæst med i den her episode, og gæsten er advokat Niklas Öhöm Keller. Og han får lov til at inskluderisere sig selv lige om lidt. Det er en episode, handler om, hvordan man kan, hvis man kan, slippe ud af meget lange bindingsperioder hos et bureau. Og det her er ikke en episode, er anledet af, at OpsiDen Digital har fået bindingsperioder. Det har vi stadig. Men vi ser løbende tråde i bl .a. Facebookgrupper med...

Det virksomheder, der har underskrevet fem og syvårige bindingsperioder, der spørger, kan man ikke gøre noget? Og Nikolas er faktisk en af de advokater, der har erfaring med det her og har fyrt sager og ved, om man kan gøre noget. Og hvis jeg lige skal introducere dig kort, Nikolas, så var du med til marketingbio for et par år siden, hvor vi var cirka 200 marketers i salen og én advokat. Og vi lavede en quiz til sidst med 10 ret tekniske marketingspørgsmål. Det var mig, der havde lavet dem. var sådan, hvad er forkortelserne i TP? Det ikke alle, ved det. Og ud af de 200 marketers i salen, der kan jeg huske, du blev nummer... Blev du nummer fire? Blev du nummer tre?

Nicholas Ørum Keller (00:53)
Ja, tre eller fire, jeg husker.

Halfdan Timm (00:55)
Jeg mindste du var nummer tre, fordi du var op på podium. Det var imponerende, at var 196 markedser, som lige fik bagudhjul af en advokat. Hvor kommer marketingdelen fra?

Nicholas Ørum Keller (01:06)
Det var egentlig passionstredet, jeg tror jeg havde lidt af det på studiet, men det var på et meget basalt niveau. Og så tror jeg egentlig, fordi jeg var selvstændig vejrvstrimmende, nu skal jeg lige få noget af det der Google der. Og

Så er det jo sådan, når man beskæfter sig med et eller andet, så kommer juhåren jo hurtigt med, og så fandt jeg egentlig sådan en passion i det. Og så fandt jeg ud af, at der er jo relativt få, der kan det i Danmark. Der er få, også er rigtig, rigtig dygtige. Men i forhold til den efterspørgsel, er, også i takt med bødestøvel, så alle de her ting bliver større, så er det jo en rigtig brugbar niche også. Så det egentlig sådan et passionsprojekt, som nu er gået hen og blevet et af hvervspænd også.

Halfdan Timm (01:47)
Og det er vi jo glade for, fordi som nævnt til at starte med den her episode, den har vi simpelthen valgt at give emnet lange bindingsperioder. Og årsagen til det, er, at hvis man ser i Facebook -grupper, som f .eks. et værksætternetværk, så er der ret mange tråde med virksomheder, som har underskrevet marketingaftaler med fem - og syvårs binding. Og mange af dem handler om Group Online, og der er også nogle andre. Men mange af dem spørger, kan det overhovedet passe? Kan man komme ud af dem igen? Og der kunne vi godt tænke os at have noget at linke til, og derfor laver vi den her episode. Så mit første spørgsmål er, Nikolajas.

Hvad er udgangspunktet i Danmark, at man må lave... Hvis man lige har sat bort fra marketing i det hele taget, må man bare lave kontraktor, der er ligeså lange som man har lyst til, og hvis man så skriver under, så er det bare... Sådan det er. Altså, hvad udgangspunktet egentlig?

Nicholas Ørum Keller (02:28)
Altså udgangspunktet er egentlig det du siger, er jeg advokat, så lige nu kommer der en masse undtal. Så man udgangspunktet er, som man på latin siger, pacta sunt servanta, det vil sige, aftaler skal overholdes. Det står i aftalen over en sparkafett, og det står til med i danske love femte første anden, som stadigvæk gælder. Hvor der bare står, det man har givet hånd på, det skal man altså overholde. Så udgangspunktet... Ja, nu ender du med at kalde mig lidt ude, for jeg kan ikke huske, den er fra, men lad os bare gå på det.

Halfdan Timm (02:47)
Og det er jo danske love fra 1500 og... Et eller andet.

Men det jo sådan kuriøs detalje, vi har en lov for 1500 -tallet, som faktisk stadig gælder. Låt nok måske svært at bruge i en rettag. Men udvingspunktet af aftaler skal overholdes.

