Vibe coding stikker af lige nu - sådan river du software-omkostninger ud af din forretning

Halfdan (00:03)
Okay, og den har gulet...

Halfdan (00:04)
Hej og velkommen til en ny episode af MarketingPod. I denne episode kommer vi til at snakke om software, hvordan du viper korter ting selv, reverse engineer anything og nogle vildt spændende emner. Jeg vil starte et andet sted. Tino forestiller dig, du er ansvarlig for Obsidian's marketing. Du laver webinars med omkring 20.000 deltagere om året, og du bruger et par hundrede tusinde kroner på at annoncere det på Facebook. Du får en besked fra en flot blond kvinde på LinkedIn, der spørger om du kunne tænke dig at øge din...

attendance rate på webinars med 33 procent, altså at flere af dem, rent faktisk tilmelder sig, også deltager. Hvad siger du til den besked?

Tinho (00:40)
Det lyder sgu meget godt. Der er klar til at gå ind på calendelilinket og sign mig op til et møde. Det er helt sikkert.

Halfdan (00:48)
Havde du også været det, hvis det var en midalderende mand, skrev til dig? Og der er en pointe med, hvorfor jeg spørger om det her, som vi kommer til senere.

Tinho (00:55)
Ja, jeg fanger ikke lige, det var en kvinde. Ja, ja, for fanden, var jo ikke det, var vigtigt.

Halfdan (00:57)
Ja, ja. Okay, det var det ikke. Vi kommer tilbage til. Jeg fik den her besked den 16. september. Vi kan hjælpe med at øge din webinar Surebrae fra 30 % til 60%. Jeg tænker, helt sikkert, vil være rigtig mange penge, hver EOPSID hans setup. Så jeg siger, ja, det vil jeg gerne høre noget mere om. Så skriver hun, Tatjana her, det vil vi gerne hjælpe dig med. Det bruger Apple Wallet Passes og Google Wallet Passes, så dem, tilmelder sig webinaret, får en masse notifikationer. Her er et link.

så vi kan lave en demo på Calendly. Jeg stiger så, som den introværdige marketer, jeg er, jeg gider ikke have et møde, kan du ikke bare lige sende mig prisen, fordi det her lyder relevant for os. Så siger hun, jeg vil gerne snakke om pris, prisen den varierer afhængig af hvor meget man skal bruge det, her er et mødelæng, så du kan finde ud af hvad det koster.

Tinho (01:48)
Du ved bare, en, bliver betalt per møde, der er blevet bukket. Det er ærgerligt.

Halfdan (01:55)
Jeg svarer så ikke et øjeblik, og hun svarer så Closing the loop on my end. Altså nu har du ikke svaret hurtigt nok, så vi kan ikke snakke videre. Så skriver hun dagen efter. Hvad vil det passe med et møde i morgen her i mit calendar-link? Så der kunne vi godt alligevel.

Tinho (02:09)
Vi prøver os godt igen!

Halfdan (02:11)
Det der er sket i mellemtiden, jeg synes jo faktisk, det her var et rigtig interessant stykke software. Så jeg gik jo ind i et lovable og spurgte, kan vi lave en funktion, hvor vi via Apple Wallet Pass og Google Wallet Pass udsteder et Wallet Pass til dem, tilmandrer sig på vores webinar med henblik på at øge attendance rates, ligesom det her værktøj. Og ved du hvad der så skete?

Loverbud sagde ja, at så byggede vi det på to timer.

Tinho (02:40)
Okay, hold da op. Hvor meget kunne du se, konceptet havde dit website? Eller var det mere bare for beskrivelsen, hvor du kan lure, at er et eller andet her, der er lidt interessant?

Halfdan (02:55)
Hun skrev meget kort to linjer. Det fungerer ved, at du har et Apple eller Google Wallet Pass, som så lander på din webinardelshæres log-screen i stedet for at ligge begravet i email og SMS. Og så når det kommer op, så får de en række notifikationer. Og fordi det ikke ligger begravet i endnu en email eller SMS, du ikke læser, men direkte på din log-screen, så yrer det ansatlade teltmeldinger. Og det var faktisk den beskrivelse, jeg lagde ind i love-upet og byggede software med.

Og kan du huske at have spurgt, om der har været en forskel på, om det har været en mand eller en kvinde, havde sendt den besked? Det sjove det er, at til den her episode, skulle lave i dag, så har jeg let i min LinkedIn-bakke efter den her besked. Jeg har søgt webinar, wallet pass, sign-up rate, og jeg kunne ikke finde den besked. Og jeg har simpelthen spekuleret på, er det demensen, viser sig nu? Altså, hvad sker der? Jeg er fuldstændig sikker på, at jeg har skrevet med den her kvinde om det. Jeg fandt så beskeden i min mail, hvor jeg har fået en mail fra...

Tinho (03:30)
Nå ja, ja.

Ha ha

Halfdan (03:53)
LinkedIn, om jeg har fået beskeden, klikker ind på den, og nu står den her kvinde, har skrevet med som LinkedIn user og har fået slettet sin brugere. Jeg vil godt vide 100 kroner på, at det var en falsk profil. Det har aldrig været en kvinde. Og den er blevet anmeldt af så mange personer for at sende spam-beskeder ud, og nu har LinkedIn slettet profilen. Og det var da jeg kunne finde den.

Tinho (04:14)
Jeg vil prøve lidt... Ja, okay.

Halfdan (04:16)
Men det var ikke kønnet på din outreach persona den her episode skulle handle om. Selvom jeg også tror, at det har en faktor. Det var heller ikke, at LinkedIn spam apparently virker, fordi jeg var jo faktisk interesseret, og hvis de nu bare havde sendt mig en pris på det her software, så havde jeg sgu nok købt det. Det der var interessant, det var, at jeg ud fra beskrivelsen og bare ved at lægge det ind til mit enkelt prompter-loverbord i løbet af et par timer, faktisk kunne bygge en tilsvarende pangdang.

Tinho (04:21)
Hej!

Halfdan (04:42)
Og det er sådan lidt emnet for den her episode, og vi har snakket om det her før med at du kan lave din egen software. Årsagen til, tager det her emne op, det er, jeg har en idé om, at det her accelererer fuldstændig sindssygt i tempo lige nu, og hvad der kan lade sig gøre, selv for folk, ikke kan kode ting. Og der kommer nye frameworks og værktøjer ud, som gør, at selv hvis du har kigget på det her tidligere og tænkt, det var måske lige lidt for komplekst, det er det ikke længere. Og der er en golden opportunity for marketers, som ikke længere lader sig begrænse udviklingsbegrænsninger.

Lidt al af dit marketing-bioglæg i virkeligheden. Hvis der er nogen, har set med de sidste par uger, så behøver jeg næsten ikke engang spørge om du deler hypotesen.

Tinho (05:21)
er fuldstændigt. Det noget af mest spændende, sker lige nu. At vi som kunder ikke skal tilpasse os de kasser, SaaS har stillet til rådighed for os. at vi nu kan reverse engineeret. Vi ligger uden at reverse kartet. Og tilpasser vi del af softwaren til os, så den passer til vores forretning. Vores måde at arbejde på. Jeg synes, er så fedt.

Halfdan (05:44)
Og vi har et par konkrete eksempler på her, nogle anbefalinger til frameworks og hvordan man rent faktisk kan gøre, inklusive nogle af de ting, jeg tror, skal gøre det her med, hvad man ikke skal gøre og hvad vi i Obsidian lige nu ikke betaler. Det første eksempel, det var jo det her lille eksempel, lavede, det de her Wallet-parses, og de er faktisk lige bygget ind i vores værktøj. Jeg kan lige prøve at vise dig, hvordan det ser ud, fordi jeg tror ikke, du har haft fornøjelsen. Og det her, ligger jo som en del af Obsidians marketing dashboard. Et værktøj, som vi har bygget i Lovable til at styre vores egen marketinginsats.

Årsagen til, at vi har bygget det her, at vi har kørt Obsidian's marketinginsats i spreadsheets og monday.com og alt muligt gennem tiden. Hvorfor griner du over vores marketingdashboard, som jeg deler skærm på, Tini?

Tinho (06:25)
Men fordi hver gang du går ind på det skide dashboard, så kommer der en pop-up frem. Og pop-upen. På den der står der, hvad skete der på denne dag under anden verdenskrig? Og så kommer der lige sådan en lille... Det hedder jo ikke en fun fact, men en fact omkring hvad der skete på den. Ej, jeg har faktisk ikke lige læst hvad den handler om, men jeg tror ikke den er fun. Det er i fald en fact.

Halfdan (06:30)
Ja?

Du synes ikke, er fun eller hvad?

Det er i hvert fald en fact, at på den her dag under verdenenskrig, var et søslag under Guadacanal-feltåget i Pacific diatter. Og det er rigtigt, at mit primære bidrag indtil jeg har lavet Wallet Parties i Obsidianes Marketing Dashboard, været at scrape i Wikipedia sidenpå, for at være der sket hver eneste dag under anden verdenskrig, og nu kan jeg lave throwbacks til det. Så den 26. oktober 1942, der var et søslag under Guadacanal-feltåget, og så ledes blev vi det klogere, og det gør alle, arbejder i Obsidianes Marketing afdeling også. Så selv tak.

