Profit-optimering for webshops + ATT kostede 37% + Apple AI + Pinterest Performance Plus

Halfdan Timm (00:02)
Christian?

Kristian Tinho (00:03)
Halløj, Dan. Vi starter med de tre mest bemærkelsesværdige nyheder fra den forgangende uge. Et nyt studie fra marketingprofessor Daniel McCarthy fra Emory University kigger på effekten af Apples ATT app tracking. Transparency fra 2021. Studiet finder, at omsætningen fra virksomheder, der var meget uhængige af Facebook og Instagram til at vokse faldt med 37 procent som direkte konsekvens af Apples tracking -tiltag. Studiet finder også, at små virksomheder blev ramt meget hårdere end de større virksomheder.

Apple har afholdt deres WWDC, Apple Worldwide Developer Conference, hvor de genopfandt AI som Apple Intelligence. Action state 7 % efterfølgende, og Apple gik fra at være det tredjemest værdifulde selskab i verden til at blive nummer 1, over Microsoft på anden pladsen og Nvidia på tredjepladsen.

Pinterest blander sig nu i AI -kampen blandt marketing -platformen med den nylige introduktion af Pinterest AdLabs samt kampagneformatet Pinterest Performance Plus. For at sørge Pinterest nu at lokke endnu flere annonsører til. Pinterest AdLabs skal bl .a. hjælpe annonsører med at generere relevante baggrunde til deres product pins på platformen. Både AdLabs og Pinterest Performance Plus er indtil videre i beta og kun tilgængeligt for nogle udvalgte brands, men det forventes meget snart udrullet til alle annonsører.

Halfdan Timm (01:28)
Jeg synes, at vi nødt til at starte ved Apple og App tracking transparency. Og det, jeg kommer til at sige nu, det skal man lige have i en vente af, at jeg sidder i hvert fald og optager på en MacBook Air. Når jeg går ind til min stationær computer senere i dag, så er det en Mac Mini. Og når jeg lokker ind i aftenen og skal sidde og hygge mig og se den her nye anden verdenskrigsserie af Steven Spielberg, så er det på Apple TV, jeg gør det. Med alt det sagt, så synes jeg jo, at Apple har lavet nok...

Den grimmeste tackling på samtlige små virksomheder i hele verden ved at implementere adtracking transparency tilbage i 2021. Hvis man ikke kan huske hvad det er, så er der også nogen der kalder det iOS 14. Og det var den her opdatering som gjorde at Facebook, Pinterest, Snapchat, TikTok og andre platform ikke længere automatisk kunne spore konverteringer på Apple -enheder med inden at folk de opdagede ind. Og det gør folk selvfølgelig ikke fordi at Apple frameede det på sådan en fuldstændig sindssyg måde med Facebook spore derude for appen. Hvor i deres egen annonce -platform formulerede de desledes at vil du have relevante annoncer.

Selvom det var det fuldstændig samme, de spurgte om. Men det gjorde Apple i 2021, og det var helt åbenlyst, at de gjorde det, fordi de gerne ville stække Facebook. I realiteten, hvis de skal stække Facebook, så skal de stække Facebooks evne til at levere resultater for deres annonsører. Så det var i virkeligheden samtlige annonsører på Facebook, der blev stækket. Og vi har hele tiden vidst, at det her var en rigtig skidt ting. Jeg har tidligere sagt, at 21. april 2021, hvor app tracking transparency blev implementeret, det er den værste dag, jeg vil sige denne historie.

Og det siger jeg, fordi det var den single handle, det værste dag værre. 24. februar 2022 var også forfærdeligt. 11. marts 2020, corona var også forfærdeligt. Men for vores forretninger og eventuerskab, resultater for vores kunder var 21. april 2021 værre. Fordi fra en øjeblik til det andet, så var alle vores små kunder bare øjeblikkelig uprofetable på Facebook. De små virksomheder blev ramt hårdere end alle andre. Jeg har haft noget sådan MPIAS data på, at jeg kunne kunne se, at vi tabte måske vores...

bundt til 20 % kunder målt på deres virksomhedsstørrelse, fordi det ikke kunne vokse profitabel længere. Hvor alle vores store kunder havde det fint. Facebook blev latterligt gjort for at indrykke annonser i amerikanske aviser, hvor de sagde, at Apple er i gang med at gøre det meget svære for små virksomheder at vokse, og folk sagde, at det bare er Facebook, der taler deres egne bog osv. Det var fuldstændig rigtigt. Hvis man vil stikke Facebook, skal man stikke små annonsører, fordi det er effektivt dem, som Facebook har lavet verdens bedste annonseplatform for, nogensinde.

Så jeg synes, det er enormt interessant at se det her. At der er et faktisk studie fra et universitet, der nu siger, at Facebook afhængige virksomheder, og det må der ædre man mange af, deres omsætning faldte 37 procent, som direkte konsekvens. Så har jeg set nogen, der siger, at så kan du bare lade være med at være afhængig af Facebook. Men det er sådan... Altså, det er folk, der ikke har en virksomhed, der siger det. Jeg bliver så ham hver eneste gang, der er en eller

spad, der siger, at så kan du bare lade være med at bruge Facebook -annonseringen til din virksomhed.

som aldrig nogensinde har skulle foretage sig noget kommersielt selv. Jeg bliver så harm, hver eneste gang det der sker. Så det her taler lige ned i min bog i hvert fald. Hvad siger du så den 37 % omsætningstag, som følger ATT?

Kristian Tinho (04:21)
Det er jo helt vildt, og vi kan jo også godt huske det. Vi mærker det også med det samme. Det er jo sådan set stadigvæk, og som du selv siger, det er de små virksomheder, der virkelig begynder at bløde på grund af det her, hvor man virkelig forsøger at kigge andre veje. Men det er svært, fordi som du selv siger, det er nok den bedste anoncet -platform, der er. Lige P .T. Så den er toft.

Halfdan Timm (04:42)
Vi har jo kunne se vores demografiske sammensætning af kunder ændre sig i opside af efter ATT fra den ene dag til den anden. Altså vi har simpelthen færre små virksomheder som kunder, fordi det er svært for os at skabe værdi for dem. Vi har færre startups og færre små virksomheder, som bruger 5 -10 .000 og får noget ud af det. Med den nye setup efter ATT, så skal du bare bruge mere data for at være profitabel. Så det er sådan en kæmpehjælpende hånd til store virksomheder og en gigantisk fuckfinger fra Apple til alle små virksomheder. Og det her det bekræfter det bare. Altså jeg har stadig rasende over det på vegne af...

Både os selv, som har svært ved at skabe værdi for små kunder, men i værksættervirksomheder i hele verden, som havde adgang til en fantastisk anonseplatform, kunne vokse deres virksomheder og skabe den forretning, de gerne ville, som Apple gik ind og ødelag for dem. Så det er det, hvor vi er i dag, og nu har vi i dag til på det i det mindste. Lad os hoppe videre til nummer to. Jeg har jo sådan en lille overring på her, så når jeg tjekker senere i dag, så skal det nok være afsted i en lille smule. Det er stadig for helvede, mand.

Kristian Tinho (05:26)
Hvad siger din puls lige nu? Jeg kan godt se min den her sted. Jeg er bare sæt og snakker.

Halfdan Timm (05:39)
Det værste det er, når folk kommer og siger, at man kan levere med at bruge Facebook som en ungste platform. Det minder mig om et halvt år siden. Mit mest likede LinkedIn -opslag, Christian, det ved jeg ikke om du så, men du skal lige fremhæve mig selv lidt her. Der var formanden for DataAge i Skråd, en advokat der hedder Johan et eller andet. Han var ude at sige, at danske virksomheder, som bryder datalovn ved at have en Facebook pixel implementeret, hvor der var sådan lidt tvivl om, hvor der overhovedet var det, er amoralske. Og så skrev jeg et LinkedIn -opslag, hvor jeg basically sagde, haj nu kæft.

Det vil jeg simpelthen ikke sige, samtlige danske virksomheder, der bruger en Facebook pixel af moral, skal vi ikke sætte os over i sådan et lille privacyfokuseret hjørne over i Norden og sige, vi vil ikke gøre nogen ting, fordi vi er lidt i svømme om, hvilken dag, så det rent faktisk bliver sendt af sted. Og så lad være med at bruge internetet. Hvis du vil være 100 % compliant, så sluk computeren. Det er det eneste du kan gøre. Hvis du ikke må bruge Facebook, så må du heller ikke bruge Microsoft, så må du heller ikke bruge Google, så må du ikke bruge Amazon. Du kan ikke. Så det er nyt at sætte sig op i et hjørne som lille helge advokat, og så bare sige, nej, det må du ikke, fordi så er du af morals for en eller anden person,

Det er altså trætende. Lad os gå videre. Lad os gå videre til punkt nummer to. I digress. Punkt nummer to. Det handler om Apple, der har holdt deres WWDC, World Wide Developer Conference. Og vi kender jo alle sammen af i Artificial Intelligence. Apple har jo omdybt det til Apple Intelligence. Og jeg må bare sige brandingmæssigt. Det er kraftedme genialt, det de har gjort. Ved du hvad? Har du set, hvad de har kaldt det? De har kaldt det AI for the rest of us. Jeg synes, det er genialt. Jeg synes, det er helt genialt.

