Halfdan ville have prisen på et softwareværktøj. Sælgeren ville have et møde. Så byggede han det selv på to timer.
I episoden her taler vi om at bygge den software, du faktisk har brug for, med AI. Fra wallet passes til webinars og en Kahoot-klon bygget i toget til eget CRM og Reverse Engineer Anything, der lader dig tage udgangspunkt i et eksisterende værktøj frem for et blankt stykke papir.
Vi fortæller også om Obsidian OS, og hvordan vi har opsagt software for cirka 1,6 millioner kroner om året. Men det er ikke det samme som at slippe for udvikling og vedligeholdelse. Vi tager derfor også bagsiden med: drift, e-mail, betalinger og data — og hvorfor du ikke skal starte med virksomhedens vigtigste system.
Du kan mere, end du tror. Spørgsmålet er, hvor du skal begynde.
Kapitler
00:00 En salgsbesked bliver til selvbygget software
05:42 Wallet passes i vores eget marketingdashboard
09:11 En Kahoot-klon på en togtur
16:51 Fra små apps til eget CRM
19:53 Reverse Engineer Anything og Photoshop
23:59 Kode, ophavsret og domænenavne
28:38 Obsidian OS og færre softwareregninger
33:46 Vedligeholdelse og det, du ikke skal bygge selv
37:21 Byg din egen skal oven på andres API'er
40:35 Sig ja til at finde en løsning
44:05 Når Copilot bliver en begrænsning