For mig, til dem. Men det der er interessant her, hvis man så klikker videre til arbejdet og over i Wallet Passes herovre, så ligger der nu rent faktisk en funktion, som gør, at vi kan one-click designe Wallet Passes og sende dem ud til webinars, og den endda forstår de webinars, vi afholder på den korte bane. Og det her, var jo et værktøj, som jeg ikke selv har fundet på. Der er jo en anden person, Fabianer, som hun nok ikke hedder i virkeligheden, jeg ved ikke, hvad han hedder, skrev til mig på LinkedIn for at sælge. Men vi er i en tid lige nu, hvor det var hurtigere.

og nemmere og billigere. Det var bedre på alle måder for mig bare at gå ind og lave det her selv i vores eget værktøj, hvor det nu er bygget ind, frem for at vi får en tredjepartsapp, som udover sikkert har mere kompleksitet og funktionalitet, som vi i virkeligheden ikke har brug for, så også bare havde været et værktøj mere, vi skulle tage hensyn til, hvor nu er det indbygget. Nu kan jeg med et klik generere Apple og Google Wallet Passes til de webinars, som allerede ligger inde i vores eget værktøj.

Jeg synes, her er så fascinerende. Må I komme med et eksempel Mertini på det her?

Tinho (08:19)
Ja, det må du godt, men jeg har næsten lyst til at knytte en kommentar til den her med Wallet Passes. Jeg tror ikke du ved det halvsten, men det her var jo noget jeg undersøgte rigtig meget for en... Jeg tror det er en 3-4 år siden, fordi jeg synes det var så interessant at man kan sende notifikationer ud til folk på telefonerne via sådan en Wallet Pass.

Og min tanke var, hvorfor er der ikke flere e-coms? Jeg sad rigtig meget med e-commerce dengang. bruger det her, så forestille dig, du modtager din pakke, skal scanne en QR-kode eller du skal have din lojalitets-poenke derinde. Eller du skal have din klippekort derinde i e-com. En ting er, du får nogle rigtig værdifulde kunder. Det andet er jo, du kan bryde igennem larmen ved hjælp af de her notifikationer. Og grund til, siger alt det her, fordi jeg nåede aldrig videre med det. Fordi de faktisk var ret svært at lave dengang. Jeg kunne i hvert fald ikke selv over gennemskue, hvordan pokker jeg skulle komme videre med det.

Der sidder jeg og fryder mig, også irriterer mig over, du lige har fikset det på 2-3 timer. Er du klar over, mange hovedbinder jeg havde med det dengang? Jeg endte jo med at bare lægge det i skuffen. Jeg tror sådan set, at lige en holder, men ja.

Halfdan (09:13)
Det var fandt.

Det jo det, gør. Man ender jo med at lægge det i skuffen, fordi det havde været så svært tidligt, og så er det det bare ikke lidt pludselig. Lad mig komme med et eksempel mere. Du ved, til Marketingbio, der bruger vi Kahoot. Det her, jeg tror faktisk, er en norsk udviklet software oprindeligt. Og Kahoot betaler vi i Epsidian 588 euro om året for fornøjelsene at bruge. Og hvis der nogen, ikke lige kan have eurokursen i hovedet, så svarer det til cirka 4.400 kr. Det er altid sådan en omkostning. Jeg har været lidt træt af at betale det her, fordi...

Vi betaler knap 5.000 kr. om året, og vi bruger det kun to gange. Altså det er ikke kun når der er marketing-bio to gange om året, rent faktisk har brug for den her betalelsesubscription. Så jeg altid tænkt sådan, er der ikke et billigt alternativ? Og så har vi sgu aldrig rigtig fundet det alternativ. Og fordi det kun var 4.000 kr. om året, så fik vi aldrig rigtig... Altså det lå ikke højt nok på listen over store problemer, som vi skal løse til, vi fik gjort noget ved det. Så det har vi bare betalt for i mange år. Her til morgen i toget mod København, der tænkte jeg i dag, i dag bliver dagen.

hvor vi rent faktisk gør det her. Derfor så loadede jeg min gode ven over i Loverboed op igen, og så skrev jeg, jeg vil gerne lave min egen version af Kahoot. I kan øve et mærke, det er fuldstændig skamløst. Altså det ikke sådan jeg siger, jeg vil lave et quiz-software, der minder nogle af de eksisterende spillere på markedet. Altså jeg vil lave en Kahoot-klone. Det er mit problem. Jeg vil lave min egen version af Kahoot. Den skal lave en quiz, 1-10 spørgsmål. Du skal logge ind med Google Auth, så skal det være en pindkode, hvor brugere skal gå ind i spillet.

Der skal være pung og et podium til sidst. Og så går lovable ellers i gang. Jeg vælger at kalde det her værktøj for freehood.com Og jeg synes det fuldstændig genialt. Freehood. Jeg synes free carhood var lidt for voldsomt, jeg kalder det freehood.com. Og Tine, kan du indse problemet ved at kalde freehood.com? Fordi det kunne jeg ikke indse, da jeg købte nummer 1 her sammen.

Tinho (11:12)
Freehood? Nej, det skulle jeg ikke lide.

Halfdan (11:16)
Det første der sker, det jeg køber freehood, som vi nu i Upcity er en ejer, det kostede 100 kr. i år, røg ud af i Vidal i dag der, og lægger det op, på DSBs wifi-coin på sejtet, så kommer der sådan en stor rød boks, der siger blocked because of adult content.

Tinho (11:31)
Bye!

Halfdan (11:33)
Hahahah!

Det viser sig, at hoot er åbenbart en eller anden form for slang for samlejr. Det vidste jeg ikke. Det vidste jeg ikke. Det som Google og andre sider læser, når jeg skriver free hoot, det er noget helt andet end der var min intention med min quiz software. Det er noget helt andet. Og jeg har været inde på A-refs og tjekket, der backlinks til det her, som kommer fra noget dodgy shit? er der faktisk ikke. Jeg har også opsat den på search console.

Tinho (11:41)
Okay! Det vidste

Åh nej!

Halfdan (12:05)
og der er ikke nogen manuel handlinger på det. Så det ikke fordi domænet tidligere har været brugt til et eller andet. er simpelthen ordet hud, som jeg ikke vidste var slænge for samlej. Og det betyder jo, at jeg øjeblikket er nødt til at finde et nyt domain, fordi det kan simpelthen ikke være det, begrænser os for at bruge det her. Så jeg har købt et nyt domain, Tino. Men det ved du godt. Og kan du ikke lige fortælle mig, hvordan har du fundet frem til, at jeg har købt et domain for omkring otte timer siden, som jeg ikke har fortalt om?

Tinho (12:24)
Ja.

Det kan jeg dytligt ikke fortælle om her. Den holder jeg for mig selv indtil videre. Så må se, om det nogensinde kommer ud.

Halfdan (12:39)
Det er jo i dag, finder ud af, du har en eller form for tracker eller software sat op til at holde øje med, hvilket domæner jeg køber eller sådan noget i den stil.

Tinho (12:47)
Nej, nej, nej, er sgu ikke kun det. Det er rigtigt. AI har gjort, at jeg kan holde rigtig godt øje med de ting, jeg gerne vil holde øje med. Og en af de ting, er netop, hvad du går og bruger vores penge på. For det er vigtigt at sige, det jo vores penge, bruger på at købe freehood.

Halfdan (13:02)
Ja, det er korrekt. Det er korrekt. Og et andet domain jeg også har købt, fordi da jeg indsagte at Freehood åbentbart er en prostitutionsplatform, så vælte jeg at købe en ny domain. Så jeg har jo købt domainet halvdanskvist.com, fordi jeg kunne ikke finde et bedre navn. Men det sjov, er, at det her byggede jeg, mens jeg sådan lidt second-screenede på vej herover i toget i dag. Og nu har vi faktisk en fuldgøldig Kahoot-klon.

Der kan fuldstændig det samme, jeg har testet den med de første 10 spiller, og det virker superfint. Kan den klare 1000 spiller på gang af gang? Det finder vi ud af, når vi bor den til marketingbib i næste gang. Den kan helt sikkert ikke de samme ting som Kahoot. Den har ikke en professional mode, og den mangler nogle funktioner til at upload dine egen lydfiler og alt muligt, men det kan jeg jo bare lægge ind. Men på ingen er at det tog mig under en togtur at lave en Kahoot klon.

specifikt til måden hvor vi bruger det en dammefunktionalitet hvor du kan upload en pdf ind og så få den til at stille dig spørgsmål til den fordi hvorfor skal du egentlig upload din spørgsmål selv? har jo allerede den præsentation du laver om på baggrund af. Og igen jeg synes det fascinerende her det er at det var hurtigere, bedre og billigere. synes den vinder på alle måder i forhold til at købe standard off the shelf B2B SaaS. Altså hvorfor er det også der skal tilpasse os noget software? I stedet for få softwareen til at tilpasse os svaret har jo altid været fordi det var pisse dyrt at udvikle. Er det bare ikke længere?

Det er så sindssygt paradigmskiftet, når man tænker over det, og det synes jeg ikke, at man tænker nok over.

Tinho (14:31)
Jamen jeg er stadig i chok over, at du går ud og køber det domænt der uden lige at tjekke op på det først. Og så bagefter tænker jeg, ja okay, så kører vi bare lige et andet. Og så på den side, skriver du, filmer også, free alternative to Kahoot. Så du vil ikke gå fra freakyahoot.com, men du vil gerne... Nej, jeg synes det er... Jeg deler din... Jamen det er jo... Ja, det er for vildt.

Halfdan (14:51)
Ha!

Der er det rigtig sjovt, indtil vi får et season, det ses fra guld. Der er det rigtig fuck around and find about, ja, gang i her.