Fordi jeg tror, der er mange, der tænker, at AI flyver over hovedet på os. Hvordan skal vi rene faktisk bruge det, når nu implementerer vi det i det on -device? Der er rigtig mange, der har spurgt over de sidste to år, hvor bliver Apple af? 18 måneder siden chat -GPC blev lanceret i november 2022. Hvor bliver Apple af? Her kom de. Her kom Apple rent faktisk. Og i stedet for at bruge en trilliard dollars på at udvikle deres egne lillelem, så kobler de sig op på den eksisterende infrastruktur, lægger det ind på deres egne devices og laver et produkt, som folk rent faktisk skal bruge. Det er det samme, de har gjort igen og igen og igen tidligere.

Jeg har lige hastigereet over Apple de sidste fem minutter, og jeg synes, de er nogle forfærdelige folk for, sævier det angår. Et annoncefinansieret frit internet. Der er Apple det værste fjendelse i hele verden. Men jeg må også bare anerkende deres evne til at skabe det her. Nu ved jeg, du sidder på en iPhone, jeg kan også se den jo. Hvilken er den? 13, 14, 15 stykker?

Kristian Tinho (07:59)
En træt, der tror jeg faktisk, der.

Halfdan Timm (08:01)
Ja, og noget af det interessante her, det her Apple Intelligent, det kommer kun til at virke på Apple iPhone 15S eller 15 Pro, ikke engang 15. Kommer du til at opgradere din iPhone til en 15S eller 15 Pro, for at få adgang til Apple Intelligent, fordi du var nok ikke på vej til det i forvejen.

Kristian Tinho (08:18)
Ja, det kunne jeg faktisk godt finde på. Det kunne jeg faktisk godt finde på, efter at have set den introvideo, de lavede af det. Det kunne jeg faktisk godt.

Halfdan Timm (08:23)
Ja, det er det jeg synes, at det er, at de skulle lave noget genialt, fordi alle ved, at man opgår det ikke i en telefon hvert år længere. Altså ændringerne simpelthen for små kamerater bliver lidt bedre og så videre. Fra iPhone 14 til iPhone 15, Apple blev gjort lidt til grin med, at den gik fra 172 gram til 171 gram. Det er fedt, men det køber ikke ny telefon til 8000 og den årsag. Men kan Apple mindse telefonerstatningscyklusen på den her måde ved at sige, at det er kun de allernødeste, allerdyrste telefoner, som har Apple Intelligenc...

Det tror jeg faktisk godt, de kunne. Så jeg synes, det er genialt at se et app med, at de rent faktisk har gjort det. Jeg kan jo så glade mig over, at jeg sidder selvfølgelig med en Android, fordi jeg er en del af løsningen, for så videre angår i hvert fald mobiltelefoner. Men min MacBook er med en M3 -tip, for også adgang til det. Så jeg glæder mig også til at se, hvad vi er ude i det. Vi har Pinterest til sidst, der implementerer Performance Plus. Først så fik vi Performance Max fra Google, så fik vi Advantage Plus fra Facebook, og nu har vi Performance Plus.

Kristian Tinho (09:15)
Men det er fantastisk. Det er marketing på højeste plan. Ej... Er vi helt ærlige?

Halfdan Timm (09:19)
De prøver ikke engang. Det tager et ord fra hver Google og Facebook at sætte dem sammen. De prøver ikke engang. Det er så sjovt. Der havde to muligheder. Performance plus eller Advantage max. Det er to ting, de skulle kalde det, hvis de skulle have det til at minde om de andre. Og det gjorde de. Så lige om lidt kommer Snapsikket ud med Advantage max i stedet for. Nej, det giver ikke god mening. Lad jer i overtage mere af anonserprælsen.

Kristian Tinho (09:32)
Ja.

Halfdan Timm (09:40)
Nu arbejder du primært med e -commerce. Facebook og Instagram er nummer et blandt sociale medier, og så er der nok ret lang tid ned til nummer to. Er Pinterest nummer to? Tre? Fire? Hvor ligger vi henne?

Kristian Tinho (09:50)
Nej, de er 4, 5, 6 stykker eller sådan noget. Det er ikke noget, der rigtig er så meget fokus på. Hvilket egentlig er lidt ærgerligt.

Halfdan Timm (09:52)
Nå, for satan.

Altså hvis de er 4 -5 -6, så er vi jo nede bag Twitter og Reddit her nærmest, eller er der nogle sociale medier, jeg ikke kender til?

Kristian Tinho (09:59)
TikTok og noget Snapchat er typisk faktisk. Så er vi bingen, men det ved jeg ikke, hvor den lige skal ligge sig hen størrelsesmæssigt. Men vi er faktisk relativt langt ned.

Halfdan Timm (10:04)
Ja, okay. Ja.

Det er hardtlig socialt med det. Men du ligger som en... Altså, jeg er helt nede, kan jeg godt høre. Jeg synes, jeg er jo sjov, fordi jeg ville jo faktisk have placeret Pinterest som nummer to. Bædre end Snap og bedre end TikTok for de fleste annonsører. Men langt under Facebook. Altså, der er langt, langt, langt, langt ned til andenpladsen. Og Facebook og Instagram som samlede platform. Jeg tror, Pinterest har fat.

Kristian Tinho (10:24)
is.

Halfdan Timm (10:30)
De gør nogle af de ting, som medias især allerede har set virke for dem. Så det giver mening, at de prøver at lukke flere annonsere til ved at gøre det nemmere at opsætte annonserne og optimere kampagnerne. Jeg tror, fordi de 5 -10 % mest avancerede annonsere, så tror jeg ikke, at det her er en hjælp. Men jeg tror, for den store majoritet, der har svært ved at lave en ordentlig annonseplats -omsætning og kommer til at indstille sig til forskellige fejl og begrænse algoritmen og alle de der ting, man skal lave af med i 2024, så tror jeg faktisk, det bliver et rigtig, rigtig god ting. Så spændende fra Pinterest. Jeg kan sige, at jeg ikke kan sige, hvorfor de gør det.

Lad os tage i dagens emne. Den næste halve time handler om hvorfor færdelig Apple er i forhold til apptracking. Ej, det gør den ikke. Vil du introducere dagens emne, Christian?

Kristian Tinho (11:07)
Dagens emne handler om profitability inden for e -commerce. Det er ret svært at sige profitability. Jeg har siddet hele morgenen og øde mig på det. Men det er jo mega andet. Det gik stadigvæk ikke. Men det er mega andet en vigtig ord, især koblet sammen med e -commerce. Fordi det vi kan se, det er, at fokus er gået markant mere over på, hvordan vi skaber en bedre bundlinje i e -commerce forretninger.

Halfdan Timm (11:16)
Ja. Og det kiggede stadig, ikke?

Kristian Tinho (11:33)
Hvorimod at vi for et par år siden, især hjulpet godt på vej af corona, hvor der var guld og glade dage, der er handlemang om toplinjen. Hvordan kan vi få så meget omsætning igennem, som overhovedet muligt? I dag er det, som om, at der er markant mere fokus på bundlinjen, og det er så det, vi vil forsøge at dykke lidt ned i i dag, fordi det kan man gøre med mange forskellige metoder. Altså øge sin bundlinje. Og det afhænger også lidt af hvert fald perspektiv, man ser på det hele med.

Derudover har vi den prispressende konkurrence, som vi har talt om i de forrige episode, hvor det især har været temafokuseret, men udelandske aktører, som Amazon og andre større platform, presser danske e -commerce -forretninger ret hårdt lige pæt til. Og det er, nu siger jeg i citationsstegn, det kan man ikke se, hvis man bare lytter til podcasten, ikke ser den på YouTube, men jeg sidder, nu kommer den der confetti ned. Men, er det vist eller ikke?

Halfdan Timm (12:20)
Okay, det vidste jeg ikke, men kurde det der. Sejt, der opdagede lige et nyt trick. Ja, nu sidder jeg og prøver at få det frem. Det kan jeg ikke.

Kristian Tinho (12:24)
Men, men, men, ja... Tæl der ikke, jeg siger med det. Så sidder halvdan op.

Halfdan Timm (12:31)
Nå, okay. Det virker kun for dig.

Kristian Tinho (12:31)
Men de her platform ligger lige nu og presser i begge ender, så at sige. Altså både på vores spændtelser, de ører vores CPC -priser derude og CPM -priserne, men de presser også på at skulle sælge produkterne billigere, medmindre man har en anden differentiator, så man ikke kan lægge sig i samme bås med deres produkter. Så det er sådan en helt overordnende introduktion til dagens emner, og hvorfor det er så ekstremt vigtigt.