Nicholas Ørum Keller (02:58)
Bærem.

Jeg har lige brugt den rettende i Aarhus for to år eller sådan på en side i det bindeløfte. at man skal holde hvad man lover. Så det bliver stadig brugt flittigt. Men udgangspunktet er, at skal holde i sin aftakler.

Halfdan Timm (03:11)
Fantastisk.

Nicholas Ørum Keller (03:20)
Og så er der nogle gange indlagt nogle beskyttelsesmekanismer. For eksempel ved vi, at hvis man nu er forbruger, så går man ud fra, at man ikke er dum, men er måske lidt mindre opmærksom på ting, og derfor er der nogle nemmere måder at komme ud af aftaler på. Men i den her situation, hvor der sidder en eller mindre erhvervstrivende, som er blevet ringet op, at bero, som lover, gulv og grønne skover, har nogle dygtige sælgere ude. Hvis den her virksomhed skriver under, så er det klart udgangspunkt, så er de altså bundet af, hvad der nu engang står.

i aftalen, som de er blevet præsenteret for. Så det udgivspunkt, er, når folk kommer til mig med det her, er jamen, om mindre vi kan finde en grund til, du ikke er bundet, så er du bundet af det. Så er der så... Ja, bare kom herfra.

Kristian Tinho (04:02)
Jeg vil bare lige hurtigt stille spørgsmål her, fordi jeg er den eneste af os tre, ikke har nogen form for jurebaggrund. Så jeg stiller de lidt dumme spørgsmål på den måde. Jeg hører det sig, der er aftalfrihed, når der er tale om B2B -aftaler. Vil man kunne sætte hvilken som helst længde på de her aftaler? Nu snakkede Alftan om fem og syv år. Vil man kunne sætte noget på 15 år, for eksempel?

Halfdan Timm (04:25)
Men med 2 år.

Nicholas Ørum Keller (04:28)
Altså, har jo svaret i den her kontekst, vi vil sige nej. Fordi du har nogle isikkerhedsventiler. Du har blandt andet det, der hedder aftaleårets pakke af 36. Og det er sådan set ligegyldigt hver nummer, den har. Men du har ligesom nogle ting, hvor man siger, hvis en bestemmelse er så, stiller en person så urinligt ringe, at det gemening, folk skal være bundet, så er de bare ikke bundet. Og det betyder så ikke, at man så ikke har en uobsidighed, hvis man nu har startet med 50 år. Så er godt, at den bliver sænket til 5 år. Men 50 år er jo heller ikke...

man kan sige, ukendt inden for visse

Man kan sige, at brænsehalder og industrier, altså forestiller legemål, der kan også ansvare websealit i 15 år, hvis udelejrer har skulle bygge masser om, for du kan flytte ind. Forstiller et eller andet shipping -agtigt, at du har ret til at bruge en eller anden havn i x antal år. Det vil jo også være en 50 -årig lease, ligger på den. Men i de her konkrete tilfælde, vil jeg sige, at på et eller andet tidspunkt, så når du så langt, at du kan hen og bliver urimeligt for den her lille erhvervsstrivende. Så som udgangspunkt, ja, det kan du godt aftale, men du når altså et eller andet punkt efter, jeg vil så sige,

Det ligger før 10 år, at du slipper fri. Og det også derfor, de her 5 -7 års bænninger, nogle gange ligger lige på vipen i forhold til, man kan få dem underkendt i forhold til den her sikkerhedsventil, ligger i aftaleloven.

Halfdan Timm (05:45)
Lad os tage et konkret spørgsmål fra jer i værksætternetværk. Der er en person her, skriver, at han har indgået en aftale med et bureau, som har givet ham fem års spinning. Aftalen går først i gang om en måned. Så det vil sige, har sagt ja nu, men den går først i gang om en måned. Nu har han fortrugt, at han vil rigtig gerne ud af den her aftale. Kan han

Nicholas Ørum Keller (06:08)
Det vi altid gør når vi får de her sager ind, det er vi ser hvad det er konkret står. Hvad det er konkret er aftalt. Fordi nogle gange har vi oplevet, at når han kommer ind som en person som ham eller hende, så starter vi med at sige prøv at sende mig hvad du har skrevet underpå.

fordi nogen tror folk, der egentlig er uopsilighed, hvor der ikke er uopsilighed. Det er sådan, at bare fordi vi indgår en femårig aftale, det kan være en femårig aftale, vi skal have juridiske ydelser til jer, det betyder ikke i sig selv, at I ikke kan opsige aftalen. Der kan være andre grunde til, vælger at det den femårige tidshorisont, har. Så hvis der ikke står et sted af den her uopsilige, så er udgangspunktet, så kan du faktisk godt opsige den.