Tinho (15:01)
Men hvis vi hæver tanken op på et forretningsmæssigt niveau, det her er også forretningsmæssigt. Det betyder rent faktisk, at Marketingbio går i 4.000 kroners overskud nu, fordi vi går lige præcis i 0 nærmest hver gang vi afholder Marketingbio. Og nu ved jeg da i fald, hvor de første 4.000 de er røget per gang.

Halfdan (15:19)
Jeg har øvet vores profitmargin med omkring 100 % fordi vi kører lige på røven på det her arrangement. Så det er 4.000 kr. og betyder faktisk ret meget for Marketingbibus regnskab. Men det sjovte er jo, du kan grine lidt af 4.000 kr., men det tog mig en time effektiv arbejdstid i toget og sparer det per år. Og vi har altså betalt for Kahoot de sidste fem år. Og nu har vi noget, er mere tilpasset til os og ligger under vores Loverboot-subscription i forvejen. Så hvis du kigger sådan en timeprismæssigt på det her, det er jo faktisk ikke engang dumt.

Tinho (15:22)
Ja.

Jo jo!

Nej, absolut ikke. det kan sige, at er så tilbage til et af vores tidligere afsnit, hvor vi snakker omkring de her opgaver og hvordan vi skal ansige vores egen i gås og intime pris om, skal anske det på en anden måde. Hvis ikke man har lyttet til den episode, skal man prøve at gå ind lytte til den, for det taler også ind det her. Noget andet, også synes, du siger lidt mellem linienehalfteren, er, at her var et software, vi har været rigtig glade for, hvis vi lige kører videre med Kahoot-exemplet. Men vi har brugt en brygdel af, den kan. Det har den også gjort rigtig godt.

Men nu behøver vi ikke at betale for de 90 % af de her ting, cajuten kunne, som vi ikke brugte. Bare for at få lov til at bruge de 10%. Nu kan vi rent faktisk lave et tool, hvor der er fuld fokus på de 10%, vi rent faktisk brugt. Og så til en brygdel af prisen. Det er for vildt, synes jeg.

Halfdan (16:35)
Og det her har man i stykke tid kunne gøre med små stykker software. Vi har talt om den her personal app store tidligere. Jeg har f.eks. min egen to-do-liste app, som jeg har lavet i Loverboe, som fungerer præcis i den måde, godt kan lide at arbejde på. Du har også været locket ind i min to-do-liste app. Det passede ikke til dit måde at arbejde på, og det var lidt påinken. Jeg har ikke lavet det til, at 100 personer skulle kunne bruge det eller 1000. Det lavede til lige præcis mig. Og jeg synes, er en fascinerende måde at tænke software på. Og det har man kunne gøre med små stykker software. Men så har man tænkt, okay ...

Men store systemer og sådan noget, skal vi måske lige passe en lille smule på med. Og lad mig i den forbindelse prøve at vise dig et interessant link til en opslag, som jeg så her for nylig. Og opslaget er fra Peter Ladegård, som er commercial co-founder af det vibe-coating-værktøj, hedder Hinoja, som er sådan lidt en dansk, lidt mere enterprise-y pandang til Lovabru. Hinoja laver nogle super spændende ting. Peter Ladegård, lavede et opslag for få dage siden, hvor han siger, at han har måske sparet 90.000 kr. om året på vores nye serie. Og det fordi...

Han har lige startet med at lave en kommersiell go-to-market-strategi for Hinoja. De havde ikke noget CRM-system. Jeg sagde, det kunne være, skulle overveje HopSpot, det er mange andre BSOBs, der har brugt. Men prøv lige at overveje, om du ikke bare skal bygge det selv. Peter ved, han laver. Han har lavet BSOBs i 10 år. Han lykkedes faktisk med at gå ind i Hinoja og vibe code sin egen version af HopSpot af et CRM, inklusiv email.

og SMS-udsendelses funktionalitet, som bare er koblet op på en af de gængse email-providers, til basically ingen penge. I stedet for, som default-løsning, at tage Hopspot, fordi alle BSOB-sagsvirksomheder de sidste 10 år har arbejdet i Hopspot, vi ligger selv i Hopspot, fordi han ikke allerede er entrenched i det, så var det for ham lige så nemt bare at lave et CRM-system til sig selv, som kunne lige præcis de ting, han havde brug for.

Så der er email-funktionalitet, oprettelse af formularer, fuld pipeline-styrning i kanbanbords, integrations til webinars og alt hvad de rent faktisk skal bruge for. Og hvis han mangler noget, så koder han det bare. Og der er vi altså, nu er det ikke sådan en to-do-liste-app eller et lille quiz-software med 10 spørgsmål med fire forskellige svar. Altså det er relativt lav kompleksitet software, jeg har været inde og med. Peter har brugt en weekend på kode sit eget CM-system, så han ikke skal bruge Hopsport. Nu det altså ikke for sjovt længere.

Tinho (18:58)
Nu skriver Peter i starten af sit opslag, at han måske har sparet forretningen fra 90.000. Det her måske kommer vi lige tilbage til, for der er selvfølgelig også nogle kontrapunkter. Før du kan lytte og tænke, at der må også være nogle risici her. Det kommer vi tilbage til. Det jeg synes, det her viser, det er, at den her imaginære grænse for, at noget er for kompleks til mig at bygge, ligger langt højere.

end hvad vi tror langt, langt højre, inklusiv os selv. Altså, jeg tror, vi tænker tingene for småt, og det er faktisk også noget af det, har hørt Jesper Weissen, som vi også har haft med i et par episodeer, som er rigtig langt fremme på det her, sagt, at man skal simpelthen tænke det. Tingene langt større, og den nye kernekompetence ligger jo i høj grad i at kunne beskrive sit problem relativt præcist, eller det mål, man ligesom har. Jeg kunne godt tænke mig at have et CRM-system, der kan det, det, det. Kan du beskrive det? Så kan jeg i langt højre vej en dag faktisk bygge det for dig.

Og det det, du vil sige med at gå fra To Do List app. Ja, det er relativt simpelt. Men jeg tror simpelthen, at vi skal vende os til at tænke, at den grænse, vi sætter for os selv, det et glasstoffe, vi bare lige skal bryde igennem. Og vi kan det allerede. Vi skal bare i godsøjen forklare det.

Halfdan (20:09)
Og lad mig i den forbindelse introducere noget nyt, også er kommet, som lige nu får sindssygt meget opmærksomhed på internettet. Det mest delte og højst ratede GitHub-projekt, nogle siden, GitHub som er den her platform til at versionsstyre ens software, som folk der ved mere end os to bruger til det, jeg joller over bare, jeg har ingen versionsstyre. Jeg publicerer bare live hver gang. Hvis det går galt, så må finde ud af hvad der gik galt, jeg kan ikke rulle tilbage.

Tinho (20:30)
Hahahah!

Det der fordelser mig, snakker om at centralisere tingene og få lavet marble strukturer. Der er vi en god pingang til hinanden.

Halfdan (20:39)
Ja, jeg er fulde jollover 120 i retimen. Men folk der går op i det her, bruger GitHub til sådan en versionsstyre. Det sådan standard måde at gøre det på. Det mest delte højst rated nogensinde er OpenClaw. Jeg ved ikke om det ligger nummer 1 stadig, men det mest delte højst rated siden OpenClaw kom frem for et år siden, det et spritnet framework. Det hedder Reverse Engineer Anything.

Har du set det her omtale de sidste par uger?

Tinho (21:13)
Og jeg tror overhoved... Historien var det ikke, hvis ikke jeg tager fejl, var den her reverse engineering af nogle af Adobe's programmer. Var det Photoshop? Jeg kan faktisk ikke huske, om det var Photoshop eller det var... Okay...

Halfdan (21:23)
Det var lige præcis det. Det man skal forestille sig her, det er, at vi har fået en ny GitHub. På GitHub ligger der kode, som hedder reverseengineeranything. ligger også på rea.tools. Rea.tools er domainenavnet ligesom dot com. Det rea.tools i din browser. Det her er noget kode, som du kan kalde på i din agent, for eksempel i...

eller hvilket arbejder med, så kan du kalde det her, få lagt det ind på din computer, og så bruge det til at reverse-engineere alt. Og kan du ikke lige kort konceptuel sige reverse engineering? Hvad er det?

Tinho (22:09)
Helt lavpraktisk forestiller du, du ser et software, du rigtig godt kunne tænke dig at lave selv. Så i stedet for, at du starter fra Clean Slate, et helt blank stykke papir, også kan forklare det, så kan du i stedet for, at det her software, som du har set, siger, prøv lige at lave det der. Og så vil den arbejde sig baglæns fra det software. Ja, simpelthen bare lave det. Sådan meget simpelt fortalt. Så i stedet for, du starter fra Clean Slate, så starter du med udgangspunkt i det, du gerne vil hen til.

Halfdan (22:37)
Du starter simpelthen ved slutningen, og så prøver du at reverse engineer, altså finde ud af, hvordan er de kommet derhen. Og det her stykke kode, det her framework, reverse engineer anything, som har fået 400.000 stjerner på GitHub i løbet af et par uger, det er fuldstændig vanvittig distribution, det har fået. Det blev især berømt, da man brugte det til lige præcis at reverse engineer hele Adobe's pakke. Så vi kender Photoshop, men vi kender ikke Photocraft. Photocraft er den open-sourcede version.

af Photoshop. Og det lyder lidt sindssygt, fordi Photoshop er måske et af de mest komplekse stykker software i hele verden, som har det mest legendariske. Altså Adobe har bare Photoshop og Premiere Pro og InDesigner og XD og de der ting. Det er noget af det mest udbredte, mest legendariske og nok også mest komplekse software. Det er ting, de har bygget på i snart 30 år. Og hvor sindssygt er det så lige?