Halfdan Timm (12:58)
Jeg vil sige faktisk særligt, nu nævnte du T -Mo, jeg tror det er en af de ting, der gjorde, at de virkelig er bragt på banen for rigtig mange danske e -commerce virksomheder. Vi lavede i opsidtandige undersøgelser vores 17 største Google Ads kundermål på deres bent, og i 17 ud af 17 tilfælde var T -Mo jo aktiv. I gennemsnit var de gået fra 0 % til 60 % på Auction Insights, og den gennemsnitlige CPC for de her annoncerer på et halvt år var stadig 40%. Vi kom i børsen på den udgivelse, hvor Daniel, som har stiftet et temashop i øvrigt ikke en kunde, men bare en person, der rent faktisk er villig til at tale om det, fortalte, at det kostede ham adskill i

i T -MO Impact, altså på bundlinjen. Så det er en rigtig stor ting det her. Og jeg kan også bare se, altså blandt vores kunder 2021 og 2020, det var en anden snak, en 2022, 2023 og 2024 har været. Der er et helt andet profitfokus, det gælder ikke kun EGOM, det gælder også B2B SaaS -virksomheder, som skulle gået fra at være fundet til at være defaulted live, og lige pludselig har sgu tænkt på profilibilitet. Så det er sådan en general ting. Vi gik fra zero interest rate policy, fantastisk, fuld gang i musikken osv. til 5 % i renner, og så er det bare nogle andre overvejelser, folk de gør sig. Så det er sådan der, hvor vi er lige nu.

Så vi har valgt at dele den her episode op i tre forskellige dele. Der er noget daglig drift, som er total undervurdet. Rigtig mange. Så er der de tre håndtag til øget profitibilitet i marketing som sådan en indledning. Og så kommer vi til marketing relateret tiltag. Og vi kommer altså både til at tale omsætningsøgende tiltag i dag, men vi kommer også til at tale omkostningssinkende tiltag i dag. Fordi det er ofte den hurtigste vej til øget profit. Så lad os hoppe direkte ind i det med daglig.

Kristian Tinho (14:04)
Helt vildt.

Halfdan Timm (14:25)
Altså de ting, der måske ikke lige hedder annonceplatform osv. Og du arbejder jo både med mange e -commerce virksomheder. Du har haft dig en e -commerce virksomhed osv. Altså ved du, det her er noget, du kender ret godt. Min e -commerce karriere, hvor jeg har eget forretning, begrænses af til for 10 år siden, da jeg lavede en webshop, fordi jeg tabte et vædermål med halse -dissen .dk, hvor vi solgte halse -disser. Vi købte tusinde fra Kina. Vi købte tusinde fra Kina, fik ikke en varprøve, så vores print, det lignede sådan en glob. Det er sådan et lille stykke maling.

Kristian Tinho (14:45)
Det kan jeg faktisk godt huske.

Halfdan Timm (14:55)
De var jo et helt enormt brandbar. Altså det var brandfælde uden lige. Vi havde bestilt hjem ved et uheld der. Jeg tror vi solgte 10, havde 990 år på en eller anden stakkesførste ved at jure. Hans forældres loft et sted i Jylland. Forfærdelig erfaring. Men jeg har solgt mange produkter fra vores kunder. Men du har rent faktisk haft en liggermødesforretning til New som har solgt mere end 10 produkter. Og som er lykkedes, så jeg ved du har nogle gode input her. Det første vi skal tale om. Der er noget helt simpelt. Alle ved det. Rigtig få at gøre det.

Der er noget forhandling af omkostninger. Hvor er det, man skal sætte ind og rent faktisk forhandle ens omkostninger?

Kristian Tinho (15:28)
Der er jo selvfølgelig mange steder, man kan sætte ind. Noget af det, som vi bare ser gang på gang på gang, der bare giver så god mening, fordi det blandt andet har noget at gøre med den volume, du har igennem din forretning, det er indlysningsaftaler og faktaftaler. Hvis vi starter med indlysningsaftaler, så er det noget, man typisk får styr på, når man sætter gang i sin webshop, ellers kan man ikke få modtaget betaling. Det siger sig selv. Og så glemmer man den lidt, så ligger den selv og trækker nogle penge på kortet. Der er rigtig mange, der ikke ved, man rent faktisk kan gå ind og forhandle.

med de her indløsningsaftaler. Og det kan faktisk betyde ret mange penge på bundeligt, sær at når man kommer op i en vis volume.

Halfdan Timm (16:07)
Ja, og det er jo sådan nogle... Altså, hvem er det, man går ind og forhandler med? Det er en nettsbambora. Altså, det er det, hvem man nu engang har som indløser. Jeg arbejder med en virksomhed, som ikke havde gjort det her i lang tid. Og da det gik igen for første gang i 4 -5 år, rent faktisk forhandlede aftalen, og de... Vi er i sådan en 500 -millioner -klasse, en årlig omsætning her. Der forhandlede de sig øjeblikket nærmest uden at prøve frem til 200 .000 kr. mindre i årlige gebyer. Det var på email. Altså, hold op ind til en pris på den email, det er sådan et dør. Men de havde ikke gjort det i de sidste 5 år, det tror jeg faktisk, der er mange, der ikke har.

Kristian Tinho (16:11)
Lige præcis.

Så en kæmpe, kæmpe, kæmpe opfordring herfra til bare at prøve at sende den mail afsted. De tager ikke ret lang tid at skrive, og hvem ved? Det kan jo være, at der er noget at hente. Det burde der være.

Halfdan Timm (16:45)
Hvad med fraktaftaler? Hvis man skriver til GLS, at de vil i eller til at handle, eller skal man ud og implementere billigere løsninger som noget, jeg ved ikke, Cool Run og DAV, et eller andet, hvordan kommer det?

Kristian Tinho (16:56)
Når vi rådgiver kunder inden for det her, så siger vi, at vi gør to ting. Gå direkte til aftalen, hvis det er med GLS. Se om I kan presse den der. Og ellers så prøv at finde alternative fraktautaler. Det er ikke noget, der tager særlig lang tid, og man kan faktisk godt komme igennem med det ret ofte. Det der sker, når man forhandler de her fraktautaler hjem i første omgang, det er, at man fortæller fraktfirmaet, hvor mange forsendelser man har på ordelig basis. Så estimerer man et eller andet, og typisk estimerer man højere, fordi så tror man, at prisen bliver lavere, og det gør den typisk også på per pakke. Men det kan jo være, at man er nået over den her grænse her.

på antal pakker. Jamen er du det, så er du pludselig en endnu bedre kunde og kan netop begynde at forhandle. Og det er noget, som ret mange ikke tænker over i det daglige.

Halfdan Timm (17:33)
Og så har vi bankaftaler. Den kan være noget sværere. Altså, der kan man sige, at man kan argumentere for, at vi måske mangler en lille smule bankkonkurrence i Danmark nogle gange. Men når man kommer op i en vis størrelse, så kan det i hvert fald gøre særligt selvfølgelig, hvis man har lån. Så min erfaring, det er ret svært at forhandle på sådan en faste geby og priser, fordi helt altså, de tjener bankerne faktisk ikke særlig meget på. Hvis du som kunden er i banken og ikke har lån, så er du nok ikke en god forretning for banken. Så de har ikke særlig meget at give af. Det er sindssygt til mange. Altså, hvis du ingen lån har, så ville de sgu nok heller ikke have dig som kunden. Faktisk. Hvis du

Så er der helt sikkert noget at arbejde med. Jo større lån du har, jo større sanksyns, også for at du enten kan forhandle på dem, eller måske samle det i et andet sted og få nogle bedre priser. Men også bare så du ved, de 200 kroner du betaler og giver bjør for dit dankort hvert år, altså bankerne tager på penge på dig. Det er ikke der du henter noget. Så der skal man også lige være realistisk med, hvor dårlig en kunde man egentlig kan være for mange danske bankinstitutter. Vi har noget betaling af varer, noget likviditet. Hvad har du noget sad her?

Kristian Tinho (18:22)
Hehehehe!

Ja, det her tip her, det er nok ikke alle, der kan gøre brug af det. For det kræver, at man har noget likviditet. Eller man kan hente noget likviditet til en relativ lav rente. Men rigtig mange, når de køber varer hjem fra deres leverandør, så får de lov til at betale delt. Det vil sige, nu kommer jeg bare med et eksempel. 30 % upfront, 30 % mere, når det er, at varerne er blevet færdigproduceret. Og så det resterende kommer, når varerne lander. Den har jeg faktisk set ret ofte. Det, der så er i det, det er, at hvis man går til leverandøren og så siger,

Jeg er faktisk klar på at lægge alle pengene upfront nu, men så vil jeg også have 3 -4 % rabat. Det kan godt ende ud i ret mange penge på årlig basis, men det kræver noget likviditetsstyring. Vil man optimere sin likviditet og har man ikke mulighed for at gå ud og hente pengene på den måde her, så kunne man kigge ind i, om man kan for eksempel komme over på en fakturrettautal hos Google om ETA. Det giver noget større likviditet i løbet af måneden, men lov mig nu at være rigtig dygtig til at kigge på cash flow, for ellers så...

kan det altså godt ende galt. Så vi er ude i nogle manøvrer her, hvor det kræver lige, at man er lidt... Man har lidt snille med metallene, ellers skal man nok holde sig lidt fra det.