Der ligger en dom fra, det var ikke mig der 14, men fra retten, som ekspert fra 2016. var sådan 4 år i bindingsperiode. Der stod ikke specifikt, at den var uopsilig. Og derfor så kom retten frem til, at du godt kunne opsige den. Så det er noget af det... Altså...

Halfdan Timm (07:01)
Så selvom der stod, at der var en 4 -årig bendingsperiode, så fordi der stod, ikke var uopstigelig, så var det ikke en bendingsperiode alligevel.

Nicholas Ørum Keller (07:07)
Der stod det ikke hver en bindingsperiode, der stod bare det af den fireårige aftale.

Halfdan Timm (07:11)
Aha, okay. Så hvis du står og du har indgået en aftale for fire år, men det ikke omtales som en bindingsperiode, så kan du måske faktisk bare sige, nej tak.

Nicholas Ørum Keller (07:12)
Ja.

Ja, så kan du bare sige, at jeg har egentlig fortrydt, og der er ikke nogen sådan fortrydelsesret under dansk ret, men så opsider den til kortest mulig varsel, og det vil så være 3 -6 måneder efter aftalen er tøjt i kraft.

Der er en enkelt mulighed ud over det, vi er i den her situation, hvor aftalen ikke er startet endnu. er, at nogle gange kan man træde tilbage fra en aftale, hvis det ikke har haft en bestemme virkning på den anden part.

Der er mulighederne ikke særlig store. Der ligger sådan praksis fra en, var blevet hyret på et skib. Fik jeg videre om 3 måneder, skal du møde ind på det her skib. Så aftalen blev indgået, og hun sagde ja tak. Og så ringede de en dag efter og sagde, at vi ombestemte os. Og der kunne hun altså ikke kræve, at hun skulle have løn i en måned, fordi det havde ikke rigtig haft nogen bestemt effekt på hende. Det hedder reintegrer -reglen. Men der er mulighed for, det er noget, lige har sagt ja til, så kan man nogle gange godt have held til at træde tilbage fra det. Men det er det, jeg ville sætte.

Det da min pengebog.

Halfdan Timm (08:24)
Lad os tage den mest hyppige problemstilling, som vi ser inde i de her grupper. Det folk, har indgået en fem - eller en syvårig bindingsperiode, og efter et år eller to, så tænker de, vil jeg egentlig gerne ud af, at den ene eller den anden årsag er det her. Men det er en bindingsperiode, der er indgået for fem - eller syv år. Og dem tænker jeg, er også nogle af dem, rent faktisk har haft fornøjelsen af, og fører. Hvordan griber man sådan en sagen?

Nicholas Ørum Keller (08:47)
Det man gør, er at man skal starte med at kende hvilke tog er kørt, og hvad er det, man kan hænge sin hat på, hvilken knæ kan man hænge sin hat på. Det man tit ikke kan gøre, er sige at...

Altså broden jeg talte om i starten, Kristian, måtte sige om det her er urimeligt ringe. For dommerne som udgangspunkt, hvis du er værvstrivende, så siger de bare, at du må skulle læse tingene igennem. Jeg kan godt finde sympati både for det synspunkt, men også måske for at man er lidt mere lempligere i sin vurdering af, hvis du er en enkeltmandshåndværker, kun så hvis du er novo nordisk. Men som udgangspunkt, så går vi ikke så meget på, at det her er urimeligt. I stedet for, så går vi meget i kød på, hvad er det, der konkret bliver leveret?