Tinho (23:16)
Mislige nejske.

Halfdan (23:33)
Der en fyr, ligger noget op på Github, som du nu kan downloade, din agent er til at køre. De har også kørt på dem, de har lavet agenterne køre i en uge. Både i forhold til, hvor meget kode ager kan skrive på en uge. Men det er jo nok til at lave en ny version af Photoshop. Og den var ikke lige så god som den perfekte. Men den var 80 % af vejen på en uge. De nået 100 % på 30 år. Og så er det klart, det er det sidste, som er det sværeste. Men er folk villige til at betale 100 % af prisen for at få Photoshop, eller vil de betale?

Altså det her er open-sourcede. Photocraft er open-sourcede. gratis. Vil du have gratis for 80 % eller vil du betale ret mange penge for 100 %? Jeg tror, markedet for gratis på 80 % er rigtig stort. Det hele forretningsmodellen bag Halfn's Quiz, der kom, så jeg øvedt mangler at monetise.

Tinho (24:20)
Nu er godt at være delt uden tanken, men jeg så faktisk, nu er også to, er tættest på at have have haft en juratitel. Jeg så en diskussion.

Halfdan (24:30)
Det er jo ikke beskyttet at være jurist i Danmark, kan man sige. Jeg har en bachelor i uger, det vil være beskyttet at sige, at man har det, alle er jo jurister.

Tinho (24:37)
Okay, hvad kan du se allerede der? Du ved mere om den, end jeg gør, det er prøver at sige. Jeg så en ret interessant tråd på LinkedIn, hvor man snakkede om det her med, at du ikke ind og tager patent eller copyright på en kodebase som sådan. Det, går ind og gør, er, at den tager den kodebase og udgangspunktet, men rewriter den. Og kan man beskytte det her?

Hvad er det for en verden, vi ser indeni? Det er ret interessant, at man har kunne tage noget som Photoshop. Og rent faktisk reverse-engineere det på meget, meget kort tid.

Halfdan (25:12)
Du kan ikke beskytte det. Når du ejer et stykke software, du ejer koden bagved, og jeg må ikke tage din kode og kopiere den. Men som du siger her, gør jeg faktisk heller ikke. No copy work, altså kode work, copy it in this process. Du laver nemlig din egen. Og det at du har lavet et værktøj, fx Kahoot, jeg må ikke kalde det Kahoot. Freehood er lige på grænsen, men det må jeg nok godt. Kahoot Alternate.com må jeg egentlig godt.

Jeg må ikke lave en, hedder Use Kahoot, fordi så fremkaler jeg en forveksling og får folk til at tro, at jeg er kahoot. Det må jeg ikke. Men freekahoot.com, må jeg egentlig gerne. Der er faktisk noget dansk retspraksis for, om du må bruge andres navn i dit domæne. Blandt andet den legendariske side lorte-seat.dk. En mand, der købte en seat-bil, der blev ved med at gå i stykker. Og det fik han domænet, da han nævnedes ja for. Han måtte godt have lorte-seat.dk, fordi det var meget tydeligt, ikke var seat selv, der havde lavet den her side.

Vi har også en new-nej.dk med en anden mand, der var rigtig sur på en new.dk. Og så har vi jo den mest legendariske negative SEO-site i dansk historie, stadig eksisterer. Nemlig den fuldstændig fenomenale vok.dk. Brug aldrig Vårdien Borg-Køkken, som jo i 20 år eller sådan noget har ranket nummer to eller tre på Vårdien Borg-Køkners navn med det her fuldstændig fenomenale gule site, som der er en vindigativ mand.

Kender du historien om det her sidesignor?

Tinho (26:38)
Jeg har set Jemsens mangange, men jeg kender ikke rigtig storhjulet.

Halfdan (26:43)
Den korte historie her, vuk.dk, det er en mand, bestiller et køkken ved Vordingborg Køkkener. Det går ikke særlig godt, hvis man læser historien. er også træls. Det, der går helt galt, det er, at Vordingborg Køkkener reagerer på en lidt uhensigtsmæssig måde. Som jeg forstår det, så forsøger de, de tager kontakt til manden og siger, hvad skal der til, for du fjerner den her side. Han siger, vil egentlig gerne have mit køkken. Og så tror jeg, de vurderer, at mest hensigtsmæssige, er, at politianmælde ham fortrusler.

Og det tog manden ikke særlig godt imod, mildt sagt. Og det var der siden det er rigtig langt. Og nu har ligget der de sidste 20 år med en gigalang beskrivelse af, hvorfor du ikke skal bruge, hvor det er en borgkøkkener. Jeg bruger altid det her eksempel som negative seve, fordi jeg kan faktisk ikke forstå mig et site, der i dansk sevehistorie har kostet en virksomhed flere penge end det her. Nå, men det er jo bare long story, sjovt. må egentlig nok gerne bruge navnet, menede, så længe du ikke fremkaler en forveksling. Det jeg ikke må gøre, det er jo at gå ind.

Tinho (27:33)
Hej.

Halfdan (27:43)
på Kahoot's killekode, på den jeg kan se og ikke kan se, på en eller måde kopiere den. Så hvis jeg nu kunne brudde ind i deres hovedkvarter, og stikke et USB-stick ind i deres computer, og hive koden ud, og så lægge den på min eget site. Opvissel, det må jeg ikke. Det vil være et IP-retsbrud. Men det har jeg heller ikke gjort. Det er sådan lidt en reverse engineering, har været ude i, fordi jeg har sagt, jeg vil gerne have et quiz-software, du skal kunne lave spørgsmål, der skal være fire svar, du skal kunne indtaste en pin-kode på din telefon, og deltage i spillet.

Den funktionalitet er ikke ophavsrettsbeskyttet. Det kan alle få lov til at lave. Du kan ikke tage patent eller ophavsrettsbeskyttelse på den metode eller idé. Det kan du kun på din egen version af den. Så man må ikke bruge deres logo, navn, farver, præcise kode. Men det gør I heller ikke her. Så du har faktisk ikke nogen beskyttelse. Det, har været din beskyttelse historisk, er jo, at det har været megasvært og dyrt og komplekst at lave software. Indtil det ikke var. Lige indtil vi fik de her frameworks.

Tinho (28:29)
Mm.

Halfdan (28:36)
Og det er også derfor Adobe, hvad kan de gøre ved Photocraft? Not a lot. De kan lave deres eget system bedre, eller forsøge på anden måde at opnå distributionen, men de kan i virkeligheden ikke rigtig beskytte sig imod det. Og det noget af det, er så fascinerende og vil jeg også sige skræmmende, hvis man var udbyder af software.

Tinho (28:53)
Skamnere også,

Nu hvor vi er ved punktet, hvor vi er gået lidt fra de her to-do-liste apps og lidt mindre applikationer til det større, nu har du lige vist et eksempel på CRM-delen fra Hinoxia.

Vi i Obsidian har også gjort noget lignende, hvor vi virkelig har taget ske i egen hånd, så at sige, og kigget på vores software builds og sagt, hvor her kan vi lave noget, der er skrædset til den måde, bruger det på, og vi så bygger de 10-20 % vi bruger af den givende software, der også koster ret mange penge.

Vil du ikke påsætte nogle ord? For jeg ved, du har været med i den over processen på en god chat af dem her. Og det er nok primært fordi, det dit plevekort, er sat op. Så jeg tror, dig, er blevet banket i hovedet, hver gang de har trucket.

Halfdan (29:50)
Ja, det har i hvert fald haft en interesse i det, det kan man roligt sige. Altså det der er sket gennem tiden i Epsidiaen, det jo større vi er blevet, jo flere softwareomkostninger har vi også haft. Vi startede i 2016, ligesom Ice Digital startede i 2021, og dengang man var lille, havde man jo bare relativt få softwareomkostninger, og det var fantastisk dengang, fordi da vi startede, altså vi skulle heller ikke ud og kode på vores egen software dengang, så det var mega fedt, at vi bare kunne tage færdigbygget software og meget hurtigt skalære på det. Det der så sker hen af begen,

Det er, at jo større man bliver, jo flere kompleksiteter opstår der. Og jo flere udfordringer rammer man, med den måde andre har tænkt software på i forhold til ens egen virksomhed. Og der fandt vi os en position, hvor vi først skiftede fra Podio, som vi brugte i otte år, over i Monday, som EU faktisk lidt kom ind med i ICE, og vi skiftede over til. Og jeg bliver aldrig rigtig gode venner med Monday. Monday er et stort system, som er bygget til at kunne håndtere rigtig mange forskellige use cases, men...

Ulempen ved at være det, at du bliver også meget nemt et bloated, altså sådan en oppostet system. Så Monday kunne enormt ting, ikke havde brug for. Og jeg synes kompleksiteten i at lægge vores processer ind i Monday var meget høj. Og jeg synes faktisk aldrig, det kom til at fungere særlig godt. Det er også svært, det er også svært, du er tre eller firehundrede personer, at få dem til at skifte system og arbejde på samme måde, på en måde som det ikke er, hvis du er fem personer i marketingafdeling, hvor du virkelig sådan kan håndholde tingene.