Halfdan Timm (19:33)
Særligt at komme på fakturordningen ved Meta er faktisk ikke helt lige til. Der er for det første et krav om, hvor mange penge du bruger. Du skal ikke på en små 100 .000 om måneden, 3 måneder i streg. Men derudover skal du enten have et bureau, der har direkte kontakt til Meta, eller selv bruge det nok penge til at have direkte kontakt til Meta. Det er ikke noget, du bare kan ansøge om i annoncekontoen. Vi har kunder, der bruger en halv million om måneden, som er blevet afvist, før de kommer ind som kunder i vores forretning, hvor jeg ved, at vi kunne gøre det for dem. Så der skal faktisk ret meget til, for at få lov til det. Der er noget indretning allerede.

Vi skal snakke om her. Lad mig lige tage en lille historie først. Jeg skrev med en af dem, vi arbejder sammen med tidligere i dag, en halvstor dansk webshop. Og så spurgte jeg Ejer Natten, hvad er den mest undervurderede profitabilitysovervejelse, som danske webshops ikke gør sig? Og han sagde, indretning af lageret og øde effektivitet er nok den største ting. Han nævnte, han har for nylig fået en lageransat overfra en konkurrent. Eller ikke en, der nødvendigvis går rundt og pakker, men også bare en, der er antfarlig for indretning af lageret osv.

Og der fik han så et meget direkte indblik i, hvor effektiv den her konkurrent var. Og han fortalte, at han har faktisk lykkedes med at fordoble vedkommendes effektivitet. Mål på pakker per times udsendt i forhold til konkurrenten. Så det er altså de samme produkter. Det er ikke fordi, man går fra fjernsyn til kabler. Og så er der selvfølgelig en forskel på, hvor mange du pakker. Det er det samme produkt. De tre ting, der gjorde den største forskel i forhold til at fordoble vedkommendes effektivitet. Det var nummer et at implementere batchplugning. Det vil sige, at man plugger flere år der i gang. I stedet for...

gå ud, plukk en, gå tilbage, færdiggøre den. Så batchplugning, det er der mange VMS 'er, warehouse management systems, der kan hjælpe med understøtte. Han lavede en ABC indretning, det vil sige, de produkter, der bliver solgt mest, var tættest på. De produkter, der bliver solgt mindst, er længst væk. Og så implementerer han faktisk måling af effektivitet og optimering. Der er rigtig mange e -commerce virksomheder, der ikke måler på effektiviteten af deres lager. Altså hvor mange pakker sender vi faktisk per person på lageret.

Der er en tendens til, at det tal, det måske ikke stiger med tiden, men falder, fordi man øver overhandomkostningerne, skal være klar til de perioder, hvor der er ekstra mange pakker, men det sænker så den generelle effektivitet på ladet. Så bare at det begynder at måle det, kan gøre en stor forskel, fordi så får man sådan en syn for sagen. Men der var sådan 5 -6 bullet points i forhold til, hvorfor det her skete med det her, det var de tre vigtigste. Og hvis du kan fordoble effektiviteten, så kan du have sammenlæger kørende for halvt så mange personer.

Og det er klart, den største omkostning i næsten enhver virksomhed, det er personerne i den. I en e -commerce -virksomhed vil det ofte være COGS, altså hvad kostet det er at få varerne indkøbt og direkte solgt, og så noget marketingspend, som er to store omkostninger. Derfor så er det uansatte i virksomheden. Så det gør en gigantisk forskel det her. Og det er mit indtryk, at der er sådan en power -køb. Der er nogle få virksomheder, der er virkelig virkelig virkelig dygtige til det her, og så er der en lang hale af virksomheder, som faktisk ikke er særlig fokuseret.

Kristian Tinho (22:08)
Dernæst har vi de unødvendige softwares. Den kan være lidt kedelig at kigge ind i, for det handler om at kigge på kontotog. Det er der det nemmeste, og det er samlet, hvor pengene ryger hen. Men hold op, hvor kan der være mange penge at spare på det? Nu er det godt nok i genikommers, egen digital, og her er jo konsulentforretningen. Men vi gør det her en gang om måneden, hvor vi gennemgår det slavisk.

Når man er en del mennesker og man skal teste nogle softwares af, og vi er jo i et område, hvor der kommer en masse nye spændende AI -tools med videre, der lige skal testes af, og glemmer man at bare opsige et par stykker af dem, så ender det altså pludselig med at blive en halvdyr fornøjelse. Så det her med at gennemgå de unødvendige softwares, får det gjort. Der er 100 % et eller andet, man ligger og betaler for lige nu, enten som man ikke har brug for, eller hvor man ligger for en for stor plan, hvor man egentlig bare kan nedgradere.

Halfdan Timm (22:56)
Ja, du nævnte noget vigtigt der, fordi alle software opgraderer automatisk. Så lad os sige, klagevog kommer vi tilbage til. Hvis du har 10 .000 og du får 11 .000, så skal de nok opgradere dig. Hvis du ryger ned på 10 .000 igen, så nedgraderer det. Det er ikke automatisk. Så du ligger bare og betaler for 11 .000. Så der er rigtig mange software, der opgraderer dig automatisk. Du skal nedgradere manual, og det kræver du rent faktisk at kigge på dem. Det her er en af de ting, nu har vi opstideren. Gruppen jo tilføjer en række virksomheder igennem tiden. Ice Digital, en af dem. Det her er en af de mest opladtigste synergier, man også kigger på. Altså, vi har svaret millioner i software om kostninger.

virksomheder, vi har tilføjet, fordi vi allerede havde dem, og så kunne opsige den ene og bare blive ved med at bruge den anden. Og det er sådan en ting, hvor vores oplevelse er, at mange af de virksomheder, vi har tilføjet i gruppen, faktisk har ret lille fokus på det her. Men tusind kroner sparrede om måneden, det er 12 .000 kroner sparrede om året gang en multiple h, hvor virksomheden er værd. Det er meget. Altså, det er rigtig, rigtig mange penge værd. Rent faktisk og gør det. Og vi har fantastisk meget god software. Opsiden bruger vi millioner om året på software, for at vi kan være mere effektive og hjælpe vores kunder. Men hvis vi kan bruge...

Kristian Tinho (23:43)
Rigtig meget.

Halfdan Timm (23:54)
3 millioner er sædet for at bruge til 1 ,5 millioner, så har det bare gigantisk impact. Men det er så nemt at tilføje softwareomkostninger. Det sker helt af sig selv. Jeg tror, jeg signer op til to -tre nye software som måneden, men én til to af dem fortsætter ikke med at bruge. Så det er også derfor, at vi har processer. Det er heldigvis ikke mig, der sidder med mig, for så vil det ikke blive lavet. Men der er egentlig virksomheden, der har processen. Men rent faktisk at skrive til mig og sige, Hå, ser du os stand op for det der for 3 måneder siden, bruger du det? Og tit, så er det sådan, ne, det gør jeg faktisk ikke længere. Og så kan man strege det igen.

Så meget enig god kritisk tilgang til det her. Der er et punkt med prissætning også. Og prissætning handler om, at man skal ikke være den dyreste, man skal heller ikke være den billigste. Det her er de sværeste punkter i praksis, men også de vigtigste punkter i praksis. Lad mig komme med sådan et eksempel, som understreger, hvor vigtigt det er. Lad os sige, at man ligger med en produktmagien på 10 % i ens virksomhed. Det ville være lavt, men det er der mange særlige retailers og elektronikprodukter osv. Det er der rent faktisk nogen, der gør. Så du tjener 10 % pro produktet.

Hvis du øger prisen på produkten med 5%, det er ikke en gigantisk stigning fra kunden med 5%, men du øger din margin med 50 % ved at gå fra 10 % til 15%, så sådan bittesmå prisstigninger og prishjusteringer de slår sådan uforholdsmæssigt hårdt igennem på din bundlinjemagin. Og det skal man være opmærksom på. Altså du kan faktisk tåle at tabe ret mange salg, hvis du hæver prisen, fordi du også har en vejævlig omkostning per salg og stadig har en bedre forretning. På et eller andet tidspunkt bliver der selvfølgelig en dårlig forretning.

Men det er bare et område, hvor man skal være opmærksom på, at den, der har den laveste pris, ikke vinder særlig ikke i et miljø, hvor vi har T -Mo. T -Mo har på definition den laveste pris. Altså det, man skal konkurrere på, det må simpelthen være nogle andre ting i sidste ende. Det er bedre produkt og hurtig levering, bedre service, mere klarhed for, at man får det rigtige produkt. Hvad end det nu skal være, der er man nødt til at konkurrere på nogle andre ting. Så man skal bare være opmærksom på de der små prisjusteringer og slå sådan uforholdsmæssigt hurtig igennem. Og der findes software, der kan hjælpe en til at gøre det her. Det er sådan halvdyrt.

Jeg synes, de af vores kunder, der gør det her bedst, det er dem, hvor der er en person, der bare sidder og har øjnene på bolden og er superfokuseret på det og virkelig, virkelig godt inde i forretningen.

Lad os tale noget driftsoptimeringer her. Og Christian, du var jo til Shopee Scale, vores Shopeefight -konference for to år siden. Så du oplekket med Jesper Weisel fra FIERCE HALVE EPP?

Kristian Tinho (26:07)
Ja, det gjorde desværre ikke. Kom lige de sidste 10 minutter.