Du har fået en diaprakat og en agér. Ta en aftale. Hele pladen fuld. SEO, paid, onsite, offsite, russiske links og hele muligheden. Så kan vi simpelthen meget nøgtanent se, hvad der konkret bliver leveret. Hvis der skal leveres 12 blogindlægge, et om måneden, og der er blevet leveret tre, så er det en forsinkelse. En forsinkelse i et erhvervsforhold er altid væsentligt. Og så har man muligheden for, i stedet for at opsige

Det det her med at opsige, og så skal du gå en periode. Hvis folk laver væsentlig misligeholdelse, altså sådan i en høj grad ikke gøre det de skal, så kan du simpelthen ophæve aftalen og sige, for dag, dato, så er vi simpelthen fra hinanden. Man tager også en standpungsrisiko når man gør det. Altså det svarer lidt til at du...

Bortviser en medarbejder. Der skal virkelig ligge noget bevis byrdet bag. Hvis jeg må fortsætte ganske kort til hvad vi anbefaler at gøre. I stedet for bare at gå direkte til en ophævelse. sige nu har I ikke leveret min blogindlæg. Nu ophæver jeg aftalen. Vi anbefaler egentlig at gøre det man giver dem en advarsel. Det ikke noget der er krav om. Men når man siger prøv at hør her drenge og piger. De her fem ting har I ikke leveret. er super væsentligt for mig. Så ved I det i fremtiden. Og så håber på at de tre måneder

og altså her hvor der skal bruges nogle kræfter, men det her der er bedst mulighed for at slip ud af aftalen for tid.

Kristian Tinho (11:09)
har jeg ikke de store erfaringer med de her type kontrakter. Jeg tror aldrig, jeg har læst sådan en. Men nu nævner du selv inden for SEO, at de skal levere x antal blog -artikler. Står det så specifikt i de her kontrakter, hvad der skal leveres? Eller skriver man det lidt mere laissefærd? Der skal laves SEO -arbejde for x antal tusinde kroner om måneden. Hvad er din oplevelse her?

Nicholas Ørum Keller (11:30)
Jeg har egentlig oplevet begge dele. Jeg har oplevet, der er blevet skrevet, hvor mange timer, skal bruges om måneden. Sådan 15 timer eller 12 timer. Eller også det her konkrete x antal blogindlæg. Og her i et konkret tilfælde, stod der bare 1 om måneden. Og så prøvede modparten så argumentere for, at fordi de så, da vi var ved at ophæve, så leverede 9 blogindlæg med det samme, så svarer det til igensnit, at de havde levet 1 om måneden.

Den faldt omånd dog ikke for. Men hvis man f .eks. når vi taler om bevis, Christian, så skal vi jo... Altså hvis der skal bruges 12 timers tid på onsite CEO hver måned, hvordan går jeg ind og beviser det? Hvis jeg beder dem om en tidsudskrift, så får jeg sjovt nok en tidsudskrift, der står, at de har brugt 12 timer, så har jeg arbejdet på det der. Så det man så kan gøre, det ved I jo også godt, så må man jo i arbejde med værktøj og kigge på, okay, wayback -maskin, hvornår...

Hvilke ændringer er der reelt set blevet lavet? Det kan du kontrollere på dit eget site i hvert fald. Du kan også kontrollere via eksterne værktøjer. Hvordan ser link -profiten ud? Har den ændret sig? Er det noget offsite CEO, har arbejdet med? Der er ikke bare en hurtig juridisk ja -nej -løsning. Det er hård arbejde, sidder i arbejde på Faktum. Men de fleste kontrakter er konkrete nok til, at du kan sige, hvad de skal levere. Derfor også holde dem op imod, hvad det er, der bliver.

Det

Halfdan Timm (13:00)
Et relateret spørgsmål, der jeg nu sidder og kigger på et andet opslag indenfra i værksætternetværk på Facebook, hvor der er en person, siger, han ønsker at ophæve den her femårige aftale ikke fordi der ikke er leveret en indsats, men fordi han ikke føler, han har fået det ønskede resultat ud af det. Når du taler om den her indsats, skal leveret ifølge aftalen, hvor hvide muligheder har man for at sige, har leveret en indsats, men jeg synes bare, at det er gået så dårligt, at nu har jeg ikke lyst til at le, alligevel. Derfor vil jeg gerne ophæve den aftale. Hurnorerer man dem for indsatsen eller resultatet her?

