E-com sommer: Rabatkoder ødelægger dit brand, hvad gør du så? feat. Mark Jonassen

Halfdan Timm (00:02)
Christian? I dag har vi et mega spændende emne, fordi vi skal snakke om rabatter til webshops. Rabatter er sindssygt effektive, men de kan også devaluere dit brand helt vildt meget. Så er sådan en ting, skal passe meget på med, hvordan man gør. Hvis man gør det på en rigtig måde, så kæmpe omsætning på den forkerte måde. Branddevalueringer færre brandsøgninger i en negativ spiral. Og til det her emne.

Der har vi allieret os med en af de andre partner i Opsiden Digital, nemlig Mark Jonasen, som både primært arbejder med fashionkunder, har baggrund i fashion og derfor arbejder med mange af de virksomheder, som er meget opmærksomme på, hvordan de bruger rabatter korrekt og har en hel del indsigt på det. Det glæder vi os sindssygt meget til. Så Mark, tak fordi du ville være den første gæste i marketing på DSA SEL. Det er jo sådan lille milestone.

Mark (00:45)
Tak, Havthorn. er både en ære og en fornøjelse at være med i dag. Jeg tænker, laver lige en indflyvning til, hvem jeg er. Som sagt, hedder Mark. Snart fire år i Obsidian Digital. Og kommer tidligere fra den danske, efterhånden i dag, kun bare et regn -tøjs brand, men efterhånden i et fashion brand, Reigns. Hvor jeg sad i mit deres digitale marketing i tre år. Og efterhånden har arbejdet med e -commerce i en.

8 års tid. Så jeg håber virkelig at kunne bidrage med noget spændende viden indenfor det her emne i dag.

Halfdan Timm (01:20)
Reigns er et sjovt eksempel, fordi det er et eksempel på en virksomhed, virkelig ikke vil give rabatter. Nu har jeg også haft fornøjelsen af, jeg har arbejdet med i fire år, de har stadig ikke en rabattkode. Ikke engang i en intern. De har sendt til os. Så de vil virkelig ikke give rabattkoder. Det er jo én måde at gøre det på, men der også mange andre fashion og lifestyle -virksomheder, som gør brug af det og har succes. Jeg synes det er en af ting, hvor man kan sige, ikke er definitiv den rigtige måde eller den forkerte måde. Men man skal bare være mærksom på det her. Skal vi ikke lige starte med at sætte scenen, når du arbejder med...

Mange af de her fashion og lifestyle brands. Hvordan oplever du sådan, man kan sige, viven her i 2024 i forhold til at man havde 2020, der var godt, i 2021 der var godt, og 2022 og 2023 der var svært. Hvor ligger vi sådan på skalaen der lige nu?

Mark (01:56)
Mm

Vi kører nok desværre lidt ud af den samme tangent som vi oplevede i 2023. Jeg synes, vi begynder at se nogle positive tendenser rundt omkring, men vi er nok desværre lidt nede i, jeg ved ikke om man skal kalde det et hul, men vi er ikke samme tendenser som vi så tilbage i 2021 og 2022. Og det gør nok også, at vi er et sted, hvor lige på sidst rabattkoder er tæt på at gå lidt nærmest lige meget hvem du er.

Det er interessant, du nævner det her med specific fashion, Halfton, fordi nu har jeg bare lige taget et par eksempler med, og dem som kender fashion universet og branchen vil ikke anerkende det til det her, man har to gigantiske retailer ved navn Mr. Porter og Net -Up at T, som før han aldrig ville røve rabatter. Går du på deres site til dag, så kan du altså få rabatter op til 70 procent. Det siger ret meget om, hvor vi er henne lige nu.

Halfdan Timm (02:58)
Det gør det, og jeg har oplevet det på nogle af de virksomheder, arbejder med. Jeg har prøvet flere gange i år alene, at jeg har arbejdet med en virksomhed inden for fashion, hvor vi møder ind om mandagen og tænker, hvad fanden i helvede er der sket med sædlet i weekenden? Og så googler man brandet, når boost kører 70 % rabat? Det det, er ude i, og så er det bare smadret virksomheden selv fuldstændig. Så jeg har også en idé om, det her er noget, ser mere end man gjorde tidligere, og det virker også som om det er lige et indtryk.

Mark (03:23)
Ja, og hvis vi skal kigge på lige på tids de to retailer her, er et talesætter, så snakker vi Prada. Vi snakker på aller øverste hylde brandmæssigt. Og hvis de i en eller grad ikke går med på det, så tror jeg ikke på, at de to retailer fik lov til at køre af vatten. Så jeg tror næsten alle uhagtede, du er i modindustrien eller bare generelt ikke er møs, så er det svært at komme ud med nogen batter i 2024.