Halfdan Timm (26:10)
Det er rigtigt, du havde nogle rekruteringssamtaler. Jeg kan godt sige dig Jesper Weisels indlæg. Jesper er jo stifter af Fjertal Web, som blev solgt til Mazers for nogle år siden. De har Made for Menn, de har Helsebiksen, de har sådan en række virksomheder, og omsætter cirka 500 millioner om året. Vi har lagt ham ind som keynote sidst på dagen, fordi han har et helt vildt interessant blik på driftsoptimeringer i forretninger, og hvor effektivt man kan være. Og lad mig prøve at give tre tal fra deres forretning. Da Fjertal Web var 100 millioner i omsætningen, der havde de 89 medarbejdere.

Der er 80 .000 webbarer på 500 millioner. Det er, hvor de er lige nu. 500 millioner om året i omsætningen. De er på 39 medarbejdere. De har femdoblet omsætninger, og de er halveret af medarbejderestaben for drivforretningen. Jeg spurgte Jesper på scenen i det spørgsmål, der fik dagens største grin i salen. Hvor mange medarbejdere skal I være, når I går fra 500 millioner til 1 milliard i omsætningen? Og de er 39 lige nu. Og uden at overhovedet tænke over det, så sagde Jesper bare 30.

Han ved, de vil få doble omsætninger, de vil gå ud af det. Den kommer fra hjertet. Den kommer virkelig fra hjertet, den der.

Kristian Tinho (27:08)
Den kom helt tørt. Og du kunne høre, hvordan folk grinede, så lidt nervøs, når han joker. Indtil man fandt ud af, at det gav en ikke. Det var ikke i tvivl, når du så ansigtsudtrykket. Det var så fantastisk.

Halfdan Timm (27:16)
Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,

Det er værktøj, hvor du bruger meget begrænset antal kode for at gøre ting. NoCode, det er som navnet angiver, at du bruger ingen kode. Make .com og Zapier er rigtig gode eksempler på nocode -værktøjer, der kan lære automatiseringer. Han bruger en tekstak, som består blandt andet Make .com, Zapier, Selveo til Ecom Logistics, R -Table Databaser, HiVo Data, BigQuery og JAT -GPT 4 .0 Multi -Model. Til ting, som fx simpelthen holdes styr på 5000 årlige kampagner, som deres leverandører sender ind til dem.

De kampagner, der bliver sendt ind, bliver fuldstændig automatiseret. Chat, GBC, Mooltime, Model læser mailen, Extractor, Dazer, ligger ind i en R -table, der er automatiseret ind i deres shops, så kampagnen bare kører med de rigtige procenter på det rigtige tidspunkt uden menneskelig berøring. Det kunne mødes da gå et eller andet galt, at de rent faktisk har menneskelig berøring, hvor normalt de ikke opvirker smid, hvis du fik en kampagne fra leverandøren, så ville du gå ind og sætte en person til at læse mailen, planlægge kampagnen, eksekveret osv., det sker bare fuldstændig automatisk.

Et andet eksempel han kom med, det var håndtering af 15 .000 årlige ændringer fra deres leverandører. Og de her kosttilskud er en meget stor del af deres forretning, så det kan være, at der er en ændring til produkttexten, som er rigtig vigtig at implementere, fordi det er kosttilskud, så det skal bare være i orden. Der har de også mulighed med Odle Chat KVT til at læse deres mel, der er jo struktureret udstræk af data, automatisering af implementeringerne inden i Andreas Ecom system. Altså han kom med sådan en række eksempler på, hvordan han gjorde det her. De har 13 millioner.

Årlige hændelser i Make .com. 13 millioner hændelser, der tidligere havde været en person, der ville klikke og udføre noget, som nu bliver gjort manuel. Det er vanvittigt, hvor langt han har trukket den. Altså jeg ved ikke, om der er andre E -com virksomheder i Danmark, der omsætter 500 millioner, og eksklusive lager har 39 medarbejdere, der edder man med effektivt. Og det er en rigtig, rigtig god forretning. Det var enormt inspirerende at høre på. Intressant nok så var Jespers oplæg det der, det oplæg på dagen, som fik flest titsalg. De fik også nogle etter op med. Og jeg tror, jeg har en mistank.

Kristian Tinho (29:28)
Hehehehehe!

Halfdan Timm (29:32)
Dem der gav det et. Jeg tror, det var nogen, der sad og tænkte sådan shit. Hvis der er nogen, der ser det her. Jeg laver noget, der godt kraftsmatiseres væk. Det er min teori i hvert fald. Jeg synes, det var i det bedste oplæg på dagen. Det var derfor, vi har sat ham på en kino. Men det var bare interessant. Altså det kunne man lige sammenlige med ens egen forretning. Jesper, han omsætter 500 millioner om året med 39 medarbejdere. Hvordan går det i din? Altså det er på en eller anden måde med til at sætte standarden. På samme måde så har vi i Obsidian kigget på buror, der kom før også. Han var med til at sætte standarden for, hvor hurtigt kan du vokse og hvor godt kan du gøre det.

Kristian Tinho (29:36)
Ja.

Ja.

Halfdan Timm (30:01)
Og så har vi jo forsøgt at se, om vi kunne gøre det lige så godt eller endnu bedre. Så det er rigtig godt, at der kommer nogle, der lige viser vejen der. Men jeg synes, det var enormt inspirerende.

Kristian Tinho (30:12)
Kanon. Jamen hvis vi prøver at hoppe videre, det var den daglige drift, så som sådan en lille indkørsel til marketing generelt, så prøver vi lige først og fremmest at hive fat i det vi har kaldt de tre håndtag til at øge ens profitabilitet. Den må siddere inde i den her afsnit her. Jeg vil faktisk sige, du har faktisk været virkelig god til at sige et ord i dag. Det vi ligesom kigger på her, det er de her tre overordnede scenarier, og man har hørt om den før. Det er average order value, og så kan man øge ens gennemsnitsværd.

Halfdan Timm (30:26)
Der kom den, der kom den, der kom den. Du var da næsten, du var da næsten.

Hehehehe

Kristian Tinho (30:41)
gennemsnitlige ordre værdi, kan man øge den retention rate, hvor hurtigt man kan få kunderne ind i bæksen igen, efter de har handlet første, andet, tredje, fjerde gang. Og så sænk CPA 'en, eller kig på marketing, hvordan sænker vi priserne på det marketing, vi ligger og investerer i. Og det er jo nogle relativt gratis råd at give, at du skal bare have øget din average order value, det er der rigtig mange, der gør, men problemet er, at det er en alt andet lige betragtning, og så nemt er det ikke nødvendigvis.

Det vi normalt kigger på, når det er, at vi arbejder med at øge gennemsnitortorvaldi hos de cases, vi sidder på, det er først og fremmest at se om man kan bundle eller sammensætte pakker med de mest hybige sammensoldte produkter. Så de produkter, der måske ikke i dag fremgår på én listing, men som man kan se, der bliver solgt sammen, hvad sker der egentlig, hvis vi kobler dem sammen eller gør det relativt nemt at lægge det her andet produkt i kurven sammen med? Det plejer vi at se nogle rigtig flotte tal med. Derudover...

Så en af de lidt mere spændende og lidt atypiske, det er faktisk gavindpakning. Det er ikke alle forretninger, hvor det her passer godt ind, og man skal lige have fundet ud af, hvordan man effektivt pakker de her varer ind. Men at kunne tilbyde gavindpakning for eksempel kroner, vi har set alt fra 10 til 50 kroner, for at få pakket den her gav ind. Det er faktisk en ret god forretning for mange virksomheder, der sælger produkter, der bliver givet i gave. Personligt er jeg selv den type, der vil betale for, at der er nogen, der pakker den ind, fordi jeg pakker så...

Horribelt skidt ind, at det ville være længe fint for mig, da jeg blev pakket ind ekstern. Jeg ved ikke med dig, Halvdan.

Halfdan Timm (32:12)
Altså jeg betaler kun 100 kr. for det. Det er pænligt, hvis ikke der er nogle andre, der gør det for mig.

Kristian Tinho (32:14)
Slutteligt arbejder vi også rigtig meget med kurven. Der er kunden relativt tæt på at gå videre og handle forhåbentlig. Og kan vi bare få 10 % ekstra til at tilføje noget, som T -MU faktisk er rigtig dygtig til? Apropos snakken med dem. Jamen, så betyder det altså rigtig mange penge på bundlinjen. Derudover har vi retention -rate 'en. Det jeg mener med det, det er, at vi kigger på en kunde...

Vi antager, at det er en helt ny kunde, der har lagt en ordre. Hvor hurtigt kommer den her kunde igen? Og kommer kundeordret igen? Det er jo det første skridt. Vi skal have kunde til at komme ind i forretningen igen. Når det så sker, sker det efter 60, 90, 120 dage. Og hvordan kan vi få nedbragt den her tid? Der for at sidde og analysere på de her ting, så nu arbejder vi typisk med Shopify -shops. Der er en app, der hedder Lifetimely, som er fantastisk til det her. Der findes uendeligt mange apps til det her. Lifetimely er bare et af dem. Det der er interessant her, det er at se, hvad er det egentlig?

for nogle varer kunderne køber i andet, tredje og fire år. Og hvordan kan vi push på dem endnu før? Så det vil sige, at vi laver decideret email flows for at se, om vi kan skubbe folk til at handle hurtigere end hvad de ellers ville have gjort. I hvert fald i et gennemsnitligt syn. Og det plejer faktisk at fungere ret godt. Til sidst, og det ved jeg ikke om du vil prøve at sætte nogle ord på den her halvstand med at sænke sin CPA.