Tinho (31:00)
Det gjorde jeg det,

Halfdan (31:11)
Og der synes jeg bare, at vi havde nogle ret dårlige processer, og det fungerede ikke særlig godt, og det var svært at danne overblæk af alt muligt. Det der så sker i slutningen af 2025, det er, vi begynder at arbejde på Obsidian OS. Og helt præcis, 25. november 2025, der udkommer Anthrobic med Clot 4.8, hvis du kan huske det. Og jeg ved ikke, hvad det er, der er sket med lige præcis den model, men det var der, hvor vi tænkte, okay, der ramte vi lige noget nyt der. Clot 4.8, 25. november 2025, der skete et eller andet.

Tinho (31:29)
Mmm.

Halfdan (31:41)
Altså det var ikke bare 4,7-8 her i en ny opdatering, den ramte et eller andet der. Hvor C2 i dag, og kommer og siger, at har talt om, hvorvidt vi skulle lave noget selv før. Jeg tror tiden er inde til det nu. Og så har det jo faktisk været det største projekt i virksomheden det sidste års tid. Det vi har gjort er, vi har udviklet vores eget CRM og processtyringsværktøj. Vi har simpelthen op sagt Monday, op sagt Podio. Vi har ikke et standard B2B SAS projektstyringsværktøj i dag.

Det er lagt ind i vores eget Obsidian OS, som alle arbejder af, som har taget det bedste fra Trello, fra Monday, fra Toggle, vores tidligere tidstyringsværktøj, og alle de leverancer og viden og skills, som virksomheden har udarbejdet over de sidste 10 år og forsøgt at lægge ned i et agent-enabled system. Og fordi det er så nyt, så har vi kunne tænke af i agenter ind i det fra starten af. Hvilket er vores store gave?

Når du sidder i Monday eller et eller andet Salesforce eller vi har også prøvet at kigge på om vi kunne lægge det ind i HubSpot tidligere. Udfordringen med alle de her systemer er for det første så de er alt for komplekse i forhold til vores egen use case. Og for andet så de gamle. De er alle sammen gamle. Og det betyder at de bliver altså ikke sådan... Det er godt hvad de skriver på deres site. AI enabled. Det er løgn. Det de ikke. De er ikke AI enabled. Der er sådan noget AI sprinkled on top of dem nogle steder. De ikke AI enabled. Det er så svært at tage software og gøre det til AI enabled ud fra first principles. Men fordi ours er under et år gamle, så har vi rent faktisk kunnet gøre det der.

Og det betyder, vi står i en situation i dag, hvor vi har opsagt software for flere millioner i årlige omkostninger. For første gang, så oplever vi, at vi går op i omsætning, op i ansættet af medarbejdere, men ned i softwareregninger. Det aldrig sket for os i obsidian før, og jeg synes, vores projektstyrningsfærktøj og evne til at bruge AE som en del af vores leverance er bedre, den nogensinde har været. Men det har også været et stort projekt, det her.

Og det har ikke været reverse engineering, hvor vi kunne kigge på nogle andre, havde gjort det i forvejen, og så reverse engineer os tilbage. det er en nærmere noget, har opfundet selv ud fra den måde, har arbejdet på. Men det er jo den helt store klinge det her, hvor vi både kan spare... Jeg tælte den frem til 1,6 millioner om året i softwareomkostning, og nu er så 1,6 millioner og 4.400 kr. Takket være, det en Kahoot-klone. Jeg har lavet mit enorme bidrag.

Jeg plejer at trække softwareregning op af, nedad, så jeg var simpelthen så glad for at kunne melde den her indtænd tidligere dag. Men jeg føler næsten, de 1,6 millioner om året, ikke bruger på software, er faktisk en lille del af den værdiliverance, der bliver skabt via det her værktøj, når folk bruger det.

Tinho (34:17)
Men så lad os bruge det som indflyvning til snakke om de her kontrapunkter. Hvis vi skal kigge på den anden side af den her mønt her. Det kan godt være, det ikke koster så meget at komme til selve resultatet. Men hvordan i forhold til veligeholdelsen og det at drive det. For nu nævnte du før, at var Nebulas Vores CTO, står for det. han er altså ekseptionel.

Det må vi også bare indrømme, at vi har nogle personer indtand, der virkelig er dygtige her. Nej, nej, men det jeg bare mener, er, der er også noget vedligeholdelse løbende. Så er der et eller tidspunkt, hvor du tænker, at det her det skælder, hvor... Altså, hvornår skal man købe SAS, altså betale ved KAS 1 hver måned for at sikre, at det her bliver holdt ved live, at der er noget sikkerhed, og at der nogen compliance, og noget, og hvornår er det, tipper over til at sige...

Halfdan (34:49)
Og jeg kunne ikke have lavet det her. Ingen skud.

Tinho (35:14)
Det kunne vi sgu lige så godt selv lave. Og er grunde til at spørge det, fordi jeg har faktisk ikke lige svaret op mit hoved. Det skal jeg lige tænke over, fordi jeg kan se forskellige use cases.

Halfdan (35:23)
Ja, der er nogle områder, som jeg tror, skal holde os fra at lave ting på os selv. Så der er f.eks. jeg er meget opmærksom på email-infrastruktur og deliverability. Nu viser vi eksempel peter Ladegård fra Hinoj-Sjalie før, der har bygget sin egen CRM i stedet for at købe Hopspot. Hvis jeg var ham, ville jeg have gjort det samme, fordi han starter lidt forfra inde Hinoj-Sjalie nu, så han behøver ikke at tage hensyn til, hvad der har ligget tidligere, og han kan...

Ville Helinose er et vibe code in tool til B2B virksomheder. Eller virksomheder, de må også gerne tælle til B2C. Men det er til virksomheder, ikke til privatpersoner. Og det har nogle rigtige hvide funktioner til det. Så han har også bare det rigtige værktøj til at gøre det. Det kommer jeg ikke til gøre på den korte banen i Obsidian, fordi jeg er meget opmærksom på, at jeg kan spare 150.000 kr. om året, hvis jeg fjerner HopSpot. Men det vil koste os 10.000.000 kr. om året, hvis jeg ydelægger vores indboundmaskine. Det ville være så dyrt, hvis jeg...

på en eller måde laver en fejl, så jeg ødelægger vores tillerability på vores 55.000 emails i forhold til hvor meget inbound og salg, bliver genereret. Den er virkelig opmærksom på, der kan jeg spare 100.000, og det kan kostes 10.000.000, hvis jeg gør det forkert. Så den her ikke kaster mig over endnu. Jeg vil heller ikke kaste mig over betalingsinfrastrukturen. Altså simpelthen modtage betalinger. Det har jeg ret stor respekt for, og det ikke noget, jeg har lyst til at rode med, og jeg synes, de værktøjer, som gør det muligt at modtage betalinger, er alt for billige til, at jeg vil have lyst til at lave mit eget.

Hvis vi nu behandler personoplysninger i værktæget, jeg nok heller ikke gøre det. Der er en grund til, ikke indsatser dit CPR-nummer, når du opretter en konto på halfandsquiz.com. Både fordi det er unødvendigt, men også fordi jeg har faktisk ikke lyst til at den data nogen steder, fordi så skal jeg lige pludselig tænke over det. Lige nu, hvis du hacker halfandsquiz.com, f*** det, hvad vil du trække ud? Be my guest, jeg er ligeglad. Og det kan jeg faktisk godt lide. At der ikke ligger noget derinde, når det mig, sidder og råder med ting for sjov. Men hvis du ser bort fra de der områder, hvor der er måske en datamæssig eller...

kritisk infrastrukturovervejelse i forhold til din egen virksomhed. Lad være med at starte med det største, vigtigste system i virksomheden. Min anbefaling ville være at starte nedefra, men jeg tror, kan gå længere end man tror. Og det er lidt den realization, er ved at komme til, når jeg laver ting, der kan mere og mere og mere og stadig ikke støder på grund. Og det rent faktisk skal lade sig gøre. Og når jeg så ser sådan et reverse engineer anything framework, hvor der er viddeligt af en eller anden dude med Claude Cote, har lavet sin egen version af Photoshop, som bevæger sig ikke virker lige så godt.

Men at tæt på, så er min refleksion omkring det. Vi kunne gøre meget mere, end vi tror, vi kan gøre lige nu. Det ikke teknologien, der begrænser os.

Tinho (37:51)
Nej, og så tror jeg faktisk også i takt med, at du nævnte de her eksempler, at der jo findes en mellemvej. Og den mellemvej er jo at bruge de systemer, der ude der rent faktisk lever af. For eksempel at levere betalingsinfrastrukturer eller deliverability osv. Og så bruge API-degangene, dertil man laver din egen skal. Altså hvis det kommer med sådan et meget, lavpraktisk eksempel. Nu er det ikke relevant lige nu, fordi vi sidder i Obsidian med rigtig mange forskellige cases. også rigtig komplekse inden for C-værtenen. Men inden for C-værtenen har man jo AREFs. Blandt andet, der er også andre tools. Men AREFs er jo sådan en af... Eller AHREFs.

af en af de helt store tools. Da jeg startede i CEO, der brugte jeg jo kun en brygdel.

af hvad det her tool kunne. Det kunne for eksempel være at kigge på, hvilke links han har hjemmeside fået, eller hvordan ser søgeresultaterne ud for et søgeterm, eller hvor mange søgninger er der om måneden. Lad os sige, det tre use cases ud af 100, er i Aref's. Og Aref's er faktisk ret dyrt. Det koster ret mange penge om måned, især hvis man er en mindreaktør på markedet. Men i stedet for at så bag baglændelser sig, at det kan jeg ikke lave tool til, fordi jeg har ikke den infrastruktur, jeg har ikke den data, så findes der jo for eksempel det...