Halfdan Timm (03:49)
Så hvis man ikke kan komme udenom, lad tale om, hvordan man gør det på den rigtige måde. Så kan du ikke starte med at sætte os ind i, hvordan er nogle af måderne eller nogle af typerne, hvorfor man rent faktisk kan give rabat, 20 % på hele shoppen, er sådan lidt basic bitch -agtigt. Der må næsten findes nogle bedre måder at gøre det på.

Mark (04:05)
Jo, helt sikkert. Og bare lige inden vi går i gang, så vil jeg bare lige tage et to forbehold, fordi

Et kvag, du talsæt dig selv halvanden, det tror ikke, nogen i tvivl om, at både 23 og 24 har tvært for mange. Og det betyder også, der mange virksomheder i dag, skal have realiseret et varlag. Så vi kommer ikke ind ad sådan fordømmende i forhold til, man kører rabatter. Så nogle af de ting, vi kommer med i dag, er også med forbeholden. Og også når vi begynder at snakke, altså distriteret devaluering af brains.

Det er meget en indrælsens smagsdommer ting, hvornår er der. Vi kommer ved vores bedste tæk på det, og så håber vi, kan inspirere ud hos diverse webshopvejer. Men jo, en af de sådan ordnede punkter, som jeg har taget med i dag, rabatttyper. Nu siger du selv, og jeg synes en misforstået ting er, at rabatt er så meget andet, bare at en rabattkampagne, hvor man snakker traditionelt på sender.

Så måden jeg egentlig er begyndt at arbejde med, altså rabatter med mine kunder på, det er at tænke det ligesom marketing. Tænk det egentlig, vi arbejder med push og pull tilgange. Så hvis vi starter med push tilgange, så er det i høj grad, at vi kigger ind i forskellige typer. Der er den traditionelle kampanjetype.

Der er Rabat kodesider, måske er en af dem, hvor folk begynder virkelig at spekulere på, begynder vi at røre noget med vores brand her. Der er Rabat extensions, som måske er en af højeste versioner af Rabat på nuværende tidspunkt. Og så er der traditionelt, altså lead kampagner, hvor man simpelthen signer op og afgiver en email for en eller anden given Rabat.

Og jeg ved ikke hvad I oplever ude ved jeres e -kommerskunder. Det er jo ret gængse tilgang og typer til rabatter. Men jeg oplever stadigvæk, at man går meget med én af dem og ikke prøver at mixe dem.

Kristian Tinho (06:11)
Det fuldstændig rigtigt. Det, typiserer, når jeg sidder med Casys, er, at den nem løsning, det er simpelthen bare, som Halfton sagde i starten, hele hjemmesiden ned med 20%, for det er relativt nemt at lave content til, og det relativt nemt at smage ud. Det, er bare issued, er, at... Ja, nu kan ikke huske, hvad det ord, brugte, Halfton, lige før, men det er sådan lidt... Hvor den her med sign -up, der har du trods alt fået noget fra brugeren, så brugeren føler, at de har sgu afgivet et eller andet for at få den her rabat her. Men det er rigtigt, du kører sgu ikke sammen. Altså de to her på samme tid.

Det er sjældent, ser det, og det er jo egentlig lidt spøjst faktisk, fordi... Ja, jeg tror, nogle gange så handler det om convenience og ressource og internet. Og om det det samme som mit job.

Halfdan Timm (06:49)
Jeg synes, der er også forskel på dem i den forstande, nu har vi lillelederne episode med Filiate Marketing og hvad der fungerer godt der, hvor vi har været meget kritiske på rabatkodesider. Og det ville jeg fortsat være i den her episode. Jeg tror virkelig, er mange rabatkodesider, som ikke leverer særlig meget incremental value. Der er nogle, der gør det nogle enkelte undtagelser, men der er mange, ikke gør det. Så jeg vil også både fra et performance marketing perspektiv i forhold til, hvor mange reelle nysælt får man ud af det her, og i lige så høj grad brandperspektiv, være meget opmærksom på,

De vil høre sig til at være til stede på de her rabattkodssider. Udfordringen er jo så, det ikke altid, man selv bestemmer det. For i rabattkodssiderne, er nogen af dem, er meget hurtige, eller sagt på en anden måde, snyder og lægger falske rabattkoder ind, som man ikke selv bestemmer, er der. Og det er derfor, jeg i sidste episode også anbefalede, at selvom man ikke har rabattkoder, så bør man stadig have en underside, hedder shopnavn plus rabattkode. Og så skriver man bare på den, der ikke nogen rabattkoder. Men så har man mindst taget en kontroller, det, ikke en eller falsk side får lov til at lægge en eller falsk rabattkode ind.