Halfdan Timm (33:35)
Jo, og det er nu, vi kommer sådan rigtig ind i marketingdelen. Og det skal tage os 34 minutter i den her episode af et marketingpodcast, der begynder rent faktisk at snakke om marketing, men de andre ting er altså også vigtige, sorry. Så SYNKE CEPAIN handler om at sænke kostet med acquisition cost eller cost på acquisition og få folk billigere ind i forretningen. Og det er klart, jo billigere du får folk ind i forretningen, jo mere kan du også øve volume.

Så der er jo sådan et eller andet forhold mellem CPA og CLV. Altså hvad er din cost per acquisition i forhold til din cost - og lifetime -value? Jo højere en CLV du har, jo højere en CPA kan du tåle, jo løvere en CPA du har, jo mere kan du så skille af din marketing, før du rammer din CLV. Så de to tal, der er en forbindelse mellem dem. Så lad os snakke ind i nogle af de her ting ved at gå videre til decideret marketing. Hvordan profit optimerer du din marketing? Lad os starte med at tage email marketing. Så vi har allerede kort.

Fordi der er noget med hvor meget du rent faktisk betaler, som er direkte i bundligningoptimeringen. Altså 1000 kr. spare 1000 kr. tjent. Så husk lige at kigge på det her med, hvor mange subscribers betaler du rent faktisk for at matche det, hvor mange du har. Husk også at lave en oprydning. Altså hvis du går ind og laver et segment i din email -data -base, hvor du siger personer de sidste 12 måneder, som har modtaget mere end 30 emails, de har aldrig åbnet noget, de har aldrig klikket på noget, de har aldrig gjort noget som helst. Fjern den. Det går ondt. Men fjern den. Der er to årsager, du skal fjern den. Den ene, der du betaler penge for at have den.

Den anden del er, at de trækker din åbningsret ned. Husk, at der er nogle e -mailsystemer, som gør det svært at tracke, om det rent faktisk er åbnet, og så har et segment med, som siger, at de skal hverken have åbnet, eller have klikket. Fordi du kan godt lave et segment med folk, der ikke har åbnet, men klikket, og det lyder overunderligt, men det er fordi, at der er visse privacy -funktioner, som godt kan forhindre, at I har aflæst åbningen af en e -mail, men det kan ikke forhindre, at I har aflæst klikket af en e -mail. Så husk at sige, hverken åbnet eller klikket, så ikke du kommer til at fjerne nogle gode subscribers på den måde.

Den anden ting er selvfølgelig, at du skal sørge for at have et veludbygget automation flow. Så hvis man f .eks. tænker i Klaviyo, der er sådan en 5, 6, 7 ting, som vi altid går ind og sætter op. Altså, der er noget browserbandet, men der er noget band and card, windbag, post -purchase. Der er de der ting, hvor vi ved, at den gennemsnitlige automation er 10 -30 gange mere hver per udsendt email, end en kampagne -email. Så jo mere af dine emails du kan skifte over til automations, jo mere profitabel vil dit email sætte op. Hvor sværere, jo mere data du har, jo bedre på, at det her ring faktisk fungerer. Så det handler om at få skubbet en masse af din...

udsendte e -mails væk fra de her lav - og lav -opsætnings -per -e -mail kampagner, og over i høje -opsætnings -per -e -mail automations eller flows i stedet for. Så jeg kan særlig den der med at ryde op på listerne. Er det ikke sådan en ting, jeg siger, at jeg føler, vi siger noget, som alle ved, men ingen gør?

Kristian Tinho (36:05)
Jo, fuldstændig. Og jeg har faktisk lige været igennem det her med en anden case, hvor vi på under 10 minutter sparer 100 dollars om måneden. Og hvad ligger dolleren i nu? Er det en 700 kroner? 700 kroner? Syv? Ja. Det er jo vildt. Og det er sjovt bare her, at vi starter også ud med at sige, at der ikke er for mange, det er jeg glad for, for min email er STI. Har du kørt en konkurrence her for nylig? Har du kørt et eller andet, hvor du får rigtig mange tilmeldninger ind?

Halfdan Timm (36:14)
Ja, en syge stykker, og ja, det er 5 -6 .000 om året. God timelæn!

Kristian Tinho (36:33)
Nå, ikke lige for nylig, men det var noget tid siden. Jeg siger, okay, lad os lige prøve at tage en kig på de her subscribers, man får ind. Generalt set, så de her subscribers, man får ind på konkurrencer, kan godt være sådan lidt. Avhængig af hvilken konkurrencer man kører. Det kan godt være questionable. Præcis. Lige præcis. Ligneragtigt. Og i det her tilfælde var det rigtig, rigtig skidt. Men der var 100 dollars om måneden at spare. Og det tog under 10 minutter. Så få det gjort. Få det endelig gjort. Og gør det løbende, lidt ligesom når man sidder og kigger på kontrotogene.

Halfdan Timm (36:44)
Det kan være rigtig godt og rigtig skidt. Jeg har oplevet begge to.

Kristian Tinho (37:02)
Så tjek op på de her subscribers, fordi man får altså lov til at betale ved Cassette, hvis man har for mange.

Halfdan Timm (37:06)
Og jeg er lige nødt til at sige, hvis der er nogen der sidder og tænker, at min omvirksomhed ramser der 50 -100 -200 millioner om året, 100 dollars gør ikke hver gang fra eller til. Hvis du gør det 10 gange, så har du 1000 dollars. 1000 dollars igen, det er 7000 kr. om måneden gange 12. Vi nærmer os 100 .000 om året, gange 5 -10 i salgsværdige virksomheden. 50 -100 .000 om året, det løber op. Mange begge små, det løber rigtig, rigtig hurtigt op, så man skal have respekt, fordi det er relativt små beløb, der ligger 50 -100 -200 dollars her og der. Det bliver til penge i sidste ende. Det bliver så rigtig, rigtig mange penge. Jeg nævner også lige noget tracking relateret.

Jeg kan ikke lave en episode af et podcast uden at snakke tracking. Man skal selvfølgelig sørge for at sætte server -tagging op. Det er den ene software -emkostning du ikke skal fjerne. Det er dumt ikke at måle 20 % flere konverteringer i forhold til hvad du normalt gør. Sørg for at få det implementeret i Metaads, det der hedder Conversion Sapi. For Google Ads, bare Google Ads. Sørg for at få det i Klaviyo, så du får flere personer ind i dine automations.

Kristian Tinho (37:38)
Hehehehe

Halfdan Timm (37:56)
Det her det skal man gøre, fordi det ører effekten af de penge, du alligevel bruger. Gemsnittelig kunde, som vi implementerer server -side for, oplever et 13 % fald i pris per kunde på Google Ads, du har ikke råd til ikke at gøre det. Nemt at gøre det en gang virker hver gang. Hvis du sidder og driver e -commerce og ikke implementerer server -side i 2024, hvad fanden laver du, mand? Kom nu. Nu gider vi ellers ikke. Det er en hygge -ejne ting nu. Du er ikke foran ved at gøre det, du er bagud ved ikke at gøre det. Selvfølgelig skal du gøre det. Det skal vi ikke bruge mere tid på, fordi det har alt selvfølgelig gjort by now. Lad os tage content.

Kristian Tinho (38:12)
Hahahah!

Halfdan Timm (38:25)
Da du skrev den på til at starte med, så tænkte jeg jo, det er jo egentlig ikke rigtig profit -optimerende. Men det er det jo faktisk, fordi der er mange, der bruger rigtig meget tid på den her del. Så du har skrevet, at vi skal slå to flyver med et smæk med vores constant. Hvad betyder det?

Kristian Tinho (38:37)
Grunden til, jeg har skrevet den på, er fordi, der bliver brugt rigtig mange penge på content derude. Og issueet er, at det er som om, hver gang der skal laves nyt content, det kan være til en ny marketing kampagne, der skal køre på Meta eller på Instagram eller whatever. Så er det som om, det er et nyt projekt hver gang. Men man kan faktisk godt gøre brug af noget af det content, man har lavet tidligere, og få det møblæret rundt, så det faktisk ligner noget helt nyt. Og det er det, jeg mener med at slå to flure med et smæk. Så nogle konkrete eksempler afholder i Facebook Lives i dag. Så vil jeg næsten våge på at stå, at der vil...

og der kan klippes en del gode sequencer ud fra den her Facebook Live, som kan bruges til annonseringen. Og det kan fungere enormt godt, fordi det ser så reelt ud, når man står her i den her Live og fortæller om produkterne med passion omkring dem. Derudover hvis man optager guides til sine kunder, og det er der rigtig mange forretninger der gør, fordi produkterne kræver en eller anden form for guidance. Jamen, de her guides kan også godt klippes om til noget rigtig fedt annonsering.

som igen ikke bare måske er selv, men ligesom meget er brand -opbyggende, fordi man stadig fester sig som den her ekspert inden for området. Der er også rigtig mange, der oplever, at kunder tagger billeder på for eksempel Instagram med de produkter, man har solgt dem. Det kræver ikke ret meget lige at skrive til dem. Må vi have lov til at bruge eller lave en proces for at skrive til dem? Må vi have lov til at bruge dine billeder eller videoer? Du er faktisk super dygtig til at tage dem, og vi er enormt glade for det. Vi vil egentlig gerne vise resten af vores følgersgar de her billeder, du har taget. Rigtig, rigtig mange siger ja.