Den virksomhed der hedder Data4SEO. Der er leverandør af det her SEO-data. De leverer SEO-data blandt andet. Jeg tror ikke, at ARIFs køber derfra fra dem af. Men via API leverer den her data. På den måde kan du jo godt lave din skal, men samtidig hente informationerne ind via API fra dem der lever af at håndtere den her data. Så på den måde at tænke, at det jo ikke enten ældre, men der er faktisk et mellemlag også. Og det tror jeg mange skal huske på. Ja, den er der også den mulighed.

Halfdan (39:24)
Finchus deciderede, at Gentic leverandører data, som nærmest ikke har en frontend i dag, det er mening, at det er din AI agent, der rent faktisk tilgår over værktøjet og slet ikke har brug for en UX, og så bare hiver den information ud tilbage. Den har brug for data for SEO.com, tror jeg er en af de store eksempler på det der. Men det var rart, hvis man tager fx betalingsinfrastrukturer. Hvorfor lave det derede, hvis du har Stripe, som er så nemt og så relativt billigt at kode op omkring, og så kan du lige pludselig godt lave de ting, du gerne vil. Og så bare sætte dig på det, hvor du ikke græver det håndtere bag data.

betaling, personinformationer og alt muligt andet. Jeg tror, største udfordring for mange virksomheder er ved at gøre det her. Hvis man sidder og lytter til det her, tænker jeg, at det kunne fandme være fedt. Men hvorfor kunne folk sige imens i det her? Jeg tror, den største er organisatorisk modvilje. Og det her er jo faktisk noget, jeg kom ind på på mit oplæg til Marketingbio i år, hvor jeg snakkede om fremtidens AI-understøttede marketingafdeling. Og der havde jeg et slight med med stifteren af Shopify, Tobi Lydke.

Tysk Canadianeren, stiftede Shopify for omkring 15 år siden. Historien er jo, han faktisk lavede en webshop selv og ville sælge snowboardudstyr. Han var ikke særlig dygtig til at sælge snowboardudstyr, men det var noget ret fed software, lavede til at sælge det, og det var faktisk starten på Shopify 15 år senere. Toby Lytke han sendte et memo ud i virksomheden for nogle år siden, og et memo er sådan en intern mail, går ud til alle medarbejdere, hvor chefen siger et eller andet aspirational, eller hvor skal virksomheden hen af. Og for et par år siden, skrev Toby Lytke ud til samtlige medarbejdere i Shopify.

Vi er nu en AI-first virksomhed. Og Tobbe Lytke så nok det her lidt før, mange andre gjorde. Altså han var tidligere en stor fortaler for AI og kunne nok se den retning, havde før, så mange andre havde. I det her memo, der skriver han, det starter i toppen. Hele seniorledelseslaget er nødt til at blive enige om, at AI-adaptation er det vigtigste, kan gøre, hvilket inkluderer legal teams.

Så siger han en fenomenal sætning, og jeg elsker den her, bruger den, når jeg snakker med mine kunder. Hvis du ikke defaulter til yes, så defaulter du til no. Hvis du ikke er default yes, er du default no. Hvad betyder det?

Tinho (41:36)
Det er jo en meget binær måde at sætte tingene op på, jeg kan egentlig meget godt lide det. Hvis du går ind til tingene med en nejhat på, så er der også lang vej. Hvad nu hvis vi vender den om og siger ja, men hvis der er noget der er en udfordring, så lad finde en løsning. I stedet for bare at nexten, bixen og så videre til næste. Og der apropos juraverden en halv dag, det bliver jeg nødt til sige, ved godt, at du har en kone, der er i jura, og nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, for jeg vil stadigvæk blive invitad over på middag.

Halfdan (41:54)
Og det han siger her, det... Ja.

Tinho (42:04)
Men den branche generelt set er jo lidt kendt for at en egen hand på. er trods alt deres job.

Halfdan (42:10)
kom jo en advokat op i pausen til marketingbio i København. En god ven, der arbejder i Plesner, et af Danmarks største advokatvirksomheder. Og så sagde jeg en halvdan. Min ven, er godt oplæg, men du er simpelthen nødt til at stoppe med den der lawyerbashing. Og så gik det op for mig det tredje marketingbio i streg, hvor jeg havde lavet jokes på bekostning af advokater. Det er jeg så godt kan lide ved Torbi Lytkøs.

Tinho (42:17)
Ja.

Ha ha ha!

Halfdan (42:33)
Formuleringen at tror faktisk ikke, der nogen jurister eller procurement eller andet godt folk, går ind til mødet og tænker, at nu skal jeg kraftedme sige nej. Men jeg tror, går ind og tænker, at nu skal jeg finde ud af, om jeg med god samvittighed i forhold til den rolle, har i virksomheden, kan sige, at det her er en god idé. Og det er det samme som med at nej. Det er bare sandsynligheden. Det er så nemt at finde nogle usikkerheder. Hvor bliver DASA egentlig hostet henne? Hvad sker der, hvis det her sker? Hvad sker der, hvis EU går i krig med USA?

Hvad sker der, hvis den amerikanske stat og NASA kræver indblik i, vi har promptet? Du ved, kan sagtens finde et eller sindssygt eksempel, hvor ja, så er nok nogen, kommer til kigge på din data. Og der man bare nødt til at have den tilgang, der hedder default yes. Og det betyder ikke, man skal ignorere det. Det betyder, man skal sige, at vi er til at finde en løsning, hvorpå vi med god samvittighed kan gøre det her. Det betyder, vi skal have vores egne serverer og hoste alting på dansk jord med vores egen lokalhostede LLM'er. So be it, så er det det, må gøre.

Men default yes, er ikke en mulighed bare at sige nej og så stille sig tilbage med krydset arm, og så kan vi ikke gøre det her. Du er nødt til at finde en løsning. Default yes, du nødt til at finde en løsning. Det betyder ikke, skal sige ja til alt. Det betyder, det her ikke lirker, så må du bidrage positivt i god spirit til at finde en anden løsning i stedet for. Og når jeg kigger bredt rundt på de virksomheder, jeg arbejder sammen med, og jeg har jo fornøjelsen af, arbejder sammen med at ende gennem en time måske fem-tio virksomheder, som jeg synes, er fede og hvor vi kan vækse og lave alt muligt fedt. Broadly speaking, så er det ikke teknologien

Dem der gør det godt, det er hvor de har en visionær ejer, som siger, det har vi nødt til, og så trumfer vedkommende bare igennem. Han eller hun siger, det her det skal vi gøre, og så får vi det til at lykkes. Dem der ikke lykkes, broadly speaking, det er de større virksomheder, hvor toplevelsen ikke har den tilgang, og ikke har den der top-down, ja, yes we can, tilgang. Hvor legal, eller procurement, eller hvad det nu skal være, får lov til at stoppe igen derinde. Og der er en sammenhæng mellem, større virksomhederne er,

Jo langsommere går det, og jo større er sandsynet, for at AI-strategien det er at købe k-paralysense til alle medarbejdere, og så kan man kraftedme ligeså godt lade være.

Tinho (44:40)
Apropos det, jeg blev nødvendigværdsad efter en dag på den her højde, fordi jeg sad i et møde i dag. Jeg kom lige til tænke på det, fordi du sagde kopejlet. Det er jo en større virksomhed, hvor der er rigtig meget fokus på IT-sikkerhed med videre, og det giver rigtig, rigtig god mening.

De vil gerne have gang med AI, men er meget aware om, at det er Copilot. sidder i, og de er meget låste. Men det en marketingsafdeling, som gerne vil være ud over stepperne. Med at bruge AI generelt set. Det var sådan, det, der var snakken. Vi bliver nødt til at starte et nedefra, for vi går ikke lige ud og lave et nyt CM-system. Men de kunne godt se det i at begynde at arbejde med noget, vi også har snakket om tidligere marketingen. et quizfond. Så landingssæderoplevelsen, sender folk ind på.

Og det var også så synd, fordi jeg tror egentlig ikke, var meningen, men det var per default, da jeg forstod det, var det, at vi sidder i co-pilot. Prøv lige at vente. Der er jo ingen grund til, at der ikke er nogen personfølsom oplysning her. Det er jo et andet tool, kan lave selve landingssiden, og vi kan ligge det på et subdomen, og vi kan sikre os, det ikke rører noget som helst i jeres forretning. Og stadigvæk teste af. Kunne man ikke godt det?

Jo, det ved du hvad, det tror jeg, jeg går videre med til i. Til nu er jeg lidt spændt på, hvad svaret bliver. Men det samme tankegang, har med. Nej, det kan vi ikke på grund af X. Der findes nok en eller løsning, uden om, at det her data ikke behøver at røre noget som helst osv. Det er bare blevet sådan meget M10L'er. Og det er præcis, som du sagde med det her citat med, hvis ikke med yes and no. Ja, nej, hadden.

Halfdan (46:14)
Jeg kan se det her kulturelt i forskellige lande. Nu har vi fornøjelsen af at have købt to tyske brugere. Vi har omkring 130 kollegaer i Tyskland i EOP Cityen. Og de er skidedygtige, og vi er glade for at have dem. Men der er noget med kulturen, hvor når man spørger en tysker om et eller andet, så får du først lige 10 år, er det ikke kalder sig at gøre. Så dykker du ned i dem og finder ud af, det kunne det godt. Men der er bare noget kulturelt i. Nogle personer ser problemer før de ser løsninger, og det giver der tyskere ligge og procurement især.