Lad os fortsætte på agendaen. Det her var push -metoderne. Altså, hvordan kunne du skubbe en rabatkode lidt ud? Hvad er pull

Mark (07:51)
Impulmetoderne er nok i højere grad til dem, som i høj grad tænker på brand.

Så hvordan får man skubbet et kommersielt budskab ud til dem, faktisk allerede har en eller given efterspørgsel efter inden i en webshop eller i et brand? Og her er måske den mest klassiske, som jeg vil sige det, det man simpelthen kører kampagnen isoleret og ser de eget univers. Så det kan både være på webshopen, du simpelthen kun kører din rabat, en klassisk rabat landingsside.

Christian og jeg har ventet den her et par gange i løbet af sidste par uger. Altså den klassiske arkivssælen. Det kan være Promotions, Last Chance, you name it.

Kristian Tinho (08:33)
Og jeg bliver nødt til lige at høre her, fordi Archive Sales, det var et nyt begreb for mig. Jeg ser det på en shop, og så kan jeg huske, at det er en fashionshop, hvor jeg så vender mig om til dig og mig og siger, hvad fanden? Archive Sales, altså er det mig, er begyndt at blive for gammel her? Nye måder at sige udsatte på, og så griner du og siger, ja, det lyder også pænere. Og ja, egentlig, det lyder faktisk pænere.

Mark (08:48)
Hahahah!

Halfdan Timm (08:55)
Det lyder ikke lige så brandtidfaldørende at kalde det archive sale, som hvis du kalder det forårsrabat på 5 -7%. Men det er vel... Altså, Mark, er det ikke det

Kristian Tinho (09:00)
Det var sgu

Mark (09:02)
Det er basic det samme. Altså den ligger i en topbar i en menu, fuldstændig identisk med et andet menupunkt, kunne hedde udsalt. Det er det samme. Det er wordingen.

Halfdan Timm (09:12)
Jeg føler det lidt det samme som man på FC Nordjyllands stadion kan få serveret Rossé, mens man på Randers stadion får serveret Mokai. Altså det er sådan... Det lyder pænere, men det er lidt det samme sted, ender.

Mark (09:26)
Men det er vel også derfor, vi snakker brandhalfteren. Du kan købe måske det samme produkt og samme kvalitet. Det ene et brand, det andet ikke et brand, men du betaler gerne det dobbelt.

Halfdan Timm (09:37)
Ja, det vil man sige. Lad os hoppe videre til paketering, og jeg synes faktisk, det her er ud fra norden, det mest interessante del af hele episoden, fordi nu kommer vi til at snakke om nogle måder, hvorfor man kan lave rabatt som andet end bare en rabatt -sats. Og det her er noget, snakker meget med mine kunder om, fordi vi alle sammen er enige om, altså incentives virker, og rabatter virker. Vi er også enige om, vi ikke har lyst til at lægge en 20 % rabatt -code ud på siden. Så hvad er nogle andre måder, hvorfor man kan skabe et incitament til ens kunder til at købe her og nu, uden at det er tilsvarende brand -devaluerende?

Mark (09:55)
Mhm.

Halfdan Timm (10:06)
Hvad vil dine andre befalinger være?

Mark (10:07)
Yes.

Jeg synes jo faktisk personligt, at der er ret mange vinkler at tage. Og igen vil jeg sige, der er nogle, er rigtig dygtige til det, og andre der slet ikke gør det. Men nogle af de mest klassiske tilgange til det er at køre tre fra to kampagner, som jeg tænker rigtig mange kender. Og igen som jeg sagde tidligere, at jeg og vi ikke interesse i at ind og blive smagsdommere. Men personligt for mig er der noget i, alene det ikke at kommunikere en procentsats.

bliver for mig mere unbrained.

Halfdan Timm (10:41)
Ja, fordi hvis vi nu lige skal tilgå det her lidt matematisk. Altså en 3 for 2 kampagne, jo en 33 % rabat, hvis de tre produkter koster det sammen. Altså det er faktisk en ret offensiv rabatsats, som man også kan forsvare, fordi du også øger average basket size ved at få folk til at købe to produkter i stedet for give produkt på et. Men altså 3 for 2 er jo alldeles lige en 33 % rabat. Men det lyder ikke sådan, Altså

Mark (10:44)
Yes.