Det er endnu en måde at sige, at man behøver ikke sku' ud og skabe store produktioner, hver eneste gang man skal lave content. Og nogle gange kan man bruge det content, man live laver fx med Facebook Live, og så klippte ud i mindre bider. Det plejer at fungere rigtig, rigtig godt.

Halfdan Timm (40:17)
Det er 10 år siden jeg begyndte at se videoer med Gary B, som jo er et af helt enormt anstrengende at se på i sådan en længere tid af gangen, så man skal have sådan lidt i små doser, lidt ligesom mig på et podcast, tror jeg. Men jeg begyndte at se ham sådan for 10 år siden, og han snakkede dengang om content repurposing, og jeg tænkte, det er kraftedeme smart. Tanken med content repurposing, det er, at du tager det content, du allerede har, og så omdannes du det til noget andet content, så du tager, som du siger, en lang Facebook Live på en halv time til en time, og klipper den om til små bider, som du kan lægge op på Reels og Stories osv.

Kristian Tinho (40:22)
Hahaha!

Hahaha!

Halfdan Timm (40:43)
Det her podcast er et eksempel, vi optager i Riverside. I Riverside kan man klippe nogle små klip ud. De kalder det Magic Clips, som vi så kan tage, eksplodere og lægge ind i SubMagic. Og så har vi nogle små klips, vi kan lægge ind på YouTube Shorts, som vi gør i året. Tag at se dem. Og jeg vil bare lige nævne, content repurposing, det kunne jeg ellers så gøre for 10 år. Det var bare dyrt. Det var svært, og det tog tid. I dag er det virkelig nemt, og det takket være af i værktøjere. Vi er nødt til at nævne opus .pro, hvor du kan tage dit lange content, lægge op, og det klipper det op for dig.

Det er ikke lige så godt som hvis du havde gjort det selv, men det er 90 % lige så godt, og det koster 1 % af hvad du skulle gøre hvis du gjorde det selv, så det er faktisk rigtig godt. Riverside som vi er optaget i, kan nu gøre det med podcast, og der findes mange værktøjer, hvor det her begynder at blive indbygget. Nu bruger du jo rent faktisk det her, jeg ved du har lavet nogle shortsklipp ude fra vores podcast. Hvor godt er det når vi bare trykker generate clips og A1 automatisk kan finde fremtid i det? Hvor meget arbejde skal du lave derfra?

Kristian Tinho (41:32)
Jamen nærmest ingenting. Altså jeg vil sige 7 -8 ud af 10 gange, der sidder den lige i skabet. Og så er der let med underteksterne. Det er klart, det er dansk, det er et lille sprog. Men det er ikke meget. Det er virkelig ikke ret meget. Så det tager ikke mere end 5 -10 minutter. Så er der et par rigtig, rigtig gode shorts. For 10 år siden, jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det er taget.

Halfdan Timm (41:46)
Ja. Og hvis du skulle gøre det manuelt, så ville vi jo ikke gøre det. Vi ville bare gøre det. Nej, men ville vi ikke gøre det. Det ville ikke give mening. Altså hvis vi kan lave tre på fem minutter, ja. Helt sikkert. Hvis du skal bruge en halvtime på at lave en, det giver bare ikke mening længere. Altså så har vi bare mindre indhold, og hvis du skal lægge det ud til en anden person, der skal bruge en halvtime, ej det er bare dyrt. Altså content repurposing har altid været en ting. Det er bare blevet meget, meget billigere. Vi skal snakke egenemarktisperingskanaler op. Altså...

Kristian Tinho (41:52)
Det ville jeg ikke engang kunne.

Halfdan Timm (42:15)
Opbygge din egen kanal. Lad os lige starte med at sige, hvad er ikke din egen kanal? Facebook og Google er ikke din egen kanal. Så Google har lige opdraget det sidste halve år. T -MU er kommet ind, og det gør alting dyre fra den ene dag til den anden. Så Google er ikke din egen kanal. Facebook er heller ikke din egen kanal. CPM -prisen, den flukterer. Effektiviteten flukterer. Apple, de motherfuckers, de går ind og laver ATT, og lige pludselig bliver den anoncering 37 procent mindre effektiv fra den ene dag til den anden. Det er ikke din egen kanal. Hvad er så din egen kanal? Din email -liste. Det er din egen kanal.

Den kan du tage med. Det kan godt være, at du skifter system, men listen er din egen. Så den kan du tage med dig. Facebook -grupper er undervurderet. Jeg arbejder med Rockhammer, og de har en gruppe med, jeg ved ikke, hvor mange tusinde personer i, som bare elsker deres sko og bytter intern og er med på alle lanceringer. Altså Rockhammer og Shulover, et fantastisk gruppe på Facebook med så meget engagement. E -Cooking glade vi for et år siden en gruppe til, for folk, der gerne vil have en notifikation, og E -Cooking holder lives. Der er 5 .000 medlemmer i den her gruppe, som kun er med for at få at vide, hvornår de kan købe E -Cooking -produkter på en live. Er du klar over, hvor stor værdi det genererer for dem?

Og den her gruppe forsvinder ikke. De betaler ikke noget for at komme ud i den. Facebook -grupper er totalt undervurderet. Der er nogen, der vil sige, at organiske placeringer og SEO er et aktivt. Det vil jeg stille spørgsmålstegn ved. Algoritmen kan ændre sig så meget fra den ene dag til den anden. Det er ikke ligesom værdifuldt som din e -mail -adresse. Og så er der faktisk en, vi har klemt at skrive ind i vores notakræssende. Det er lidt pinligt. De brand? De brand er jo et kæmpe aktivt. Jeg skulle købe nye høretelefoner her den anden dag, fordi jeg smittede mine væk.

Kristian Tinho (43:36)
Ja, det er rigtigt. Kæmpe!

Halfdan Timm (43:43)
og det jeg gør, det er jeg går faktisk direkte ind på HiFi -klubben, fordi jeg ved, det de sælger derinde, det er ikke sådan helt skidt. Jeg vil ikke købe høretelefoner på T -Mobile, fordi jeg bruger dem for mange timer om dagen. Så jeg går ind på HiFi -klubben, og så finder jeg nogen, som er sådan ok prissat, og jeg ved, det de sælger derinde, det er ikke helt skidt, fordi det er sådan lidt deres brand. Så det kan godt være, at dem jeg har købt, de kun koster 1 .000 eller 1 .500, så de er ikke sådan kanon dyre, eller ikke super billige, men de er sådan mellemprissat. Men jeg stoler bare på, at det er ret godt, hvor hvis jeg finder høretelefoner til T -Mobile på 200 kr. Så går jeg ud fra,

Og de går i stykker, og jeg vil ikke have dem. Så det er et ens brand, og det man står for. Mange af de ting, jeg køber er ECU udstyr og tilbøj, og så ved jeg, at det køber jeg direkte på ProShop, fordi jeg ved, at kom hadder highwater, jeg bestiller kl. 21 .30 kl. 22 for en mail om, den er sendt. Så ved jeg, jeg får den hurtigt, jeg kan ikke vente tre dage på at få min opladet, du og bare ikke. Så der er jo noget brand, vi også skal huske at tænke ind i det her, som jo kan være sådan nogle helt praktiske ting, som vi sender fandme hurtigt. Men det kan også være alle mulige andre ting.

Så den skriver jeg lige på vores liste, så man rent faktisk får den med ud i podcast -norderne her, at Lepini vi har glemt den. Vi har et punkt, der hedder aktivere free listings i merchantcenter. Hvad betyder det?

Kristian Tinho (44:42)
Ja, godt det.

Det er et relativt lille hurtig punkt. Man kan gå ind og tjekke ind i merchantcenter, om man har aktiveret sin free listings. Det er jo i merchantcenter, at man kører sit feed igennem, når man kører Google Shopping annonser. Altså på Google Ads, det er de betalte annonser. Men man kan der igennem aktiverer free listings, så man faktisk også kommer frem med shopping resultater, men i de organiske søger resultater. Og vi begynder at se ret mange kliks komme der igennem lige nu, om vi vurderer og...

og regner os med, at der er fremadrettet med de her nye ændringer, som Google kommer med med AI overviews, som der også har været en episode om i MarketingPod. Vi tror, at det bliver endnu vigtigere fremadrettet. Så vil man være med foran her, og vil man spare penge på de kliks, som man ellers betaler i Google Ads, så er det en rigtig fin måde at gøre det på.