Og hvis du har mange tyskere, ligeglifolk eller procurement i organisationen, så er der bare nødt til at komme en top-down beslutning om default yes til AI, fordi ellers så kommer det bare ikke til at ske. Teknologien er der allerede, og vi kunne stoppe udviklingen af nye LLM'er de næste tre år, og det vil i stedet være muligt at lave sindssyge produktivitetsforbedringer i samtlige danske virksomheder, obsidian digital inklusiv.

Hvordan får jeg dig til at noget mere kontroversielt, Synju? Jeg kan mærke, jeg lægger nogle bolde op til dig, som du ikke rigtig smasher på lige nu, fordi du er bange for, hvad folk siger til dig.

Tinho (47:13)
Jeg vil bare lige understrege, jeg kan rigtig godt lide tysker. Der er slet ikke noget der. Jeg har ikke noget imod. Og jurafolk! Og jurafolk! skal jeg lige skønne mig at sige. Også jurafolk. Tyskere jurafolk. Det rigtig godt lide. Nej, det er det gudhjemtangent.

Halfdan (47:22)
Jeg kan også godt lide folk, arbejder i procurement.

Ja. Ja. Ja. Vores pointe med episodeen her, var, du kan meget mere, du tror. Værktøjerne, de er der. Prøv at sidde alene med det. Det er det sjoveste i hele verden at sidde og gøre det. Og hvor bliver jeg overrasket over, meget der kan lade sig gøre hver eneste gang. Tusind tak, fordi du lyder med til dagens episode. Op igen her.

Halfdan (47:51)
Hej og velkommen til en ny episode af MarketingPod. I den her episode vil vi forsøge at besvare et meget simpelt spørgsmål. Skal du skrive korte eller lange mails for at få flest mulige handlinger på baggrund af dem? Nu har du ikke set dasagrundet. har trukket for den her episode, som i øvrigt er baseret på Obsidianes egne hopsboldudsalgelser. De sidste 50 emails sendt til omkring en million mennesker. Eller det er de samme mennesker, men en million gange. Hvad vil du get it? Ja, det lyder med at en million mennesker i virkeligheden.

Tinho (48:14)
Vi arbejder med marketing. Det lyder bedre. Vi arbejder med marketing.

Halfdan (48:19)
7.000 mennesker 50.000 eller 50 gange. Hvad vil du tro, sin jo, en mail, er kort eller lang i forhold til at få folk til at trykke på et link eller svare på mailen som primære call to action?

Tinho (48:32)
Jeg tror, kort. Kort? Det tror jeg.

Halfdan (48:35)
Hvad er din overvejelse? Hvorfor tror du, kort er bedre end lang her?

Tinho (48:38)
Jeg antager, at hvis man er dygtig nok til at skabe noget fomove i måden, hvor man skriver i sin mail, så har man også lyst til at klikke sig ind og enten se, læse mere eller foretage en action. Jeg kunne sagtens se det andet her gang på jorden, hvor man er mere i en story-format. Men jeg tror på det korte.

Halfdan (49:01)
Jeg har prøvet at trække noget data, og det jeg har gjort er, jeg har taget de sidste 25 mails, som Obsidian har sendt ud, hvor der har været et link i, vi gerne vil have folk klikket på, for eksempel i forbindelse med at tilmeldes af et webinar, og så har trukket de sidste 25, vi har sendt ud, hvor der ikke har været et link i. Og der er det typisk målsætning, at folk skal svare på mailen, hvis de ønsker at blive kontaktet omkring et eller andet. Og data grundlaget, når man trækker det ud og laver analysen, som jeg har fået AI til at gøre, ser sådan her ud. Og til dem, ikke ser med på video lige nu på YouTube eller Spotify med video, så kan jeg forklare, at der er to grafer.

Begge grafer har den samme trend nedad. Og det betyder, at i begge tilfælde, uanset om vi kigger på, hvordan du skaffer flest mulige kliks på din e-mails, eller flest mulige svar på din e-mails, er der en sammenhæng mellem længde og ansatte. Jo længere din e-mail er, jo værre er den. Og det gælder både kliks og det gælder svar. Så din indledende hypotes eller mavefornemmelse var faktisk korrekt på det her.

Når vi trækker tallene, og der er outliers på sig, der er noget statistisk udsikkerhed i det her, afhængig af hvor god en mail du skriver og hvilket emne du sender ud. Men der er alligevel en sammenhæng med en vist signifikance, siger, jo længere den er, jo dårligere svar- og klik- retter får du. Og det, overrasker mig, er, at det ikke er sådan noget med, at lidt tekst er bedre end meget lidt tekst. Altså det er nærmest linjeat ned ad at under QO. Jo mere du skriver, jo dårligere bliver mailen.

Det bedste du kan gøre, det er at skrive 100 ord. Er klar over, kort 100 ord er? Det er fem linjer eller sådan noget samlet indhold i mailen. 100 ord. Det to sms'er. Det er så lidt. Men vi kan se, de emails, har generelt med den aller højeste klikrette, det er de aller korteste, sender. Og der kan man så sige, det giver jo også god mening, fordi når du skriver meget lidt,

Tinho (50:39)
Det er ikke meget. Eller hun vil være god til forklare, hvad du gerne vil på 100 år.

Halfdan (50:58)
så udlader du også noget og får måske derved flere personer til at klikke. Hvor hvis du skriver en meget lang e-mail, så skal folk læse rigtig meget, så der er færre, der klikker. Men dem, klikker, er til gengæld mere kvalificeret. Og jeg har så taget den skridtede videre i forhold til dem, svarer på mailen Fordi, om du skriver en lang mail og får færre til at klikke, der er det lidt svære for mig at se, om der var en stor forskel på kompenseringsraten. Men det, kunne læse umiddelbart, var, der ikke var en stor forskel.

da jeg kiggede på vores forskellige webinars. De webinars, havde fået en meget lang mail, ikke en højere kompenseringsret, når folk de rent faktisk krigede sig ind på tilmelningssiden. Det var cirka det samme. Så når vi skal sende webinar-mails ud, er det rimelig indsludet klart for mig, de skal være meget korte. Man kan blive lidt mere i tvivl med de mails, hvor folk skal spare på noget. Fordi når de skal spare på noget, så er typisk fordi vi forsøger at lead-generere i Obsidian til f.eks. at få en snak omkring AI, eller et audit på Facebook Ads, eller hvad det nu skal være. Altså det lidt mere i sådan en saltregi.

Og der kan man sige, hvad vil du helst have? Fem relevante leads eller ti irrelevante leads? Opvistelig vil hellere have fem relevante leads. Min oplevelse her er, at det er svært at gøre virksomheder og leads relevante alene ved at skrive lange emails til dem. Og det der i virkeligheden betyder noget, er at få folket tale enten på telefon eller få bukket et møde, hvor man rent faktisk har mulighed for at snakke om det. Min hypotes her, det vil være, at jeg hellere vil skrive en meget kort mail, som får flere personer til at svare på den.

Og så håndtere den i telefon bagefter og lave en kvalificering der og finde ud af, det er relevant. Ind i en meget lang mail, der giver mange færre, man kan tale med. Hvad tænker du om den?

Tinho (52:37)
Det er lidt interessant, fordi jeg tror, sidder rigtig mange. Det skal lige understreges af Dirk, fordi vi siger, det her er gældende for alle. Og vi kommer tilbage til, hvordan man lige kan lave den her analyse for sin egen forretning. Det faktisk lidt interessant. Det jeg tror, der mange vil finde ud af, at det er nogenlunde samme konklusion som det her. Men når man så sidder og kigger på, hvor lang tid man faktisk bruger på at lave den perfekte email, hvor den skal være. Jeg ved ikke, langt. Når jeg så sidder og tænker på...

Min egen adfærd i min indbakke. Der er meget få nyhedsbreve eller mails jeg får, som er tydeligt. Altså nyhedsbreve eller bare generelt mails, hvor jeg ved, er noget længde på, hvor jeg rent faktisk læser den til ende. Det er rigtig, rigtig sjældent. Og jeg tror, er utopi at sæde og tro, at

Man selv er gud... Selv fra himlen hos sine nyhedsbrevsmodtager. Og at de bare gerne vil læse så meget som overhovedet muligt. jeg tror, er en ret god læring i det her med at... Kondensere det, man egentlig gerne vil ud med. Og holde det til et budskab. Fordi hvis du holder det til... Eller hvis du kommer til at lave 3-4 lange budskaber, og det tager lang tid for folk at afkode det... Så kommer det bare til at gå ud over din...

Performance på den givende mail? Jeg synes faktisk, er ret interessant det her. Hvordan, hvis man nu selv ville prøve at lave sådan en analyser, fordi der er måske også noget forskel på EECOM og NuView, B2B i det her tilfælde og så videre. Hvordan har du bøjet dig ad?

Halfdan (54:02)
Ja, så måden jeg har lavet analysen på, det er via vores ven Grogbot. Så det jeg har gjort helt konkret, er at jeg har integreret Grogbot inden med Obsidian's Hopspot. Og det har jeg gjort via i Hopspot, opretter man sådan en private app og giver den nogle rettigheder. Hvis nu var Clevio, så ville det være ret nemt, fordi så har Clevio en MCP server, som man bare kan indtaste i ens foretrukne AI. Det kan så være i Grogbot eller i Claude eller i Codex, eller hvad man nu har lyst til at gøre. Og jeg kan faktisk vise dig det præcise i prom, fordi det var sådan en hurtig tanke, havde.