Yes.

Mhm.

Den tror jeg faktisk også den der skal moduleres lidt Halden. Den klassiske eksempt man ser på 3for2, er så du får det billigste produkt med gratis. Alene der så bliver det typisk under 33 % hvis man ikke sidder som kun decideret og sidder med minimatisk udregning som du sidder og det kræver måske det største at ud. er 33%, men jeg tror egentlig procenten bliver lavere. Og med det sagt vil jeg stadig sige

Hvis du kigger ud i det danske, specielt danske, e -commerce -univers lige nu og markedet, det ikke mange steder du ser 33%. Jeg vil nærmere sige, vi snakker 50 -60 -70%.

Halfdan Timm (11:43)
Ja, det er så også måske lidt tilbage til hvad du nævnte i starten af episodeen, at der ligger nogle virksomheder, som måske har købt lidt for offensivt indtil dag, og virkelig bare har behov for at bole noget af. Og så den mest pragmatiske, men desværre også mest brandevaluerende måde at gøre det på, det er jo så øgerabbatsatserne. Så du godt har ret i en 3 for 2, måske i virkeligheden lidt rabatsats. Og øget tak for, at jeg har mulighed for at fleks mine matematiske evner, som en, der 0 -0 i gymnasiet i afgangsexamen på matematik, da jeg trak statistik i sidste.

Mark (12:04)
Ha ha ha!

Halfdan Timm (12:12)
et traume jeg kan bringe op 14 år senere. jeg er glad for alle muligheder for at fleks mit matematiske evner og lige akkurat at kunne udregne af 3 for 2, lige med 33 % rabatt. Selvom du så gik ind ad et land lidt bagefter, Lad gå videre. Køb X, F, Y. Hvad er ude i der?

Mark (12:23)
Hahahah!

Yes. Ja, men det kan også vigtiges på flere måder. En klassisk model, ser, er,

Man kører i en form for trappe. Så man kan købe et produkt, x % rabat. Man kan købe tre produkter eller to produkter, og få x rabat. Men det kan også være lidt alapandant til tre på to. Altså købe tre produkter og få et gratis. Der er flere vinkler at tage på den. Og jeg synes faktisk, en af de mest spændende, fordi du kan modulere den lidt, så den passer til din forretning. Og den går også lidt hånd i hånd med måske det næste punkt, også har, er borgundels.

Jeg også ved bare lige for at sende en shout out til jeres tidligere episode af episode 11, hvor jeg snakker om profitoptimering, hvor Christian også snakker ind i lige præcis bundles. Fordi en af de punkter, vi kommer til berøre i dag, også, hvordan man mere profitabelt arbejder med rabatteren. Og der synes jeg bundles er en oplagt mulighed og måske næsten en af de greb, kan lave, som er mindst branddevaluerende i min optik.

Jeg tror, de færreste kunder, både vi har, men den alimende e -shop i dag, ikke på en eller måde kan sammensætte en eller form for Bundle, faktisk vil give mening. Måske lige præcis min egen industri i form af fashion, og måske en dissværre, men så kan man begynde at arbejde med outfits, som også er en trend, som er hersket igennem lang tid. Men Bundle synes jeg også er en super interessant vinkel at tage på det.

Halfdan Timm (13:59)
Vi kommer faktisk til mit yndlingstrick på listen nu. Et, som jeg synes fungerer som regel helt fantastisk godt. Og jeg virkelig blevet overrasket over, hvor meget det kan rykke for nogle af de virksomheder, vi arbejder med. Og jeg har også fundet ud af, at hele industrien har bare accepteret at kalde det her for GWP 'er. Så alle ved jo, hvad GWP 'er er, men til de få stakler, ikke ved det, hvad er en GWP -makker? Hvorfor er det, det her, hvis du er enig i det, er noget, vi ser faktisk ret meget af?

Mark (14:17)
Yes.

GVP, en dejlig forkortelse på Gift with Purchase, man får simpelthen en lille gave med, når man foretager et køb ved en givende virksomhed. Og personligt tror jeg på, en af grundene til, har set, har hersket igennem lang tid, og nu nævnte du selv Reigns, også historisk brugt et greb som den. er, at det et, det larmer virkelig ikke særlig meget i forhold til brand. To.