Halfdan Timm (45:39)
Hvis man vil vide mere om det her, så er for et par episode siden, så snakkede vi om fremtidens søgeresultater og AI, Search, Generative Experience og en masse andre ting, relateret til hvordan fremtidens organiske søgeresultater ser ud i Google, så kan man lige gå tilbage til den episode og høre mere om det. Jeg vil også anbefale, at man er super opmærksom på det, der hedder Diminishing Returns eller Aftagende Avkast. Hvis man f .eks. har rådstid på en Facebook -kampagne, og man bruger 1000 kr. på den, og man bruger 1000 kr. mere, så vil du næppe her rådstid, så har du nok rådstid 8 nu.

Jo flere penge man bruger, jo mindre får man ud af dem. Det gælder særlig på Google og Meta, som er enormt dygtige til at finde de personer, som er allermest interesserede i det, man har at sælge. Særligt før Abtracking Transparency, those motherfuckers. Og så de næstmest interesserede, og de næstmest interesserede, og de næstmest interesserede. Så det bliver hele sådan dårligere, dårligere, dårligere. Der skal man jo kende sine tal og vide, hvornår man skal stoppe. Det man så skal huske, det er, hvis du bruger 1000 kr. Så får du ikke lige meget ud af at være 100 kr. brudt. De første 100 kr. får du meget ud af, de sidste 100 kr. får du ikke særlig meget ud af. Så det gør, hvad

gennemsnitligt ligger på rures 10, men de sidste 100 kr. du bruger ligger nok på rures 7. Så hvis rures 8 er dit smertepunkt, så er du allerede under det ved de sidste progte kr. Og det er ikke alle de nonce -platformer, der rent faktisk viser dig, at det her meta gør ikke særlig klart, så det skal man selv teste sig frem til. Og en anbefaling i den forbindelse, det er overveje, hvis man vil profitoptimere ens marketing på meta specifikt. Nu tager vi de to tekniske minutter her. Normalt når man annoncerer på meta, så går man efter det der hedder

Jeg sætter et budget, brug det at få så meget som muligt ud af det. Så jeg bruger 1000 kr. om dagen, medierne bruger 1000 kr. om dagen. Nogle gange bruger de 1200, nogle gange bruger de 800, men de bruger pengene. Så får du så meget som muligt ud af det. Man kan installe ens medieannængering til at være baseret på BitCaps. BitCaps betyder, at du siger, at du vil maksimalt betale 100 kr. per konvertering. Ikke i gennemsnit, per konvertering. Det vil sige, at du må ikke skaffe 1 konvertering til 50, og 1 til 150.

Det er max. 500 kr. per konvertering. Hvis man implementerer BitCaps i ens Facebook -annalysering, så vil man opleve, at det bliver mere profitabel. Man vil sandsynligvis også opleve, at man mindsker volumen. Det er udfordringen ved at gøre det. Det er ikke gratis at gøre det. Hvis man sætter den til at få så mange resultater som muligt, så bruger man de penge, som man lægger ind. BitCaps vil du ofte få underlevering. Til gengæld garanterer du profitability. Så hvis man har lidt et tvivl om, hvor profitabel er mit Facebook -sætter -op egentligt i øjeblikket.

Så vil min anbefaling være at overgå til BitCaps. Du vil se din volume falde, men du vil være garanteret den effektivitet, du rent faktisk bærer. Så hvis profitibilitet er en faktor, eller den vigtigste faktor i ens Facebook -analysering, og særligt man er lidt i tvivl om det, så overgå til BitCaps i stedet for, og så kan du arbejde med fast volume derfra i stedet for. Det vil være en anbefaling for mig. Så har jeg været fra ikke at skrive skift til Shopify på, som den sidste, og jeg ved jo godt, det er ikke nemt at skifte til Shopify. Men det er et system, som er hurtigere end alt andet, og har højere konverseringsretter, du har markeds, du har audience, du har altså...

Kristian Tinho (48:24)
Ha ha ha ha!

Halfdan Timm (48:31)
Jeg købte min første Shopify -akser i 2016. Det har været min anden bedste investering efter Nvidia i 2017. Ja, så keder jeg ikke på flere penge på det, men jeg havde ikke så meget penge dengang. Men det er stadig 2000 % eller sådan noget. Det var fordi, da vi startede opstillingen i 2016, jeg kunne bare se, at alle vores kunder på Shopify, de vokser hurtigere end alle andre. De har færre problemer, de kompenserer mere, de vokser hurtigere end alle andre. 2024 billeder det det samme. Det er derfor, vi laver en Shopify -konferensi. De vokser bare hurtigere. Der er mange andre gode systemer også, vi oplever bare. Det er stadig...

Det er stadig bare noget andet. Hvad oplevede du i praksis, at det er Wokomus, der trækker hele læset for jer?

Kristian Tinho (49:07)
Ej for pokker, det er Shopify. Absolut. Vi hjælper faktisk richtninger. Og det er jo sjovt nok altid fra Magento og WooCommerce. Hvad end der er til Shopify. Så vi har faste processer for migrering til Shopify, fordi vi sidder så meget med det. Og det siger næsten det hele.

Halfdan Timm (49:26)
Og så er der nogen, der vil sige, at hvis Shopify betaler, så er du 2 -3 % af din omsætning, og det er helt rigtigt. De faste omkostninger er højere, de viable omkostninger er meget, meget lavere, og du ører din omsætning. Jeg har stadig til gode at se, at det ikke er en god forretning, faktisk, at gøre det. Så det vil også være, jeg ved godt, jeg tog det til sidst, det er ikke den nemmeste af en befaling, men altså, det tæller.

Christian, vi tager lige fem meget konkrete anbefalinger til profitoptimering. Nu har vi ramblet i 40 minutter, så får du lige at optimere. Hvad er nogle af de vigtigste ting, man kan gøre her? Nr. 1. Mål på dit lager. What gets measured gets done. Og sammenlign med andre. Altså hvor mange pakker udsend du per person, og kan du optimere på det, så er det helt vildt profitoptimerende.

Kristian Tinho (50:05)
Nummer to, gå kritisk til værks på indløsnings - og frakt -aftaler, emballage -aftaler. Alt hvad du kan komme i tanke om, så må du bruge penge på måned efter måned.

Halfdan Timm (50:14)
Nummer tre, det jeg sørger for i jeres tracking, er tip -top stand. Sørg for, at du måler alle de konverteringer, du kan på meta, på Google. Du sender alle de personer, du kan inde i dine Klavi Automations. Alting, ellers så ligger du bare og kaster penge ud hver eneste dag.

Kristian Tinho (50:26)
Nummer 4. Øg mængden af e -mail automations i Klaviyo. Automations er altså de mest værdifulde mails, og jo mere automations fylder af dit e -mail sendt out, jo mere sagde vi bare du omsætter for.

Halfdan Timm (50:37)
Og det femte og sidste tips, sørg for at gennemgå i en softwareomkostning. Tidningssager en gang om året, det synes jeg er en god idé. Du skal ikke skære softwareomkostningene en gang om året, men i hvert fald tage stillingen til dem, de giver dig den værdi, du rent faktisk gerne vil have ude af det, om du er blevet opgraderet automatisk, så du lige skal ender nedgraderingen en gang imellem, eller hvad det nu skal være. Der er rigtig mange penge at hente.

Mandag kl. 6 udgiver vi næste episode. Hvad handler den om?

Kristian Tinho (51:01)
Der kigger vi på, hvordan AI lige nu kan spare dig penge. Altså ting du ikke skal betale for længere på grund af AI. Episoden kommer så af, at vi fik så meget god feedback efter at have lavet en episode omkring AI -tools. Nu vil vi lige prøve at stikke et enkelt spadet stik dybere og kigge helt konkret på nogle af de ting, som AI kan spare dig for lige nu.

Halfdan Timm (51:18)
Og vi siger lige nu, fordi vi har også lavet en episode om fremtidens organiske søgeresultater. Og der kom vi med vores bud på, hvad der kommer til at ske, men måske sker det ikke. Jeg tager faktisk cirka halvdelen af gangene. Så når vi siger lige nu, så er det fordi, hvor er der ting lige nu i forretningen, som du betaler for? Og det kan være en e -commerce -forretning, B2B, Legion, Professional Services. Det er ikke e -commerce -fokuseret. Det er bare, hvor der er ting i forretningen lige nu, sådan lidt marketing -relateret, som du betaler for som AI i virkeligheden.

kan gøre for dig, og som allerede er godt nok til at gøre det lige nu. Det synes jeg personligt er et mega spændende hemne. Med det sagt så vil vi sige tusind tak fordi du gad have lytte med til os det sidste. Vi kom til at lave en lidt længere episode, men vi havde også meget på hjerte. Jeg havde også meget på hjerte om hvordan jeg ikke kan lide Apple og deres sporing. Men derudover håbte vi du fik noget at lytte med til dagens episode. Næste gang vi udkommer torsdag kl. 6 med en kort episode, mandag kl. 6 med en længere episode.

Husk at du kan abonner på både Spotify, iTunes og YouTube, hvor vi lægger alle episode op. Og vi håber, du fik noget ud af det. Prøv at genhøre.