Nicholas Ørum Keller (13:31)
Det er den svageste måde at ophøre, hvor det er det der.

fordi udgangspunktet er egentlig at du honorerer for et resultat når det er mellem arvevstrivende imod sådan en til hvis du har en ansat så honorerer de dem for en indsats uanset om det er et super dårligt det de laver hvis de har været der 37 timer og sidder og nogen om den rigtige retning så har de gjort deres sådan er det ikke med arvevstrivende der må du godt sige du skal bygge en carport og så siger de prøv høre bro jeg prøvede virkelig ikke jeg er bare ikke super god til sådan noget med træ og brormaskiner der skal carporten ligesom

Men det afgørende her, er hvad er det der står konkret i kontrakten. Fordi det er nemt at sidde og være bagkloket og hvad skal man gøre når man indgår de her aftaler. Der er ikke nogen der hører det her afsnit før det er for sent. Men man skal være ret specifikt på, eller det bedste er hvis der står ret specifikt hvad det er der skal leveres. Fordi så er det ikke en indsatsforpligtelse, men så er det en resultatforpligtelse. Så hvis resultatet udebliver, så er det bare sådan der.

Så kan du gå efter dem.

Kristian Tinho (14:36)
Lad os så sige, at der skulle være nogen derude, der sidder lytter til det, inden der bliver indgået sådan en aftale, og man virkelig gerne vil sikre sig, og det kan være sådan en aftale og aftaler generelt. Er det noget med at få udpenset i en e -mail, at nej, er ikke en femårsbending eller x antal bending? Hvad gør man, fordi der er jo rigtig mange erhvervsstrivende derude, som ligesom mig selv ikke er jurister

som set godt kunne falde for noget lignende, hvis der er en rigtig dygtig sælger, man virkelig har fået en god connection med. Hvad kan man gøre? Skal man sende det forbi en advokat først, en aftale her? Hvad ville de tip her være?

Nicholas Ørum Keller (15:16)
Man kan sige, det er kedelig advokat, at altid gå med livrøm og sailor, men jeg har det sådan en fyrhjulisk rådgivning, man skal få nogle andre øjne på alt hvad der har potentielt store konsekvenser. Så alle mulige små aftaler og sådan noget, er fuldstændig ligegyldigt. Men ting der kan række langt ud i fremtiden eller koste mange penge, så få nogen til at kigge på det. Men det man kan starte med at gøre, det er at du egentlig ikke kan få dem til at bekræfte det du ikke vil have. Det kan du i princippet gøre uden at læse det igennem.

Men kan du bekræfte, at der ikke er nogen bindingsperioder eller kan du lige skitere, hvordan er opsigelsesforholdet her? Og så vil jeg sige, at enten så vil de jo leve og bekræfte noget, ikke er rigtigt, og det vil ligesom komme dem til at skade, hvis det er sådan, at det kommer frem i retten senere. Eller også så vil de jo bare fortælle dig, hvordan er det præcis i nægget, hænger faktisk på den i fem år.

Det jeg oplever, der er flere der gør nu, er de laver sådan af de her beroere, som godt kan lide de her lange varslem. Det er de er begyndt at moderere det lidt, sådan som man siger, det er fordi, er knyttet en rabatavtal op på det. Så man siger, hvis du bliver her i fem år, så får du det til 3 .000 kr. om året.

Og det gør så også, at hvis du har større mulighed for sige op før tid med 3 måneders varsel, 6 måneders varsel, men så mister du altså den rabat du havde også bagudrettet. Og det synspående har jeg sådan set sympati for. Altså for så kan man sige, okay, rabatten er givet på baggrund af, at man regner med, hvad livstidsværdien er. Når den sig ikke er der, så giver det mening, at man så skal tilbagebetage noget af den rabat, har.

Halfdan Timm (17:00)
Jeg har nogle flere gode spørgsmål fra Facebookgruppen. Det er måske nogle lidt kortere end nogle, som ikke nødvendigvis handler om bindingsperiode, men bare generelt gode marketinggiver og ting, er værd at kende til. Er en aftale indgået i telefon ligeså gyldig som en aftale indgået på skrift? Er der en,

Nicholas Ørum Keller (17:16)
Ja, det er den. Alt der er mundtlige aftaler, bl .a. skriftlige aftaler, de er bare markantsværbevis. Så det er bevisbyrden, er et problem her. Men den er indgået.