De får lov til at få et produkt med at medde, som der måske ikke er lige så meget hastighed i fra virksomhedsperspektiv. Og typisk så er inden for en eller given kategori, som man måske ikke har dyrket eller ikke dyrker så meget. Så en anden side ting til gif og purchase er også en måde, hvor du kan teste nye produktkategorier i dit eget univers, så jeg skal møde at fungerer det ude ved forbrugeren? Synes det, fedt at få ind?

af hat med eller af en punkt med, nogle af de der klassisk revite parsocker. Tror jeg måske har den mest ging, som man kan se, når vi snakker fashion inden for IKMS. Så igen, super fed tilgang, jeg.

Kristian Tinho (15:35)
Noget af det, som vi har testet på flere forskellige case, som faktisk har fungeret fremragende til lige præcis det her, det er en goodie bag. Simpelthen gift with purchase med goodie bag til en værdi af x antal kroner, men hvor man foruden de her lidt almindelige varer, man også lige tester nogle nye varer af og lægger en lille sadel i, hvor man med QR -kodet kan komme med sin anmeldelse af den her produkt her. Det er en fantastisk måde til deltid, at øge konverteringsraten og forhåbentlig også øge gennemtidsordnet værdi, men samtidig også få noget feedback på de her nye varer, man sender ud.

Mark (15:43)
Hmm?

Kristian Tinho (16:03)
Det plejer at fungere virkelig, virkelig godt.

Halfdan Timm (16:06)
Jeg er lige nødt til at nævne et eksempel på en GWP, som jeg synes var så vel udført. Og det er jeg faktisk nu kommer til at nævne Reigns for tredje gang i den her episode. Men du har ret i mig, de har lavet det her med mange forskellige produkter. En af de bedste de har lavet igennem tiden opnået tre ting på én tid, og jeg synes, det var så genialt lavet. Så de lavede på et tidspunkt et produkt bestående af rester fra deres produktion. Så Reigns producerer både tøj og sko og accessories og alle mulige ting. Og det er klart, så har man nogle rester til over til produktionen. Så ligger der nogle stofrester og...

vand, afvisende plastik her og al mulige rester. Så tog de mange af de her restprodukter og sammensat det til en bøllehat. Og den her bøllehat den så helt vanvittig ud, fordi du kunne tydeligse, at det var sådan en ting fra en produktion, og så en anden ting fra en anden produktion, og så en tredje ting. Og det var sådan en labpe patchwork -agtig bøllehat, som havde 20 forskellige farver, og så helt vanvittig ud. Men den her lavede de, jeg kan ikke huske hvor mange de lavede, om de havde 100 eller 1000 eller hvad det var, men den lavede de og gav væk, og den opnod tre ting på én gang. For det første, så var det en gift with purchase.

som gjorde, kunne sige, hvis du køber dit produkt hos Reigns, så får du den her med. Hvis du køber det hos Zalanto, så får du den ikke med. Så det gav et meget konkret incitament til at købe det hos Reigns. For det andet, så var der en ISG -vinge lidt, fordi vi havde alle de her ting for vores produktion, som vi ved ikke, om man smider dem ud eller om man brænder dem, jeg har ingen idé. Men nu har vi brugt dem til at lave et produkt. Det er det, bedre end de to alternativer i hvert fald. Og den tredje, var, er et produkt, du faktisk ikke engang kunne købe. Og det var det, synes, var ekstra smart ved det her. Altså mange gange, så ser man gift purchase med socker, som du siger.

Du

Men jeg har også set den eksikveret dårligt, hvor det er at købe for 1000 kr. og få et par sokker, hvor man tænker sådan, ja, så køber jeg det bare et andet sted.

Mark (18:11)
Det er svært at komme efter den der halvstand, for det er måske de færreste virksomheder, kan formå og skabe det koncept med. Jeg synes, der går igennem for flere af de eksempler, vi tager, ud over den klassiske rabat, er, at kampagnen bidrager til mere, end bare at give en rabat. Det tror jeg, er sådan at hovedproducenten i forhold til de andre vinkler, det at det bidrager til andet, end bare at skabe salg igennem en rabat.

Halfdan Timm (18:37)
Rabatte på en eller måde er et worst case scenario. Det er du ikke har andet at byde på, så kunne du lave sådan 20 % rabattkod. Men jeg synes det den mindst fede måde at gøre det på.

Mark (18:40)
Ja.

Og det kan være hammeren effektivt i forhold til at få tymmelt varer lavet. Hvilket det nogle gange kræver. De sidste to ting vi har med i forhold til det her med, hvordan man kan lave en paketering. Jeg kan faktisk se, er en ting, jeg lige kom på, imens vi sidder her, som vi lige kan starte med. Som er blevet en nyere ting, fordi det ikke er noget, er gengst længere. Men det er free shipping kampagner.