I weekenden. vide egentlig om der ikke er en sammenhæng mellem de her to, og det var selvfølgelig fordi jeg sad og skulle rent faktisk til at skrive en email, der skulle sendes ud i ugen efter. Så det jeg gjorde, det var jeg gik ind i Crocbot, og så gav jeg den det her prompt. Jeg har en teori, jeg godt kunne tænke mig at efterprøve og analysere. Min jubilati sagde, at jo kortere en email er, desto flere handlinger klik på link, eller hun ikke kan svare for den. Og så beder jeg den om at lave en kort analyse med de sidste to gange 25 mails. Og så får jeg den tilsendt kort tid efter. Så det er faktisk bare Crocbot, havde adgang at kunne trække.

Alle de her 50 mails analyserer på, hvor mange klik har de fået, eller hvor mange svar har de fået, relativt til hvor lang en e-mail der har været, og så kunne den genere to grafer og give mig en prosa-analyse af det. Hvor anbefalingen jo er ret klar for den side. Jo kortere e-mailen er, jo flere kommentarer får du, og det ideelle punkt ligger omkring 100 ord. Hvilket i den igen er helt ekstrem kort. Men det giver faktisk mening for mig, fordi jeg tror, jeg har en...

Over det hypotese om, at vores email-inbacke er ved at udvikle sig til nærmest sådan en social media væg, du sådan scroller igennem. Jeg har en hypotese om, folk får mange mails, de læser dem ikke på samme måde som i gjorde tidligere. Jeg tror, der er rigtig mange virksomheder, har lavere åbningsretter end de har haft tidligere, selvom de sender lige så gode eller bedre mails ud. Og tror, det fordi, folk bruger email på en anden måde, de får flere mails, og de bruger ikke lige så lang tid på at læse den enkelte. Så tror, man skal se email-inbacken.

hos dem deres tilmeldingens nyhedsbrev som en eller form for feed, hvor vi er inde. Og så tror jeg, at du som afsender får de samme 20 sekunder, uanset om du skriver en lang mail eller en kort mail. Du får omkring 20 sekunder, jeg gøre på. Måske 30 sekunder. Hvis du skriver en kort mail, fantastisk. De læser det hele, forstår rent faktisk budskabet og ser din call to action i bunden og klikker måske på linket. Hvis du skriver en mega lang mail og kræver rigtig meget brugeren, så tror jeg bare, sådan en... Ved hvad? Super fedt, du har sendt den mail. I ain't reading that. Det har jeg ikke siddet til. Den arkiverer vi med det samme og går videre til næste.

Jeg tror ikke, fordi, at de læser det hele, og så synes, det ikke var relevant. Jeg tror simpelthen, fordi de ikke læser det. Og de aldrig kommer til din call to action, og det derfor, det ikke virker. I det øjeblik, de åbner den der wall of text, sådan nope, jeg trækker mig. Og i den årsager er jeg ude. Og så scroller de bare videre. Hvor det skal simpelthen være så kort. Og man skal tænke det lidt som et feed, hvor du skal fange folk som mærksomhed. Og det værste du kan gøre for fange folk som mærksomhed, det er at skrive en lang og kedelig email, der kræver rigtig meget kornisk i ud af dem, fordi de nu skal overskue alt, det du havde brug for at læse. Det er lidt ligesom, når du

Tinho (56:31)
Mm.

Nej, jeg vidste ikke, nej!

Halfdan (56:54)
Det er ligesom dem. Når du sender mig en talebesked på to minutter, så skal jeg bruge to minutter på at lytte til den og decipherere det, kunne have skrevet til mig, jeg kunne læse den på ti sekunder. det samme reaktion, har. Jeg skriver tilbage til dig. Tillykke, eller det er jeg ked af. Jeg har ikke hørt det, så jeg ved ikke, hvad det handler om. Det var simpelthen for langt. Sorry. I'm happy for you, eller det er ked af.

Tinho (57:12)
Det en helt anden diskussion det der. Men ved hvad jeg har fået lyst til? Det en lidt sjov tanke det her med feedet. Jeg gad faktisk godt se min indbakke som sådan en feed. Forstå som en for you page eller... Nu har været sammen med Larva i 11 år, så jeg har aldrig prøvet Tinder. Men jeg jo set nogle kammerater der sidder og swiper til højre og venstre. Slet videre, slet eller svare. Kan du ikke lige sige det for dig?

Halfdan (57:31)
Du har aldrig prøvet at dig, men har du været meget inde på freehood.com?

Tinho (57:37)
Og hvis det her er en referanse til mandagens afsnit, skal vi lige huske hurtigt at sige, at ikke man har lyttet til mandagens afsnit, skal man lige gøre det. Ellers giver det ikke mening det her.

Halfdan (57:45)
Nej, nej. Men det bare sådan jeg tænker det. Det der er så sjovt, er, jeg tror, når jeg kigger på kunder og på Obsidian's emails osv. Jeg tror, den her gælder jo færre, jo bedre. Jo færre over, bedre. Hvis man lige skal køre den over mod Facebook-adstyrkeblik, så er der en detalje der, gør, at det er meget, anderledes. Fordi der kunne man jo tænke umiddelbart, okay, er det ikke bare det samme? Skal jeg ikke bare skrive nogle korte Facebook-annoncer? Det her i stedet for nogle lange Facebook-annoncer.

Det er den store udfordring, hvis man lige tænker Facebook Ads, fordi der tror jeg virkelig ikke, skal gøre det her. Jeg tror på Facebook Ads, der skal du skrive long form. Og vi kommer faktisk snart med en episode om det her, som jeg har lagt ind i vores noter og glæder mig rigtig meget til at lave, fordi det er det, der på Facebook Ads lige nu virker bedst for mig. er sådan en ret long form copy. Sådan meget long form. Sådan roman long form-agtig. Det, skal huske, det er, at i emailenbakken, når du har en permission på mig, og du sender en email, den kommer ind i min emailenbakke.

Men mindre jeg selv har markeret en spam spam spam eller jeg stopper med at åbne mig så lang tid og google gør det. Men udgangspunktet det er at den kommer ind i indbakken. Uanset om jeg egentlig synes den er relevant eller ej. Så det er et feed, men det er et kronologisk feed hvor du ser den nyeste email øverst. Meta er ikke et kronologisk feed. Den viser dig de for dig mest relevante opslag. Og der et af de mest vigtige inputs du kan give til algoritmen. Det er din annonsetext.

Og noget af det, eksperimenterer med, rigtig mange af de virksomheder, arbejder sammen med, det er at tage annonceteksen og så skrive andre personer ind i dem, eller andre situationer eller andre problemer ind i dem. Så f.eks. jeg skal sidde og lave Facebook-annoncer til vores Shopify, altså serviceprodukt i aftenen, skal til at påbegynde vores leaguinnerering igen. Jeg kan lave én annonce, der handler om, at du bruger for mange penge på udvikling. Og der vil min Call to Action jo være sådan noget med, synes du din Shopify-beroregning er for høj. Så kan lave en anden, der hedder

synes du du ikke får nok ud af din betalte markedsføring på Facebook fordi din konverteringsrate er for lav? Og en hel tredje der siger har du en masse ting du godt kunne tænke dig at få lavet på din Shopify-shop men som du aldrig får lavet? Så kan jeg lave tre forskellige annoncer med de tre. De kommer til at ramme tre forskellige personer. Og det er der hvor Facebooks algoritme er så eminent til at afkode hvad annoncen handler om og så vise den til personer der er relevant. Så hvis jeg skriver en meget kort annoncetext på Facebook

Så giver jeg ikke algoritmen særlig gode forudsætninger for at finde de rigtige personer, og så vil jeg få dårligere performance på min anonce alene den årsag. Så jeg tror, her et rigtig godt tip til emailmarketing. Skriv kort. Jeg tror, er et mega dårligt tip til Facebook ads. På én og samme tid.

Tinho (1:00:14)
Altså, det var super flot, du lige fik det til at handle om medier, når det skulle handle om email. Det var en rigtig sport. Og på Google Ad, så tror også, dårligt at skrive mange af de ord, fordi der er du faktisk begrænset af et rade tegning. Hvad fanden kom det fra? Det gjorde jeg fandme ikke.

Halfdan (1:00:19)
Og nu skal vi snakke om tracking.

Det første jeg selv tænker er, skal jeg så ikke bare skrive kort i Facebook-annonser? Fordi jeg tænker så meget på Facebook-annonser. Det ville bare være en rigtig dårlig idé. Tænk du ikke på Facebook-annonser eller hvad?

Og nu vil jeg gennemgå mine tanker om FCKs startopsætning i aften, som også har stor relevans for den her episode.

Tinho (1:00:44)
Mej, mej, mej. Det er vel den episode, laver næste gang. Det giver det ikke meget god mening. Nu har du lavet en rigtig, rigtig flot cliffhanger omkring nogen form af content på Facebook. Skal vi ikke køre den på mandag? Skal vi ikke loade?

Halfdan (1:01:03)
Næste episode til Newhand genopdager freehood.com og vi taler om long form ad-copy på Meta. Det bliver et brav af en episode. Tusind tak for i lydet med i dag og på kanal her på mandag.