Halfdan Timm (17:27)
Og et relateret spørgsmål, en, har indgået en kontrakt, som han har fået på mail og skrevet under, så har han tidligere i en email, altså ikke i kontrakten, skrevet om nogle vilkår han gerne ville have med, hvor modparten har sagt ok, men det står ikke i den endelige kontrakt. Og så spørger han nu, gælder det her så rent faktisk? Altså kan man bruge ting, der står i mail, selvom det ikke står i en endelig kontrakt efterfølgende?

Nicholas Ørum Keller (17:50)
Ja, det kan du godt. Og det er fordi, i dansk ret, er vores tilgangen til det sådan ren juridisk, faktisk ret færre. Hvis du tager amerikansk ret, så er det meget sådan, okay, hvis du står i aftalen, så er det sådan, er, ellers eksisterer det overhovedet ikke. I dansk ret, der har vi sådan en meget høj grad af sådan, man kigger på partners forudsætninger. Det sådan en forudsætningslæren. Så her vil der være noget at komme efter. Men det selvfølgelig klart, svært at sige, hvis den ene siger, jamen, jeg vil have én måneds opsilse, og den anden siger, der står i kontrakten af det fem år, så

har vi jo egentlig bare, okay, det her er to parters meninger. Hvad skal så det rigtige resultat være? Men for at svare på det kort, så ting der er på forudgående emails, bestemt relevant og kan sagtens være direkte en del af aftalegrundledet. Så hold fast i de emails der. Og lad være med tale i telefon med folk. Altid bare på skriften.

Kristian Tinho (18:35)
Jeg har lige et opfyldt spørgsmål i forhold til det her med telefonen. Jeg kan huske, noget tid siden jeg så tråd indenfor, faktisk også i værksætternetværk, omkring det her, hvor vedkommene havde lavet en mundlig aftale henover telefonen, og havde egentlig fortrott bagefter, og var lidt i tvivl om det uhovedet kunne bevises, at der var lavet den her mundlig aftale. Det vedkommene var bange for, var, om sælger havde optaget samtalen, og derved kunne bevise det. Vil sælger godt kunne gøre

Halfdan Timm (18:36)
Ja.

Kristian Tinho (19:04)
Det ville de selvfølgelig godt kunne, men ville den holde i retten? Hvordan skal man forholde sig der?

Nicholas Ørum Keller (19:10)
Jamen det lidt interessant, fordi udgangspunktet herhjemme er, at du i hvert fald som privatperson, så må du gerne optage samtaler, som du selv er en del af.

Det er ikke strafbar. Der er de mange andre lande. jeg må gerne optage her. Men hvis jeg bare sidder og tæller til telefonen dig, Halfdan, må jeg gerne optage den samtale. for at være sikker på, det ikke glemmer et eller bagefter. er sådan, man så bevæger sig ind i erhvervsamhængen. Fordi så er det, du bliver ramt af en masse andre ting. Bl .a. GDPR, som jo altid er alle steder nærværende.

Halfdan Timm (19:36)
Også i erhvervsforhold.

Nicholas Ørum Keller (19:50)
Det i principet også skal være en overtagelse af noget markedsføring, nej det der get it better, nej præcis. Det er sådan noget med cookies og sådan noget, jeg godt gider kurser sådan en dag. Fordi der er en særlig beskyttelse, når man er indenfor hver, særlig hvis det er forbruger.

Halfdan Timm (19:51)
Det har jeg aldrig hørt

ved ikke, hvad det er. Nå, okay. Nej. Nej. Bare glem det. Bare glem det. Jeg har heller ikke godt om det.

Kristian Tinho (19:57)
Det er ligesom momsager i Jylland.