Free shipping er ikke længere noget man kan forvente du får som forbruger på internet. Og slet ikke i den industri jeg arbejder med, hvor du også har en lille spiller der hedder Retour. Så free shipping kampagner er noget jeg ser mere og mere man bruger som faktisk en aktiv spiller at køre fx hen over en weekend.

Halfdan Timm (19:11)
Ja,

Det er sjovt, nævner den der, fordi hvis man ser med på YouTube, så kan man jo se, at jeg er helt enormt veltrænet. Meget stærk, løfter meget meget tungt. Jeg vil i hvert fald gerne være det, jeg ved ikke rigtig, jeg det i virkeligheden. Men jeg har kørt mange protein bare gennem tiden. En virksomhed, som har gjort det her helt enormt effektivt, det er jo danske Bodylab. De har kørt det her koncept.

Mark (19:45)
Ha

Halfdan Timm (20:01)
Jeg har snakket med Christian Dejbøer, som har arbejdet som markedschef i mange år, og meget dygtig. Han fortæller også, at de ikke heller freeshipping permanent, fordi det fordyrer dig, en dårlig forretning. Men de gange, når de kører lige præcis en weekend med freeshipping, dem har jeg konverteret på også. Det er ikke svært at få mig til at konverteret i ud. Der skal ikke så meget til, så du ikke på at få det til at lyde vildere end det er. Jeg kan huske, jeg har fået den SMS fra dem, hvor du står i denne weekend, kører freeshipping, og så tænker jeg, helt sikker, jeg kan godt bruge flere

Mark (20:17)
Yes.

Halfdan Timm (20:28)
Jeg skal også have noget prøvegårdt. Og så bruger jeg det som anledning til at købe noget, jeg alligevel ville have købt. Og den kan jeg sagtens se fra mig den der.

Mark (20:37)
Ja, og det er jo noget, er opstået af, at det er en positiv ting, at de hængende webshops tager deres forretning op til revision i forhold til lige præcis freshaping, fri retur. Jeg synes, det er noget, vi kommer til se mere af, jeg. Yes.

Halfdan Timm (20:58)
Lad snakke lidt om økonomien i det, fordi økonomien er ikke kan nogen god, hvis du bare giver 20 % rabat på hele shoppen, som vi har snakket om. Hvad er nogle gode måder at bruge rabat på og finde ud af, hvordan man gør det profitabelt i ens virksomhed?

Mark (21:11)
Ja, altså, om man skulle sige det her med grænsalt, nu har vi været vant til, at rabatter er noget, har herresket meget i perioder. Men jeg vil faktisk sige, vi er kommet til et sted, hvor det lige præcis det punkt, kommer til her, som er splittest, faktisk er aktuel. For jeg tror ikke, er så mange virksomheder i dag, faktisk kan se sig fri for, at de kører hyppigere rabatter end i gården før. Vi skal nok ikke køre en splittest ud i Black Friday, det er med på. Men man har rimulighed for at teste det her i løbet af året. Noget af det, som jeg synes...

Jeg savner og jeg begynder højere grad at opfordre mange af mine kunder til at man begynder at teste på nogle af de punkter vi har været inde på her. Så vi kan starte med rabatttyper. Prøv teste push og pull op mod hinanden.

for at der noget økonomi at hente frem for at køre, altså at bruge annonceringskroner på at kommunikere et rabat frem for at vi simpelthen kun dyrker dem, der allerede er i vores univers. Men der er måske absolut mest at hente, det når vi begynder at snakke paketeringer i min optik. Nu har vi brødt det nogle gange, men igen, den klassiske er smide en rabat sat ud i en annonskampagne, og så ser vi hvad der kommer ind.

Men hvad hvis vi prøvede at køre en test op mod en 3 for 2 kampagne? Og faktisk rent økonomisk evoluerede på. En ting er, taber vi måske 20 % på toppen, men laver 30 % bedre på underligningen. Så kan det godt være, er en god case. Og det er virkelig stadigvæk ikke særlig mange, som jeg ser det i hvert fald ikke i fashionindustrien, der har måske ture at teste på de ting her.

Og så sidste ting jeg har er, hvis man så er ude og lege med rabatsatser, hvorfor ikke prøve at teste på rabatsatser? Jeg havde en snak med Christian omkring det på en kunde vi begge to, eller ikke en kunde, faktisk en virksomhed, vi begge to kender. En let måde at gøre det her på, er at en splittest ud på email. Den ene, giver du 25%, den anden, giver du 40%, bare for at tage to eksempler.