Nicholas Ørum Keller (20:10)
du agerer overfor. Det også derfor, man har alle de her ting med Robinson Lister og sådan nogle. Man har nogle værktøjer. Jeg ved ikke, om man så kunne sige, at okay, så tager vi den bøde for GDPR. Altså, vi må aldrig rådgive om noget, er ulovligt, men jeg tænker, hvad folk kunne tænke. At man så siger, okay, så kan jeg bevise, at aftalen er indgået, og så tager jeg den potentielle bøde, så får fra en GDPR -overtrædelse for behandle personoplysninger uden at have fået samtykke til det. Jeg tvivler på, at der er nogen, ligesom sidder så dybt

spekulere i det. Så den konkrete henvendelse der med en der er i tvivl om at han eller hun er blevet optaget. Altså jeg tror bare jeg ville sige, det kan jeg ikke huske noget om. Kan du dokumentere det?

Halfdan Timm (20:54)
Og så ville man finde ud af det der, kan man sige. Så har jeg en rigtig interessant en her, og den havde jeg ikke lige set før. Der er tale om en virksomhed her, som har haft et aftaleforhold med en anden virksomhed, de har købt nogle rengøringsudelse. De har været meget usufresse, og så har de skrevet en anmeldelse på Trustpilot af den her rengøringsvirksomhed. Rengegøringsvirksomheden har så påpeget, at der står i kontrakten mellem de to selskaber, at man ikke endnu anmelder rengøringsvirksomheden på Trustpilot. Og hvis man gør det, så får man en meget stor faktur på 50 .000 kr.

Og den har de så modtaget. Den har ikke set før. Må man skrive ind i en kontrakt, at man ikke må lave en negativ anmeldelse på Trustpilot? Og så fakturerer 50 .000, hvis man gør det.

Nicholas Ørum Keller (21:33)
Altså Altså jeg... Altså jeg vil starte med at sige, jeg... Jeg var faktisk givet et point for at have tænkt det ind. Og det er også... Altså jeg ville aldrig selv gøre det allerede, fordi hvis man skriver sådan noget i sin kontrakt, så vil modtage en ting. Okay, er det et stort problem for jer? Eller... Ja, præcis. Hvad spørgsmålet er, om man kan gøre det? Altså det er jo egentlig et, kan sige, ytringsfrihed. Og er jo sådan, at selskaber har

Halfdan Timm (21:49)
Hvorfor har I

Nicholas Ørum Keller (22:01)
men ikke sindssygt menneskeretigheder, ligesom vi har det. Så spørgsmålet er om det egentlig ikke er en overtagelse af den ytringsfrihed vi alle sammen har. Men jeg tror sådan set godt du kan aftale det. Altså du må gerne aftale en bod for hvis nogen overtager en aftale, og du må gerne aftale tavsudspligt og lignende. Så jeg tror også godt at du må aftale det. Grunden at jeg tøver lidt det, fordi jeg aldrig nogensinde i hendes liv har set sådan en bestemmelse. Men det kan da være jeg skal tjene for at den er vores standard betingelse.

Halfdan Timm (22:28)
Jeg synes også, det var kreativt, du har ret. ligesom, hvis man ser et skilt i parken, hvor der står, du ikke skide på grasset. Der er en eller anden, der har skidt på grasset, fordi de har sat det der skilt op. Den kommer ikke ud af det blå.

Nicholas Ørum Keller (22:35)
Ja. Men jeg tror godt, vil kunne håndhæve den. Det tror jeg godt. Du får nok ikke mange sympati -poeng hos dommeren, jeg tror, dommeren vil blive nødt til at gøre det i... Altså lave en kendesælderendom i retning i Ringgøringens selskab.

Halfdan Timm (22:59)
Tillykkert stemt, har godt set nok ikke en kontrakt, personligt vil underskrive, hvis man så har gjort det, så ikke lige her læset, der står med småt. Et relateret spørgsmål til det, det ikke nogen, har skrevet det her i en gruppe, jeg kan huske, er en, stillede mig spørgsmål på et tidspunkt. Må man godt bare skrive ting med mindre skriftstørrelse i kontrakten, og så gælder det ligeså meget som ting, står med en større skriftstørrelse? Altså, når du siger, jo det står med småt, kan man virkelig skrive ting med mindre skrift, og så tæller det ikke? Det synes jeg også er kreativt tænkt.

Nicholas Ørum Keller (23:26)
Ja, altså så du tænker, ikke tæller, hvis det med småt, eller at det stadig tæller, hvis det med småt. Altså bare helt småt.