Så kan du meget hurtigt regne ud, den procentuel opløb du får på 40 % versus de 50%, hvad betyder det rent økonomisk for din profit? Det noget jeg håber, kommer til at blive dyrket endnu mere i fremtiden, fordi jeg tror desværre ikke, kommer ud med rabat. Det er nok kommet for at blive, ellers skal vi godt nok ind i nogle helt andre økonomiske fremtider, end vi ser ind i lige nu.

Halfdan Timm (23:45)
Du har også et punkt med på markeder, hvor Danmark jo er kendt som et ret prisfølsom marked. Er sagt på en anden måde, at vi er lidt nogle tilbudseger her i landet, skal have en rabatsats for rent faktisk at blive engageret. Altså lidt ligesom Christian, køber på Timo.

Mark (23:51)
Yes.

Kristian Tinho (23:56)
Lidt noget divær. Lidt divær.

Mark (24:02)
Det er en anden... Der er ikke så mange indtil nu, har turetest på de ting her. Men noget af det, vi ser, er, at tanken kommer af, når vi kører rabatkampagner på en lang række mine kunder, så ser vi ikke den samme opløft på salg, når vi kører rabat i Tyskland eller i Frankrig, hver eneste, når vi gør det i Danmark. Så tesen er igen, gå ind og lege med rabatsatser. Hvorfor giver 50 % i Tyskland?

hvis de konverterer tilsvarende godt på 25%. Det er mere dermed, vi kender det jo et eller sted fra al min wording og kommunikation. Vi kommunikerer heller ikke på samme måde i Tyskland, som vi gør i Danmark eller i Frankrig, som vi gør i Sverige. Hvorfor ikke også prøve at arbejde anderledes, når vi snakker op af det? En sjov lille note jeg har, er, jeg har en kunde ved Sundborg i UK.

Han var hjemme besøg hende til jul. Og det første han sagde, han tændte for dansk TV -døren, det er fuldstændig vanvittigt, som man arbejder med udsalt og rabatter i det her land. Så der er ikke nogen tvivl om, Danmark bliver blevet farvet af, at vi er så vant til at kigge på rabatter konstant.

Kristian Tinho (25:22)
Hvad er det, som brand skal prøve at måle på? Hvad delen det, der bedst kan betale sig? Der er noget, skaber omsætning, og der noget, skaber bundelinje. Hvad er det så for nogle metrics, du anbefaler, man så lægger og kigger på? kan se, du har egentlig i bund og grund skrevet fire metrics ind hernede i noterne.

Mark (25:39)
Yes. Altså der er, som du selv allerede siger, Christian, der er flere ting at kigge ind i. et emne, som jeg ved, I også har berørt og som heldigvis for rigtig mange virksomheder og webshop -ejere er blevet meget mere i talesat, det er generelt sådan profitoptimering. En klar erfælling for mig ville være at begynde at arbejde med nogle de her profitoptimeringer værktøjer. Der ser du simpelthen sort på

Life, om du tjener penge eller ikke tjener penge. så er det forholdsvis simpelt. Der kan du også i mange af værktøjene gå ind og kigge på den enkelte kampagne mod den anden og se. Bidrager den ene kampagne frem for den anden til at vi tjener flere penge eller vi simpelthen taber penge. Et andet, der håndtet et buzzword og som stadigvæk ikke særlig mange oplever for alvorlig tager søges, det er customer lifetime value.

En af de vinkler jeg havde på den, og det er nok i høj grad når man kigger på nye versus eksisterende kunder, men jeg synes en rigtig, rigtig interessant vinkle på rabatt det er, hvis man tørrer at kigge på Custom and Long -Time Value, er, hvor billigt kan vi købe nye kunder ind, hvis vi også sker på rabatter. Og så har du lige pludselig en helt anden case, hvis du faktisk kigger ind i, du faktisk har en rigtig god forretningsmodel i forhold til at blive ved med at skabe salt på en ny kunde.

Jeg ved, du selv, sidder med en case, som frem i verden næsten vil gøre alt for få en økonen, fordi så snart de er der, så smutter de ikke igen. det tror jeg, rigtig mange webserviner, kan ligge med genkendende til. Når de først får gemænd, så er de der også.