Halfdan Timm (23:30)
Ja, altså kan man snise en ret vildig vilkår ind i en kontrakt, virkelig bare at skrive det med en mindre skriftstørrelse.

Nicholas Ørum Keller (23:39)
Ja,

så hvad er der ligesom der aftale? Men det der med konkret at snyde og skrive ting med trylletusser eller hvid på hvid baggrund og sådan noget, det går ikke, fordi det er sviragtigt. Så der er i aftale nogle bestemmelser, gør, at man ikke kan håndhæve det. Og det er også...

Halfdan Timm (24:25)
Ja, altså hvid skrift på hvid baggrund, er hverken en god juridisk teknik, eller en god servoteknik længere. Det er sådan lightweight cloaking tilbage.

Nicholas Ørum Keller (24:31)
Er det ikke, og bliver det, det, når der skal være en vis kontrast, men der er faktisk,

Det er også sådan, at udover det der med, ikke må snyde ved at skrive sådan hel lille skriftstørrelse, så er det også sådan, at det er almindelig anerkendt, at særlig bjortefulde vilkår skal fremhæves. det gælder ikke, tidligere var det sådan en forbrorbeskyttelse, hvor man sagde sådan, hey, hvis du sælger din lever eller et eller andet, så skal det ligesom stå på side 1, fordi der er måske nogen, kunne have en holdning til, inden de gør det. Men sådan er det faktisk også i erhvervsforhold. Ikke lige så højt omfang, eller vidt omfang, men det er stadigvæk sådan, at hvis der er et andet, er meget gravierende, så skal der

der aftales ret langt oppe eller highlightes på en eller måde.

Halfdan Timm (25:13)
Mit måske sidste spørgsmål i dag er, er der nogle andre generelle ting, som du vil anbefale? Er Vagostrigener baseret på de sager, som du har været involveret i og spørgsmål, får? Fordi jeg ved, du har også bare set sikkert endnu flere ting, end vi har. Jeg har tagget dig et par tråde engang imellem, men du har helt sikkert fået mange flere end dem. Så er der nogle sidste generelle anbefalinger til folk, før de kasses ud i et eller andet vildt?

Nicholas Ørum Keller (25:36)
Ja, altså bare sådan helt generelt det er egentlig, det er superfint og normalt at tale med folk på telefonen. Det bliver også meget kunstigt, hvis man ikke gør det. Men så er det altid bare lige at lave en opfylde mail med sådan, hey, du ved, og det behøver ikke være noget juridisk, sådan, hey, altid han er supergodt at snakke med dig. Er du enig om, det er det, vi har aftalt? Det kan man jo sengs gøre på en meget sån casual måde, uden at det er noget, der skader det forhold, man har. Fordi tit det, oplever, er egentlig sådan et dokumentationsproblem. Og der er rigtig mange, særligvis det er, man kan sige, håndværkere.

lidt ondt om håndværker, men håndværker er typisk også rigtig meget på farten, så når meget der foregår på telefonen, det er at vi nogle gange oplever, vi ikke kan vise, at det første halvår, der var nogen problemer, fordi der har bare taget det i telefonen sammen. Så det først, de er blevet så til pasure, at nu sætter de sig ned ved computeren søndag aftenen og skriver mails. Det er første gang, jeg kan bevise, at nu er der nogen, der har brokkes over noget.

Bland lidt flere mæls ind i mixen og så få guds skyld. Læs ting igennem første gang. Ting der har potentielt store konsekvenser, der skal I også bruge en større indsats. Og så alt det andet, kan I godt skå i lidt lettere henover det.

Halfdan Timm (26:42)
Tusind tak til Nikolaus for at bidrage. Hvis man har spørgsmål til Nikolaus, han fanges på nik .baker -tilly -legal .dk. Men måske endnu nemmere at gå ind og finde ham på LinkedIn og skrive en besked der. Der plejer han også at svare meget hurtigt. Og så kan du også finde ham helt sikkert i kvissen til næste marketing bioarrangement, hvor han vinder over størstedelen af salen som den eneste ikke -marketer derinde. Tusind tak fordi du havde lyst til være med til dagens episode, Nikolaus. Det var en fornøjelse.

Nicholas Ørum Keller (27:05)
Jeg skal prøve.

Det altid for nøjelse. Tak for nu.