Kristian Tinho (27:11)
Ja, og noget af det for at lige sætte nogle ord på den, har gjort her, det er at sige, okay, har nogle kunder, bruger rabatkode, og nogle kunder, ikke bruger rabatkode første gang, handler hos den her case. Er der forskel på livstidsværdien på de her to? For det kan der godt være. Der kan godt være nogle rabatjære, som i bund og grund ikke er så interesseret i at få ind i forretningen, især inden for fashion, hvor der er noget returret, og der nogle, der køber to størrelser af samme varer for så at sende den ene retur, og det ved de jo allerede på forhånd, osv. osv. Og så er der de kunder, er super fede, der ikke bruger rabatkode osv. Det vi så

Mark (27:26)
Mm

Kristian Tinho (27:40)
Så er der sådan et arkiv på, at de her kunder, egentlig bruger rabattkoden, er det dårlige at kunde, realisert? sigt? Det var de ikke. Sige, okay, så skal det bare være et fast greb i den måde, køber kunder ind på, fordi vi ved, livsætetsværdien er god. Vi sidder og på lifetime value på de her kunder her. Og i den her specifikke kæse, der kigger vi faktisk også på active customers. Så en ting er, den livsætetsværdie, har haft henne over tre år, men vi kategoriserer dem også som være en active eller inactive. Vi har sat nogle parametre op for, hvornår man er aktive, hvornår man er inaktiv. Og vi kunne faktisk ikke se nogle forskel på dem, var.

Hvis vi skal karikere det lidt. Rabattkode -jæger vs. de andre. Så vi bruger det faktisk som sådan en fast greb. Og det noget af det, skal være lidt ops på, når man kigger på de allergistræts -værdier. De kunder, er kommet ind med rabattkoder, adskiller de sig rigtig meget for de andre kunder. For så kan det godt være, man lige skal tænke sig lidt om i forhold til, hvordan man paketerer det.

Mark (28:29)
Og igen, lige for at tage en anden vinkel på den, Christian. Jeg er grundlæggende enig med dig i det, siger her, hvis du er en stor wholesale -spiller, så bliver man også nødt til at overveje, om vi gerne tager købet selv, frem for dine andre visse lande, for eksempel.

Og det er også en overvejelse i hele det her med matik stykke. Det vil jeg gerne gå på kompromis med det første køb, for jeg får dem ind hos os, frem for at de går over til en af mine forhandlere, som med garanti kommer rabatter.

Halfdan Timm (29:08)
Mark, sidste spørgsmål i episodeen er, du i dine noter har skrevet, hacket af din webshop eller dit brand er blevet afhængig af sale. Den har jeg ikke let mig lidt til at høre. Hvad handler der

Mark (29:18)
Den kommer af, at jeg igennem det sidste år har set desværre for de pockende brands, at de faktisk er gået hen og blevet disteret afhængig af rabatt. Måden hvor i hverdagen man så det, at man kører en rabatt kampagne, og omsætningen kører op i et kæmpe spike.

Man slukker for kampagnen, og det flader fuldstændigt ud. Kører vi en kampagne igen tre måneder senere, du gør simpelthen din kundafhængig af og kører rabat. En sjov øvelse vi prøvede at lave der var at gå ind og kigge på simpelthen brandturninger. Og så prøvede at se, hvordan fluerer ens brandturninger med brandturning kombineret med udsalt og sale. Altså alle valiterede søgninger til udsalt.

Det vi desværre så på nogle af de cases her, var at en brandkorn spiker noget udsalssøgning kombineret med en brandspiker.

Og det er jeg vil argumentere for, du kommet til sted, hvor du faktisk har gjort din forbruger og dit brand afhængig af udsat. Kigger man på brands, ikke er det, så ser du en lille spike, men du ser en meget, meget mere stabil brandudvikling. Altså den kører, vi ser jo gerne på vores kunder, de kører opad, det er klart. Det derfor, viser en strej opad i luften.

Men jeg synes, er en god øvelse for dem, lytter med i dag. Prøv gå ind, om du har en webshop eller et brand. Prøv gå ind og se, ser i paletløb på brandsøgninger kombineret med sale -relaterede søgninger. Eller har i formået kun brugt det som et kommersielt greb i perioder, ikke noget, som forbrugerne mindst dissterer? Lægger på sofaen og venter på og

Og den information kan du finde i Googles keyword planner for eksempel.

Halfdan Timm (31:05)
Google Keyword Planner, A -Ref, Søgning, mange andre steder, super, super godt tip. Vi vil lukke dagens episode af her. Håber du fik noget af at lytte med. Hvis du vil have mere fra Max og Finn, Mark Jonasen på LinkedIn, stiller han spørgsmål til om din seneste Rabat -kampagne er godt udført og får hans mening om hvorfor den ikke er, eller måske nogle ruse, du rent faktisk har gjort det godt. Vi håber du fik noget at lytte med til dagens episode. Tusind tak og på genhør.

Mark (31:07)
Ja, det var sygt.